Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Grundlovsblomsten skal vandes

Domstolene afgør, hvem der skal arve mosters sølvkande, hvem der skal have forældremyndigheden i en skilsmisse og om fogeden kan tage fjernsynet, når man skylder penge. 650.000 sager afgøres hvert år i de danske domstole, og befolkningen har tillid til, at det går rigtigt for sig. Det skal vi passe på.

Det danske retssystem er åbent. Domstolene vil gerne i kontakt med danskerne og vise, hvad der sker. »Offentlighed i retsplejen« lyder som endnu en kedelig juridisk formulering. Men det er jo vildt, når man tænker på, hvad det egentlig betyder: Du kan i de fleste sager gå ind direkte fra gaden og kigge og lytte med, skriver kronikøren.
Det danske retssystem er åbent. Domstolene vil gerne i kontakt med danskerne og vise, hvad der sker. »Offentlighed i retsplejen« lyder som endnu en kedelig juridisk formulering. Men det er jo vildt, når man tænker på, hvad det egentlig betyder: Du kan i de fleste sager gå ind direkte fra gaden og kigge og lytte med, skriver kronikøren.

Vi kender billederne fra USA den 4. juli – med optog, Stars & Stripes, fyrværkeri og folkefester fejres landets nationaldag. Ligeså i Frankrig, hvor Bastilledagen er en begivenhed i hele landet og har karakter af en national festdag med Tricoloren vajende i hver en flække.

Anderledes ser det ud i Danmark på Grundlovsdag. Her er stemningen lidt fesen. Der er mange flotte taler, men ikke særlig mange, der lytter til dem, og nogen folkefest er der i hvert fald ikke tale om.  Hvorfor interesserer Grundlovsdag os så lidt? Og ved vi egentlig, hvor meget, der er at fejre?

Merethe Eckhardt
Merethe Eckhardt

Grundloven er selve fundamentet for det Danmark, vi kender. Det rummer grundrettigheder, frihedsrettigheder og borgerrettigheder. Grundloven beskriver også domstolenes rolle i samfundet.

Vores samfund er baseret på en opdeling af magten: Vi har brug for et troværdigt folketing, der kan lovgive, en regering og forvaltning, der kan udøve magten, og en uafhængig og neutral domstol, der kan afgøre tvister. Statens magt er delt i tre, men hver institution er afhængig af de andre, og kan ikke fungere alene.

I USA havde præsident Trump et stort ønske om at indføre indrejseforbud for en gruppe mennesker fra Mellemøsten. Sagen er et godt eksempel på, hvor vigtig tredelingen af magten er. Tre gange blev det forsøgt at indføre et indrejseforbud fra syv lande, men gang på gang blev indrejseforbuddet afvist af en dommer, der ikke mente, at der var juridisk hold i forbuddet.

I Danmark er principperne grundlæggende de samme. Alle vestlige demokratier har taget form og farve efter Frankrigs Montesquieu og hans ideer om tredeling af magten. De kloge grundlovsfædre vidste, at det er den struktur, der bedst sikrer den enkelte borger og grupper af mennesker mod at blive offer for vilkårlige og midlertidige folkestemninger.

Domstolene nyder befolkningens tillid

I undersøgelse efter undersøgelse både på europæisk og internationalt plan, ligger Danmark stort set altid i top 3, når det handler om domstolenes uafhængighed og befolkningens tillid til dem og deres omdømme. Samme billede gør sig gældende, når man spørger erhvervslivet i Danmark, om deres opfattelse af uafhængigheden i det danske retsvæsen. Også her er der topplacering.

Sådan bør det selvfølgelig være –  det forventer vi, men det er ikke noget, der er kommet af sig selv og Grundlovsdag er en god anledning til at værdsætte og anerkende det. Hvis du ikke vander blomsterne i din have, så visner de. Hvordan går det med domstolenes del af Danmarks haves blomst -  Grundloven?

Justitsministeriet offentliggjorde i 2016 en undersøgelse, som blandt andet peger på, at det ikke er alle, der har lige stor tillid til retssystemet i Danmark. Folk i fyrrerne har f.eks. højere tillid til retssystemet end folk i tyverne. Selv om det samlede niveau er flot, så er tilliden altså faldende blandt de yngre generationer.

Og der er flere grunde til at vande blomsten. I disse år er vores forståelse af, hvad der er en retsstat, under pres i lande, der ligger ganske tæt på os. I Polen ønsker regeringen, at præsidenten og parlamentet skal have større indflydelse på, hvem der bliver dommere, i Tyrkiet er 3.000 dommere blevet suspenderet og i Ungarn er man i gang med at rulle demokratiet tilbage med mindre uafhængige domstole og øget kontrol med medierne.

Danskerne er tillidsfulde. Det er en af de ting, der gør Danmark dansk. Med en dansk omskrivning af Lenins ord kan man sige, at kontrol er godt, men tillid er bedre. Vi gider ikke betale prisen for ikke at være tillidsfulde. Til gengæld er det væsentligt, at vores samfund har domstole, som dømmer der, hvor folk ikke kan blive enige og der kommer konflikt mellem to borgere - eller mindst lige så vigtigt mellem borgere og samfundet.

Lægdommere sikrer den folkelige forankring

Det er utopisk at forestille sig et samfund, hvor regler og håndhævelse af regler ikke findes. Selv anarkistiske samfund som Thylejren og Christiania har regler og håndhæver dem.

Domstolene afgør så forskellige ting, som hvor skellet til naboen skal stå, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet ved en skilsmisse og om man kan udvises, når man har boet i Danmark. De afgør sager om hastighedsoverskridelser ved vejarbejder, parkeringsbøder, om man skal udlevere navnet bag en IP-adresse, som har været anvendt til download af film, om udlejer har krævet for meget i husleje, om fogeden kan tage fjernsynet, når man skylder penge og mange, mange andre små og store tvister.

I alle civile sager afgør en eller flere juridiske dommere din sag. Men i straffesager, hvor man kan risikere fængselsstraf, inddrages endnu en genistreg fra grundlovsfædrenes hånd: Lægdommerne.

Lægdommerne sikrer, at den alvorlige rolle, det er at dømme andre mennesker, spredes ud, så alle bærer en del af ansvaret. Vores grundlovsfædre har givet stemme til folkedybet. De vidste, at domstolene skal være i samklang med befolkningen. Derfor har lægdommerne en vigtig og ansvarsfuld rolle i retssystemet.  Lægdommerne skal ikke være juraeksperter, men bruge deres sunde fornuft og livserfaring. 10.000 danskere fungerer i Danmark i en periode på fire år ad gangen som lægdommere (domsmænd og nævninge) i straffesagerne.

I den netop overståede straffesag mod Peter Madsen deltog der lægdommere sammen med de juridiske dommere. Det gælder også sagen om deling af sexvideoer via mobiltelefonen, sagen hvor en ung pige blev voldtaget gentagne gange af flere unge mænd til en fest, sagen, hvor en person er tiltalt for at kæmpe mod islamisk stat i Syrien og sagen om mandatsvig for 645 mio. kr. Lægdommerne er helt almindelige danskere, som tilsammen repræsenterer alle (voksen)aldre, alle fagligheder, politiske holdninger, køn og livserfaring.

Den europæiske brancheorganisation ENCJ har netop bedt lægdommerne om at vurdere deres egen uafhængighed. Og endnu en gang er resultaterne en fornøjelse at læse. De danske lægdommere føler sig i høj grad uafhængige, og de oplever, at de får indflydelse i de sager, de dømmer i.

Et åbent retssystem er et sundt retssystem

Det danske retssystem er åbent. Domstolene vil gerne i kontakt med danskerne og vise, hvad der sker. »Offentlighed i retsplejen« lyder som endnu en kedelig juridisk formulering. Men det er jo vildt, når man tænker på, hvad det egentlig betyder: Du kan i de fleste sager gå ind direkte fra gaden og kigge og lytte med.

Jeg kan ikke opfordre stærkt nok til at gå i din byret, i en af de to landsretter eller i Højesteret og kigge og lytte med, når Danmarks Domstole træffer en af de årligt ca. 650.000 afgørelser. Det er sundt, at der bliver kigget og lyttet med - både for dig som borger, for domstolene og for samfundet.

Til efteråret går kommunernes grundlisteudvalg i gang med at finde egnede kandidater til en ny fireårig periode som lægdommere. Det er danskernes mulighed for at få indflydelse helt ind i hjertet af retssystemet. I nogle kommuner annoncerer man efter lægdommere, andre steder vælger de lægdommerne blandt allerede engagerede borgere i foreninger, politik etc.

Hold øje med det i din kommune og overvej, om ikke det kunne være noget for dig. Lægdommerne er med til at sikre, at spørgsmålet om skyld og straf ikke bare er en juridisk afgørelse, men også har folkelig forankring.

Det er tungt at være dommer over andre. Men både nødvendigt – og vigtigt.

Vi behøver ikke fyrværkeri for at fejre Grundlovsdag. En stille glæde over, at vores institutioner virker er også ok. Men vi skal huske, at der er masser af muligheder for at indgå i et frugtbart samarbejde med det danske retsvæsen. Der er brug for det, hvis vi skal værne om vores demokrati.

Glædelig grundlovsdag!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.