Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Gør op med integrationsindustrien og vis handling, Anna Mee Allerslev

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN og ERIK REFNER.
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN og ERIK REFNER.

Jeg vil have handling og ikke flere kaffeklubber! Dette siger jeg på vegne af de berørte og befolkningen.

Integrationsopgaven kræver vilje, at man ikke lader sig forblænde af sitpolitiske ståsted, at der luges i junglen af integrationsprojekter, og at man sætter progressive folk til at varetage opgaven. Nydanskerne skal ikke videreføre hjemlandets normer, som nogle har gjort hidtil. Det er min reaktion på den rapport om social kontrol blandt nydanskere, som et ekspertudvalg under beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) har udarbejdet.

Ekspertgruppen foreslår som en del af den forebyggende indsats at inddrage forældre og lokalmiljø i dialog med kommunen. Men jeg spørger mig selv, om Københavns Kommune er klar over, hvor rodfæstede nogle normer fra hjemlandet kan være, selv ude i anden og tredje generation. Vil Københavns Kommune virkelig kunne tage fat om nældens rod? Det vil i givet fald være en fravigelse fra mange års træghed i København Kommune!

Jeg spurgte således engang en medarbejder i integrationsforvaltningen, om de ikke også skulle have nogle indsatser over for forældrene, da både fagpersonalet og de unge udmærket godt ved, hvad negativ social kontrol er. Førstnævnte var også udmærket godt klar over, hvad der ikke tjente barnets tarv. Men svaret lød: Tjo, det arbejdede de på.

Et så henholdende svar er ikke nok for mig, al den stund jeg er mig pinligt bevidst om, at selve nøglen til en afhjælpning, ja, sågar en eliminering af problemet med den sociale kontrol ligger lige netop hos forældrene. De vil kunne spare den unge for meget og forhindre det drastiske valg, som den unge kan komme til at stå over for, hvis denne skal vælge mellem familien og krisecentret. Forældrene kan således om nogen bryde den onde cirkel og bidrage til, at deres børn får et positivt forhold til individets frihedsrettigheder.

Men man må tænke på, at forældrene tillige selv bliver udsat for social kontrol, dels af deres eget miljø her i Danmark, det være sig familie og venner, dels af deres miljø hjemme i hjemlandet, der også omfatter familie og venner. På den måde er der tale om et helt uigennemskueligt netværk af relationer, hvor man ikke kan pege på én bestemt som skurken, og i den forbindelse kan man jo ikke institutionalisere opgøret med den sociale kontrol til også at omfatte landsbyen i hjemlandet! Kan Københavns Kommune virkelig hive dette netværk op med rode?

Og det falder så tilbage på Københavns Kommune igen, for er integrationen i det hele taget lykkedes her? Har man formået at frigøre nydanskerne fra tilknytningen til deres hjemlande? København er absolut den kommune, der bruger flest penge på integrationen, men har man her bare tilnærmelsesvist kunnet fremvise resultater, der står mål med de mange penge, man har postet i den? Min påstand er, at det har man ikke!

Anna Mee Allerslev har nu været borgmester for integrationen i København i otte år, og i den tid har hun postet penge i det ene håbløse samarbejde og integrationsprojekt efter det andet, hvor hun har demonstreret sin eklatante blåøjethed mht., hvad integration er. Bl.a. har hun i sin rådvildhed benyttet en imam som rådgiver til at give input til en ekspertgruppe angående forebyggelse af radikalisering, selv samme imam, der i anden sammenhæng bl.a. har forsvaret stening. Det er at sætte ræven til at vogte gæs og giver ikke de store forhåbninger om, at hun kan løse problemet med social kontrol.

Dette bringer mig til det næste punkt i rapporten, som jeg vil kommentere, nemlig at ekspertgruppen som en del af den foregribende indsats foreslår, at man opretter en minoritetsrådgiverinstans på skolerne til at varetage det relationelle samarbejde mellem skole og forældre. Men hvilken type minoritetsrådgivere vil man i realiteten ansætte? Er det nogen, der vil være i stand til at gøre en offensiv indsats ift. forældregruppen? Det kan jeg godt have mine tvivl om. Med baggrund i mine egne erfaringer fra integrationsområdet i København kan jeg sige, at mange medarbejdere er bagstræberiske og ude af stand til at se, hvad der virkelig batter.

På Radio24Syv kunne man således forleden høre en rådgiver sige, at hun krævede, at hendes datter skulle være jomfru, lige indtil hun blev gift. Hun fortalte endvidere, at både sex før ægteskab og drab var forbudt. Dertil spurgte værtinden hende så, om hun sidestillede drab med sex før ægteskab, hvortil hun svarede, at ja, begge ting var forbudt. Hun syntes også, det var forkert af kommunen at anbringe børn uden for hjemmet, også selvom der er tale om vold.

Ligeledes var jeg til seminar om social kontrol, hvor en integrationsmedarbejder var fuldstændig fortørnet over, at man ikke respekterede forældrenes kultur, og at lovgivningen burde kunne være mangfoldig. Hun mente ikke, at forældre skulle straffes, hvis de brød loven, også selvom det skadede deres børn. Hvis disse udsagn også skulle blive kendetegnende for de eventuelt kommende minoritetsrådgivere, er vi nået lige vidt!

Jeg har ikke nogen indvendinger mod rapporten om social kontrol som sådan, som jeg mener kommer rundt i alle hjørner. Bl.a. tager den hensyn til den særlige minoritet i minoriteten, der hedder bøsser og lesbiske, og peger tillige på den sociale kontrol på de muslimske friskoler. Men jeg frygter, at Københavns Kommune med Anna Mee Allerslev i front i den konkrete implementering af ekspertgruppens forslag kan komme til at fylde pengene i et sort hul og fodre integrationsindustrien med sin egen hale. Mistanken om dette sidste er overordentligt nærliggende hos mig!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.