Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Gymnasieelev: Vi er blot produkter af det system I har skabt

»Faktorer som mistrivsel, ensomhed, søvnproblemer, psykisk og fysisk stress, er noget man må bide i sig, hvis man skal leve op til de høje forventninger.«

Nicolaj Laue Juhl
Nicolaj Laue Juhl

Det politiske landskab i Danmark har de senere år formået at gennemføre en række nedskæringer og reformer, der i høj grad påvirker uddannelsessystemet negativt. En gymnasiereform, der suger fremtidshåbet ud af unge med humanistiske og kunstneriske drømme. Milliardnedskæringer på uddannelsesområdet, der rammer hele samfundet. Et adgangskrav til gymnasiet, der kun lader uddannelsestoget køre på 1. klasse. Og nu et uddannelsesloft der fratager os unge retten til at vælge forkert eller bygge endnu et lag på vores viden.

Den bedst uddannede generation nogensinde er, hvad mange politikere og forskere snakker om, men hvordan bliver vi det, når vores frie valg, kreativitet, muligheder og fordybelse i uddannelsessystemet bliver så kraftigt forringet?

Læs også: Kære gymnasie-elever. Det bliver kun hårdere herfra

For usandsynligt mange gymnasieelever er dagligdagen blevet til et spil om karakterer, mens faglig fordybelse kommer i anden række. En prioritering, der baserer sig på karaktergennemsnittets gevaldige indflydelse på gymnasieelevernes videre færd i uddannelsessystemet.

Niveauet i gymnasiet er faldende. Dette skyldes hverken de kompetente lærere eller de engagerede gymnasieelever, men derimod det system, de er en del af. Vi dyrker eliten, som har ressourcer til at opnå topkarakter i alle fag, mens vi taber alle de svage elever bag uddannelsesvognen. Uddannelsessystemet undergraver den samfundsmæssige solidaritet, fordi den har en tendens til at være god for de velfungerende elever, men mindre god for de ressourcesvage, som derfor har større risiko for at blive marginaliseret.

Mange unge anstrenger sig hele tiden for at vise den bedste side af sig selv. Det gør de for at skjule forventninger, de ikke lever op til. Som gymnasieelev har man kun én chance for at præstere, og det betyder, at faktorer som mistrivsel, ensomhed, søvnproblemer, psykisk og fysisk stress, er noget man må bide i sig, hvis man skal leve op til de høje forventninger.

Når gymnasietiden så er ovre, skal man pludselig tage stilling til, hvilken uddannelse man ønsker. Men mennesker, der vælger forkert i første omgang eller får lyst til at videreudvikle sig endnu mere, er nu låst på grund af uddannelsesloftet.

Uddannelsessystemet indeholder selvfølgelig også frigørende aspekter, der gør det muligt for unge at udfolde sig som aldrig før. Vi har fri og lige adgang til uddannelse uanset social og økonomisk baggrund. Disse frigørende aspekter bliver dog hele tiden begrænset af reformer og nedskæringer. Derfor skal vi udvikle et uddannelsessystem, hvor der er plads til forskellighed og fordybelse uanset faglig baggrund. Det vil give de unge bedre mulighed for at udfolde deres faglige potentiale samt styrke fagligheden i landets gymnasier. Hvis man vil sikre fremtidens samfund, skal man opprioritere uddannelsessystemet og ikke nedprioritere det.

Nicolaj Laue Juhl går i 3.G på Haderslev Katedralskole.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.