Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Græsk forår

Lykke Friis, Ph.d. og prorektor, Københavns Universitet
Lykke Friis, Ph.d. og prorektor, Københavns Universitet

»Det er forår og Niels Helveg«. Hvem husker ikke valgsloganet fra 1988? Hvis ikke valgkampen i Grækenland netop var overstået, kunne landets nye premierminister Alexis Tsipras kopiere sloganet – »Det er forår og Tsipras«. I hvert fald var forår kodeordet, da han i den forgangne uge drog på et meget omtalt besøg til Moskva. I en tid, hvor EU-landene i fællesskab har fordømt Ruslands annektering af Krim og manglende overholdelse af Minsk-aftalen, slog Tsipras til lyd for et nyt forår og en ny start med Rusland. De fælles sanktioner blev betegnet som en blindgyde, som risikerer at udløse en ny kold krig. Ikke overraskende havde mange europæiske politikere, for slet ikke at tale om den ukrainske regering, svært ved at finde en grimasse, der kunne passe til denne storpolitiske udgave af »i seng med fjenden«.

Nu kan det godt være, at det græske besøg har givet point på hjemmefronten. Det næsten tragikomiske er imidlertid, at Tsipras reelt ikke fik noget konkret ud af anstrengelserne. Under en fælles pressekonference gjorde Vladimir Putin det klart, at han ikke ville give Grækenland en særordning, så landet kunne genoptage den vigtige frugteksport til Rusland. Ej heller var der en stor check, som her og nu kunne afhjælpe Grækenlands akutte lommesmerter. Alt i alt forlod Tsipras derfor Moskva med fugle på taget, i form af vage løfter om en gasrabat og mulige russiske investeringer i infrastruktur.

Symptomatisk for Grækenlands ageren i de senere måneder har besøget imidlertid udløst ny frustration i ikke mindst Tyskland. Dagen før besøget nåede den græske regering nemlig også lige at forlange krigsskadeerstatninger af Tyskland, nærmere bestemt 332 mia. euro - et beløb, der pudsigt nok stort set svarer til landets nuværende gæld. Den tyske regerings reaktion var ikke til at tage fejl af. Vicekansler Sigmar Gabriel kaldte decideret kravet for »dumt«. Ganske tankevækkende benyttede Peter Gauweiler, næstformanden i Merkels søsterparti CSU, påsken til at træde tilbage både som næstformand og parlamentsmedlem. Forklaringen var, at han ganske enkelt ikke kan forsvare Merkels Grækenlandspolitik.

SKAL MAN TRO kilder i Bruxelles, er det imidlertid ikke kun tålmodigheden, men også tiden der er ved at rinde ud. Ganske vist indfriede Grækenland i torsdags et lån til IMF - »I`ve got my money back« - som IMF-chefen Christine Lagarde udtrykte det. Men næste lånerate skal allerede tilbagebetales til maj. Ifølge Lagarde må det derfor være »slut med at holde taler« og andre overspringshandlinger. Nu skal EU, IMF og Den Europæiske Centralbank blive enige om den reformliste, som Grækenland allerede forpligtede sig til i februar. Ellers vil Grækenland ikke kunne få adgang til de 7,2 mia. euro, der vil kunne give landet et midlertidigt pusterum.

Set i det lys kan den næste afgørende dato med fordel allerede plottes ind i kalenderen, den 24. april. Det er nemlig her, at eurogruppens finansministre skal mødes i Riga for at se på reformlisten. Hvis Grækenland ikke indtil da har leveret en troværdig liste, begynder Grækenlands exit fra euroen for alvor at virke som et realistisk scenario. Eller som en analytiker udtrykte det under Tsipras’ besøg i Moskva: Grækenland er som en bilist, der sms’er under kørslen. Og som bekendt kan det hurtigt resultere i en ulykke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.