Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Glem de politiske ronkedorers forældede rådhussladder om giftigheder

De seneste dage har en række rådhusveteraner fra 2000erne turneret rundt i medierne med fortællinger om det »giftige« miljø på Københavns Rådhus. Men når Søren Pind, Martin Geertsen og Manu Sareen beskriver rådhuset som en ormegård, løfter de i virkeligheden ufrivilligt sløret for deres egen gøren og laden i 2000erne.

For dengang var rådhuset ganske rigtigt præget af bøvl og kævl i en helt anden skala end i dag. Det billede, de tegner, ligger ualmindelig langt fra det, vi kender fra vores daglige arbejde med politiske kolleger og embedsmænd på Københavns Rådhus de sidste otte-ti år.

Vi oplever et miljø, der på mange måder adskiller sig positivt fra Slotsholmen. Vi savner ikke journalister på gangene på jagt efter anonyme udtalelser om interne diskussioner på gruppemøder, eller sladder om hvem der drikker kaffe med hvem. Vi savner ikke den konstante søgen efter modstandernes mindste fodfejl. Og vi savner ikke blokpolitikken, men sætter tværtimod pris på det daglige samarbejde i fagudvalgene, hvor flertallene former sig fra sag til sag og ikke er givet på forhånd.

Bred enighed

Københavns Kommune er langtfra perfekt. Det er en meget stor organisation med en lidt speciel styreform og med 45.000 medarbejdere, som hver eneste dag arbejder for at styre byen og levere den nære kernevelfærd til over ti pct. af den danske befolkning.

Det gør de over en bred kamp virkelig godt, men selvfølgelig sker der fejl i en så stor organisation. De uklare regler om medlemmernes brug af rådhusets lokaler var en sådan fejl, og den skal der rettes op på. Men at bruge den til at tegne et billede af hele rådhuset som dybt disfunktionelt er ganske enkelt forkert.

De 55 mennesker, som københavnerne har valgt til at styre byen, deler en stor kærlighed til byen og interesse for dens udvikling. Vi er absolut ikke enige om alt. Men trods alt enige om en hel del. Ja, sidste år var vi faktisk så enige, at alle partier var med i budgetforliget – det svarer til, at alle Folketingets partier var med i aftalen om finansloven – og det ville næppe ske, hvis stemningen generelt var »giftig«.

Om et par uger skal københavnerne stemme om, hvem de 55 af Borgerrepræsentationen skal være, og for to af dette indlægs forfattere betyder det faktisk et farvel til rådhuset. Vores opfordring til københavnerne er klar: Glem de politiske ronkedorers forældede rådhussladder om giftigheder. Gå i stedet hen til valglokalet med vished om, at dem I vælger ud fra hver deres politiske ståsted, vil arbejde på at gøre en af verdens bedste byer endnu bedre.

Jakob Næsager er gruppeformand (K), Ninna Thomsen er sundheds- og omsorgsborgmester (SF), Pia Allerslev er børne- og ungdomsborgmester (V), Rikke Lauritzen er 2. næstformand (EL) og Lars Weiss er 1. næstformand i Borgerrepræsentationen (S).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.