Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Gør kunsten skøn igen

Foto: Anders Debel Hansen og Thomas Lekfeldt.
Foto: Anders Debel Hansen og Thomas Lekfeldt.

Kunsten er så grim, mor, og meningen er så sort. Nu er kunsten død, mor, og det skønne gået bort.

Kunsten er så grim i dag. Det kan enhver se, men hvorfor er den grim, og hvorfor er det et problem?

Kunsten er gyselig, fordi den masseødelæggelseskultur, der kulminerede i 1968 og metastaserede sig alle steder hen, hader skønhed. Det smukke er borgerdyrets trøst. Det er håb, fylde og glæde; skønhed er nemlig ikke blot et løfte om lykke, men først og fremmest om mening i tilværelsen. For den, der vil rive samfundet op med rode, er det skønne en fjende.

Skønheden er kunstens eneste nuværende tabu. Det, som er så farligt og frygtindgydende, at det må nedtrampes, tilsøles og hånes, hvor end det anes. Det, kunstnerne som de er flest i dag kun tør nærme sig med spottens ironi, og vi andre dårligt med andet end allegori.

Jævnhedsdyrkende hipsterkustoder

Hvem taler åbent om det skønne selv? Det gør de færreste, bange som de er for at blive irettesat af dagens jævnhedsdyrkende hipsterkustoder. De små, der gruer for det store. Ham, hvis ansigt trækkes op i en forvreden (og ligefrem angst?) grimasse, skulle én formaste sig til at pege på en rose og sige »se, er den ikke smuk?« »Jo, den er da meget pæn«, vil svaret være, i bedste fald.

Men inde bag dagens konstruerede, porøse identiteter, er det almenmenneskeligt at se og nyde en roses skønhed. Ironimanden i kulturklassen vil med sit svar udjævne eller ligefrem formindske rosens skønhed. Gøre den lige så uvigtig, ubetydelig som ham selv. Hvis ikke de andre ting i verden er noget, gør det intet, at jeg selv er et tomrum.

Men det er rosens magt. Den siger intet og alt på samme tid. Udjævneren kan ikke, med al sin ironi, bortlyve eller dølge den perfekte blomsts overdådige, generøse vidunderlighed (disse ord skræmmer ham også). Han kan tage sin graffittidåse og forgrimme rosens omgivelser. Han kan slå rosen ihjel, men billedet er der stadig på vores nethinder. Derfor må billedet af den også dø. Og helst ikke bare dø, men dø nedværdiget.

Destruktionens succes

Det pudsige er destruktionens store succes. At en trods alt begrænset gruppe af mennesker i samfundets kulturelle elite har formået at transformere den gode smag over i appetit for ødelæggelse.

Heldigvis for os andre er mennesket dog temmelig uforbederligt, når det kommer til stykket. Jovist, vi følger modeluner, også i kunsten, men i sidste ende kan vi ikke lade være med at glæde os over en poetisk solnedgang, et renæssanceslot eller et velproportioneret legeme.

Skønheden taler til os, fordi vi har brug for den. Til at minde os om det ophøjede i livet; om det, der gik forud for os og står her længe efter, at vi har haft vore 5 sekunder i historien. Til at minde os om, at verden nok er fuld af grum- og grimhed, men at langtfra alt er mørke, og at vi kan mødes i det skønne og sande og gode. Fordi vi gerne vil derhen.

Lige netop dér, i den almenmenneskelige bestræbelse på disse tre livgivere, er håbet for os. Vi håber på lys og mening, ikke bare for os selv, men for mennesket som sådan.

Skønhed er humanitet. De, der siger andet, er livets bagtalere. Lad dem hvisle fra graven, de knoklede halvliv med ironien som skjold og vanhelligelse som våben. Og skynd dig så ud og nyd roserne, landskabet og kunsten fra tiden før ødelæggelsen tog over.

Hvorfor? Fordi skønheden lyser det menneskelige vilkår op.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.