Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Gode tendenser og spirende optimisme i Europa

Som konservativ gjorde det mig i godt humør at se, hvordan CDU igen har placeret sig stærkt på den ideologiske scene.

Angela Merkel sikrede sig en overbevisende sejr ved delstatsvalget i Nordrhein-Westfalen, hvor partiet med hele 33,6 procent af stemmerne kunne erklære sig som vindere af Tysklands største delstat. CDU har således en bred del af befolkningen med sig, og dermed tyder meget på, at vores nabo mod syd bevæger sig ind i en ny periode med borgerlige værdier på den helt store dagsorden. Det er gode takter og tendenser, hvor konservatismen spiller en central rolle.

I Storbritannien står Theresa May med et kolossalt stort ansvar, og selvom valget langtfra gik, som partiet havde håbet, holder hun fast i den ansvarlige linje og i nogle stærke værdier, som nationen mere end nogensinde har brug for.

UKIP-lederen Nigel Farage rev Storbritannien midt over – og reelt fik han held til at skabe splid og usikkerhed omkring det europæiske projekt, så Brexit blev til den ærgerlige virkelighed, vi nu ser udfolde sig for åbent tæppe.

Farage og hans kampagne er et godt eksempel på et enkeltsagsparti, der med afsæt i tvivlsomme budskaber hentede en sejr hjem. Da målet var nået, kastede UKIP-lederen opgivende håndklædet i ringen og lod andre om at rydde op efter sig.

Theresa May derimod trak straks i arbejdstøjet, og på kort tid viste hun sig som en premierminister, der også tør træffe de svære valg på vegne af nationen.

Resultatet af parlamentsvalget forleden blev af mange udråbt som en plan, der gav bagslag. Men omvendt har May også vist, at hun tør stå på mål for beslutningerne, og har samtidig forpligtet sig til at arbejde for Storbritanniens fremtid udenfor EU. Og uanset om man er for eller imod Brexit, vil rammerne for landets fremtidige platform i Europa kræve flid og hårdt arbejde.

Bagslag eller ej, man kunne også se det som handlekraft og politisk mod, at hun påtager sig denne svære opgave. Det er i al sin enkelhed udtryk for rettidig omhu.

Usikkerhed som følge af Brexit

Som erhvervsminister ligger det mig meget på sinde, at forholdet mellem Storbritannien og Danmark etableres på en måde, hvor vi får de bedste muligheder ud af den nye situation.

Mange virksomheder kan desværre allerede nu mærke effekterne af Brexit – herunder en stor grad af usikkerhed. Det har medført tilbageholdenhed med at foretage beslutninger i forhold til deres tilstedeværelse i Storbritannien, indtil de nærmere konsekvenser er kendt. Det er til skade for både britisk og europæisk økonomi og jobskabelse. Den problemstilling står højt på regeringens dagsorden, og i det hele taget er det afgørende, at vi sikrer en velordnet skilsmisse og et tæt fremtidigt forhold mellem Storbritannien og Danmark.

Det er således ingen hemmelighed, at Europa og EU som institution fortsat er inde i en svær periode – især grundet et øget pres på Unionens ydre grænser. De massive flygtningestrømme har uden tvivl ændret en del på balancen og ikke mindst tolerancen i det europæiske projekt.

Det har især været en udfordring at finde en passende balance, hvor vi hverken opfører os tossegode og fakta-resistente, men ej heller lader os styre af et ureflekteret had, hvor vi vender ryggen til problemerne i et håb om, at de vil forsvinde af sig selv.

Sidstnævnte dagsorden har i en vis udstrækning fået vind i sejlene flere steder i Europa, hvor vi i Holland og Frankrig har oplevet en stigende opbakning til kandidater, der er kendt for at gå til kanten og lidt til i deres forsøg på at løse Europas verserende problemer. Vi har dog også oplevet, at selvom de mere yderliggående argumenter har fået fodfæste, så rakte det reelt ikke til statslederposter i hverken Holland eller Frankrig, når det først kom til valgdagen.

I Spanien var der store forhåbninger til venstrefløjsalliancen, men som bekendt gik det anderledes, da vi nåede dagen i juni 2016. Befolkningen valgte en balanceret løsning, og pegede på den konservative leder som landets nye premierminister.

Macron og den danske model

Vi oplever en ny tid, hvor vi i stigende grad har brug for løsningsorienterede modeller, der netop bygger på balancen og i respekt for, at vi mennesker agerer og udfolder os på forskellig vis.

Per Stig Møller har formuleret det sådan, at staten skal være så stærk, at den kan rejse den svage, men for svag til at knække den stærke.

Man kan dybest set sige, at Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron vælger netop denne vej med en klar melding om, at hans kompas er rettet mod den danske model med fokus på innovation, social mobilitet og et beskyttende arbejdsmarkeds- og velfærdssystem. Samlet set fornemmes de gode tendenser og en spirende optimisme i det europæiske åndsfællesskab.

At det så tyder på at være forankret i konservatismen, skal jeg være den sidste til at beklage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.