Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gucci-Helle og Luksus-Lars

Som statsminister fik Helle Thorning-Schmidt en ublid medfart. Hun blev kaldt for en dum dulle i stiletter og en kold karrierist.

Umiddelbart er man derfor tilbøjelig til at give hende ret, når hun i går på forsiden af Politiken lader forstå, at det er langt hårdere for en kvinde at bestride landets øverste politiske post. Kvinder skal simpelthen tåle mere.

Men så melder eftertanken sig, og det går op for én, at hun tager fejl. For tænk på de tre gange Rasmussen: Nyrup, Fogh og Løkke. Det ville være synd at sige, at de blev strøget med hårene. Nyrup blev latterliggjort som en tumpe, der var ude af stand til at gøre sine sætninger færdige og finde en cykelhjelm, der passede ham. Fogh var en magtmaskine, ondere end Fanden selv. Lars Løkke bliver rask væk døbt Luksus-Lars og Lars Fadbamse af medierne; og på Facebook bliver han, som det fremgik af hans alternative nytårstale for nylig sammesteds, trukket ned i en svovlpøl af ukvemsord og verbale perfiditeter.

Så nej, Thorning-Schmidt har ikke ret i, at kvinder har det hårdere.

Det er ganske vist rigtigt, at ingen ville kalde Lars Løkke for dum eller kold, men til gengæld ville ingen kalde hende for en fadbamse eller for »politisk impotent«. Kritikerne betjener sig af kønsstereotyper, men de gør det både for kvinder og mænd. På det område er der faktisk ligestilling.

Når det er sagt, har Helle Thorning-Schmidt imidlertid ret i, at vi behandler vores statsministre, ja, vores politikere i det hele taget, uforskammet i dette land. Og formentlig værre end i de fleste andre europæiske lande. I Lighedsdanmark har vi det svært med magt, som vi betragter med stor mistro, uanset hvad den i øvrigt bliver brugt til.

Det skyldes, at Danmark historisk set har været et lille, homogent land, præget af antiautoritære strømninger som reformationen og oplysningstiden, der alle forskelle til trods var fælles om at udfordre magthavere og insistere på den enkeltes myndighed i egne anliggender. Med tiden har det ført til, at ingen skal komme og fortælle nogen noget.

Som indehaveren af landets mest magtfulde politiske embede er statsministeren derfor nærmest notorisk upopulær. Men nu er det gået for vidt. For i en tid, hvor digitale medier som Facebook har givet store dele af befolkningen muligheden for umiddelbart at udtrykke følelser og holdninger, bliver det vigtigere end nogensinde, at samme befolkning formår at beherske sig og lærer at tænke, før den taster. Det magter vi ikke i dag, hvor den ene shitstorm mod politikere på Facebook afløser den anden, og man efterhånden må undre sig over, at nogen overhovedet orker at gå ind i politik.

Det er kommet dertil, hvor politikere er blevet vor tids prygelknaber. Det er på tide, at vi standser op og spørger os selv, om vi selv kunne have gjort det bedre.

Det ærlige svar er næsten altid nej. Og derfor skal Helle Thorning-Schmidt have stor tak for, at hun stod det igennem og gav os Danmarks første kvindelige statsminister.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.