Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Grænseløshed

Europa betaler i dag prisen for elitens svigt og Lennon-drømmeri. Det er ikke migranterne og flygtningene, vi skal bebrejde, at vi åbnede grænserne på vid gab. Det er os selv og vore ledere med grænseløshedsholdninger, som kritikken skal rettes imod.

Peter Nedergaard.
Peter Nedergaard.

Det er tilsyneladende hipt i visse lag i Vesteuropa at tænke grænseløst. »Imagine there’s no countries/It isn’t hard to do/Nothing to kill or die for.« Sådan sang John Lennon, og googler man »without borders« dukker ikke kun de kendte læger frem. Et utal af professioner fra jurister over økonomer til journalister har i dag dannet internationale organisationer »uden grænser«.

Grænseløshedsholdningen går ikke kun på de fysiske grænser mellem lande. Voksne mennesker forsøger også i dag at strække ungdommens aldersgrænser ud i det ulidelige, og de samme er som forældre virkelig bange for at udstikke grænser for deres børn i frygt for at blive udgrænset.

Grænseløshedsholdningen viser sig også i en tilsyneladende stadigt ringere evne til at kunne skelne rigtigt fra forkert. »Man skulle jo nødigt være fordømmende,« som det hedder.

Måske er det den form for mental grænseløs dekadence, som også spiller de vesteuropæiske borgere et puds, når det drejer sig om de fysiske grænser. Det har i de seneste årtier været ganske populært at være imod grænser mellem landene, hvilket har ført til et grænsefrit samarbejde i det, som kaldes Schengen. Der er da også raison i fri passage over grænserne i EU, hvis man så til gengæld havde ydre grænser, som fungerede. Det har man blot aldrig haft. Også her har det været som om, at fysiske grænser med kontrol af pas, identitet, visum osv. rundt om det grænsefrie EU var lidt for smånationalistisk for den europæiske elite. »Forestil dig, at der ingen lande findes/ Det er ikke svært/ Ikke noget at dræbe eller dø for.«

Europa betaler i dag prisen for elitens svigt og Lennon-drømmeri. Det er ikke migranterne og flygtningene, vi skal bebrejde, at vi åbnede grænserne på vid gab. Det er os selv og vore ledere med grænseløshedsholdninger, som kritikken skal rettes imod. Vi havde ellers historisk i Europa (og ikke mindst i Danmark) en hovedstol af viden om, hvad der sker, når vi begår hybris i grænsepolitikken. Efter katastrofen 1864 skrev H.V. Kaalund i 1872 digtet »På det jævne«, som ridser livsvilkårene op, som også politiske ledere bør have for øje: »På det jævne, på det jævne/ ikke i det himmelblå/ der har livet sat dig stævne/ der skal du din prøve stå.«

 

De europæiske beslutningstagere har i de seneste tiår befundet sig i det himmelblå, når det drejer sig om grænsepolitikken. Man har troet, at EU besad en særlig normativitet og skulle føre en særlig idealistisk politik i forhold til omverdenen. Alle kan i dag se, hvor naivt det har været, og man forsøger nu at trække politikken i en mere realistisk retning, hvor man indgår aftaler med Tyrkiet og forsøger det samme med Libyen for at holde migranterne og flygtningene væk fra Europas kyster. Den slags studehandler er ikke ideelle, men det er heller ikke en ideel verden, man befinder sig i.

 

Alt i alt kan det være ganske udmærket med mere realisme og mindre idealisme i EUs grænsepolitik. Problemet er, at den kommer alt for sent og alt for langsomt og efter, at EU- landenes befolkninger i årevis har givet utilfredsheden til kende. I mellemtiden har Europa betalt dyrt for tendensen til grænseløshed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.