Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Grexit

Peter Nedergaard, Professor i statskundskab, KU
Peter Nedergaard, Professor i statskundskab, KU

Forlader Grækenland euro-samarbejdet (populært kaldt Grexit)? Det er et af de spørgsmål, som mange EU-interesserede stiller sig i disse uger. Da den nye græske, venstreorienterede regering kom til magten i begyndelsen af året, skete det på baggrund af et program, som lovede en genforhandling af de forpligtelser, som tidligere regeringer havde indgået med Grækenlands långivere for at hjælpe landet ud af krisen.

Syriza-regeringen med Alexis Tsipras i spidsen gjorde imidlertid regning uden vært. Långiverne i form af den internationale valutafond, den europæiske centralbank og EU-Kommissionen vil stadigvæk have sikkerhed for, at de penge, som man låner Grækenland, kommer tilbage. Det indebærer bl.a., at man vil have sikkerhed for, at den græske økonomi og politik er i en sådan form, at man er i stand til at gennemføre tilbagebetalingerne. Kodeordet er stadig reformer. Man kunne diskutere, hvilke reformer der er nødvendige – f.eks. om man kan skaffe flere offentlige skatteindtægter – men ikke at reformprocessen er uomgængelig.

Syriza-regeringens ønske om gældseftergivelse i stedet for reformer er der imidlertid ikke stemning for. Det er den græske regering synligt fornærmet over. Under hele forhandlingsprocessen har Syriza-regeringen optrådt på en måde, som er usædvanlig i EU-regi. Man trænerer, man afleverer ikke papirerne, som man skal, man kommer ikke med tingene til tiden, man lader forhandlinger afløse med retoriske udladninger, man inddrager pludselig historiske begivenheder langt tilbage osv.

Dette er nok usædvanligt i EU-regi, men den græske tilgang til EU har altid haft en snert heraf. Den græske politiske kultur er noget anderledes end i resten af Europa. Det var sandsynligvis også en af baggrundene for, at Kommissionen i sin tid ikke var begejstret for et græsk medlemskab af det daværende EF. Holdningen blev imidlertid overtrumfet af stats- og regeringschefer. Grækenland slap ind. Det fortrød nogle af dem nok efterfølgende, hvor en græsk statsminister i form af Andreas Papandreou gang på gang i 1980erne blokerede beslutningsprocessen for at få særindrømmelser til Grækenland.

Da den økonomiske og monetære union blev etableret, var Grækenland ikke med i første omgang. Man kom dog ind med et års forsinkelse. Det viste sig imidlertid senere, at det skete ved hjælp af svindel med tallene således, at Grækenland så ud til at kunne leve op til betingelserne for at komme med i euroen.

I en periode havde jeg orlov fra den akademiske verden og deltog som embedsmand i forhandlingerne i Bruxelles. Her oplevede jeg en amatørisme fra de græske forhandleres side, som var øjenåbnende. På et tidspunk sendte man en person til et teknisk udvalg, som kun beherskede græsk, og som på dette sprog kom med præfabrikerede politiske taler om de enkelte punkter, der var på dagsordenen. Vedkommende vidste ikke meget om emnet, som diskuteredes, men havde den »kvalifikation« at være partifælle og nær bekendt med sin minister. Græsk klientilisme udfoldede sig til åben beskuelse og forbavselse for resten af udvalget.

Kommer Grexit, er det en straf til et land, der kun ønsker at fremme egne interesser og dybest set ikke ønsker at være en del af et fællesskab. En eventuel Grexit er og bliver Grækenlands egen skyld.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.