Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

God 1. maj – lad os huske Internationale

Kære venner!

Tak for, at jeg må tale i dag. Jeg tager det som et udtryk for, at vi plejer at samarbejde i dansk politik. Og fortsat er nødt til det, hvis vi skal vedligeholde samfundet til den høje standard, som alle med rette forventer, at det har.

Når jeg viser rundt på Christiansborg, plejer jeg både at lægge vejen forbi de seneste statsministerportrætter, der hænger uden for Landstingssalen, og de ældre, der hænger i samtaleværelset.

Det knytter jeg sammen med en bemærkning om, at ved indgangen til det 20. århundrede var den tids magthavere bekymret for, om arbejderne og bønderne kunne administrere samfundet.

Det viste sig, at de var mere end bare habile. Deres dygtigste ledere var fremragende statsmænd, der antagelig bragte det danske samfund til større højder, end godsejerne selv ville have kunnet magte.

Derfor ønsker praktisk taget alle borgere i dag, at Danmark skal være en socialstat. Det er også en god idé, at ingen skal være fanger af deres sociale omstændigheder eller være tvunget til at leve et uværdigt liv, så det ønske tager vi til efterretning uden diskussion eller indvendinger i Liberal Alliance. Selv om mange har en propagandistisk interesse i at fremstille tingene på en anden måde.

Når det går så godt, som det faktisk gør i Danmark, må særlig ét spørgsmål trænge sig på i dag: Hvad skal vi så lave?

Her er der særligt én vej, jeg vil advare arbejderbevægelsen om at slå ind på:

At tegne et forvrænget billede af Danmark i den hensigt at få landet til at se fattigere, mere uretfærdigt og mere splittet ud, end det med nogen rimelighed kan siges at være.

Den danske elite må være en af de mest socialt sindede eliter i verden. De ti procent rigeste betaler næsten en tredjedel af alle skatter og afgifter – uden for alvor at brokke sig. Jeg vil ikke lyve og sige, at de slet ikke brokker sig – men deres forslag til en mere fair byrdefordeling er særdeles moderate.

Denne enorme vilje til at hjælpe dem, der har mindre, end man selv har, betyder, at Danmark er det tredje mest lige land i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Det ville vi ikke være, hvis der ikke fandt så stor en omfordeling sted. For det velregulerede og vel aflønnede danske arbejdsmarked har en pris, vi ikke så gerne taler om: Det er svært at komme ind, når mindstelønnen er så høj.

Det skaber et »udenforskab«, som er større, end det ville være, dersom der også var plads til at beskæftige folk, hvis arbejde på den ene side har en værdi af en vis størrelse, men hvis arbejde på den anden side ikke har så høj en værdi, at det retfærdiggør ansættelse til mindsteløn.

Og det udenforskab ender så på overførselsindkomster, der hører til blandt de højeste i verden – fordi vi danskere jo helt generelt vil hinanden det godt.

Som sagt: Den vej skal arbejderbevægelsen ikke slå ind på. Det er manipulation i en grad, så det nærmer sig fake news.

I stedet vil jeg foreslå, at man går tilbage til rødderne. Nærmere betegnet Internationale, vers 3, linje 1 og 2, der lyder:

Vi knuges under stat og love

Og flås af skattens skarpe klo.

For her har vi et problem, som allerede den tidligste socialisme erkendte. Som stadig ligger uløst hen. Og som vi i Liberal Alliance hellere end gerne vil hjælpe arbejderbevægelsen med at få løst.

Statens undersåtter

Den danske stat er simpelthen blevet for stærk. Den breder sig helt ind i hjemmene, hvor den forsøger at bestemme, hvordan vi indretter vores huse. Hvordan vi opdrager vores børn. Hvad vi spiser. Hvordan vi udfolder os på det jordstykke, vi har købt og betalt – også når det ikke på nogen rimelig måde kan siges at genere andre.

At staten er så stærk, kan man blandt andet se på det regelværk, der beskriver, hvor og hvordan den skal virke. Beskæftigelseslovgivningen er på over 30.000 sider. Skattelovgivningen er så indviklet, at selv revisorer må bruge et computerprogram for at finde ud af, hvad deres klienter skal betale. Sociallovgivningen har en kompleksitetsgrad, så eksperter ofte må nøjes med at specialisere sig i udvalgte dele af den. Både miljølovgivningen og fødevarelovgivningen er så byzantinsk indviklet, at den helt nødvendige regulering oftere, end godt er, opleves som chikane og uddeling af dummebøder.

Det næstværste ved dette er, at i denne proces bliver de frie borgere gjort til statens undersåtter. Og det værste er, at nogle borgere bukker under for statens undersåtmentalitet, får Stockholm-syndrom og begynder selv at opfatte sig som undersåtter. Så kan undertrykkelse ikke blive mere subtil. Så er det lige før, man begynder at mene, at bemærkningen om, at Danmark er det glade DDR, faktisk er morsom.

Så kære socialdemokrater: Hav en god kamp- og mindedag. Sæt jer ikke mål, som kun giver mening, hvis man fordrejer sandheden om landets tilstand. Og lad os i stedet hjælpe hinanden med at nå, hvad der stadig ligger uløst hen – helt tilbage fra den tid, hvor Internationale blev skrevet.

Henrik Dahl er medlem af Folketinget for Liberal Alliance.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.