Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Glædeligt nyt fra Storbritannien

EU har fået endnu et velfortjent slag, der forstærker den dybe krise, EU befinder sig i. Hvordan EUs fremtid ser ud er uvis, men i bedste fald vil nationalstaterne i fremtiden kunne genbekræfte deres suverænitet med grænsekontrol og et forstærket folkestyre. Danmark bør også have en EU-afstemning.

Kasper Støvring.
Kasper Støvring.

Det britiske folks beslutning om at forlade EU er godt nyt. Men ingen kender det langsigtede perspektiv. Vil Storbritannien stå helt uden for kontinentet, eller vil man forhandle sig til en aftale, der gør det muligt at reformere EU? Vi ved det ikke, men vi ved, at EU har fået endnu et hårdt, velfortjent slag, der forstærker den meget dybe krise, EU befinder sig i.

En positiv udgang af den krise består i et opgør med det udemokratiske, centraliserede og bureaukratiske EU, herunder et opgør med EU-Domstolen. Det er afgørende at slå fast, at EU er ved at ødelægge det historiske Europa, der bygger på stærke traditioner for frihed, oplysning, kristendom, retsstat og markedsøkonomi. Et symptom på ødelæggelsen er den katastrofale migrationspolitik.

Det kommer jeg tilbage til, men først et aktuelt eksempel på, hvor galt det står til. Det drejer sig om EU som en trussel mod vores ytringsfrihed. EU-Kommissionen har indgået en aftale med de fire største sociale medier om at forpligte sig til at fjerne bestemte ytringer, såkaldt »hadtale«. Hermed menes ytringer, som EU-Kommissionen ikke bryder sig om. EU-kritik, islamkritik og forsvar for nationalstaten vil falde ind under dette gummibegreb. Overdriver jeg? Næh, en af de første sider, der blev lukket, var islamkritikerens Pamela Gellers islamkritiske Facebook-side. Kun efter massivt pres blev siden genåbnet.

Man kender sine lus på travet, så når EU-Kommissionen indgår en aftale om at bortcensurere ytringer, ved vi godt, hvad der menes. Som sædvanlig har de europæiske befolkninger aldrig bedt om den censur, EU-Kommissionen påtvinger dem. Jeg nævner dette eksempel blandt mange på, at EU er et totalitært projekt. Når man ikke kan få borgernes opbakning, må man lukke munden på dem.

Tilbage til den aktuelle afstemning. Storbritanniens udmeldelse af EU er godt nyt. Men man kan frygte, at EUs udvidelse nu vil foregå i endnu højere hast end før, fordi Storbritannien ikke længere fungerer som et internt korrektiv. Af samme grund kan man også frygte, at de føderalistiske og socialistiske bestræbelser i Europa-Parlamentet vil blive styrket. Man kan også frygte, at valget – ligesom de forudgående afstemninger om EU i andre lande – slet ikke får reelle konsekvenser. For EU har aldrig været demokratisk.

Der ligger alt for megen magt i EU-Kommissionen, hvis medlemmer ikke er demokratisk valgt og ikke kan afsættes igen ved frie valg. EU er et top-down-projekt, hvor eurokraterne ikke har loyalitet over for folkene. Hør bare kommissionsformand Juncker tilbage i maj om briternes Brexit: »Desertører vil ikke blive budt velkommen med åbne arme.« Hvilken arrogance, hvilket overmod, hvilke trusler for at banke tvivlerne på plads. Eller lyt til EUs udenrigschef, Mogherini: »Politisk islam bør være en del af fremtidens Europa.« EUs elite er decideret Europa-fjendtligt. Det er en katastrofe, at de har magt over de europæiske befolkninger.

For fremtiden bør nationalstaterne ikke påtvinges EUs lovgivning. EU er imidlertid ikke kun udemokratisk, men også bureaukratisk og centralistisk. EU har vokset sig alt for stort og bør slankes radikalt. Det gælder især i krisetider, hvor Europa står i en eksistenskrise i form af masseindvandringen. Når EU ikke kan finde ud af at lukke Europa af – med fire baner pigtråd, bevæbnede vagtposter og militære fartøjer, for nu at bruge historikeren Uffe Østergaards billede – så er scenen endegyldig overladt til de folkevalgte politikere i de nationale parlamenter. Her har man i praksis suspenderet de konventioner, der ødelægger Europa. Tænk på Østrig og Balkanlandene.

Endelig giver det ikke mening at have en organisation, der kalder sig europæisk, men ikke er det. EU har ikke nogen identitet, fordi det ikke anerkender Europas grænser. Et symptom er, at man i mange år har ønsket Tyrkiet som medlem, og senest har man gjort det – samt ideen om visumfri indrejse til tyrkere – til en del af aftalen med Erdogan om flygtningekrisen. Også her har EU fejlet katastrofalt. Det er da bedre at være sammen med Storbritannien (og Schweiz, Norge og Island) uden for, end inden for med EU og Tyrkiet.

EU bygger ikke på et demokratisk folkestyre, men på et domstolsstyre, som juraprofessor Hjalte Rasmussen har kaldt decideret ulovligt. EU-Domstolen undergraver staternes suverænitet gennem sin juridiske aktivisme, hvor dommere agerer politikere uden at have demokratisk mandat til det. I fremtiden må nationalstaterne undlade at rette sig efter EU-Domstolen. Som minimum må man frit vælge, hvilke domme man ønsker at følge. Den skæbnesvangre Metockdom bør opsiges i lighed med andre domme, der gør det umuligt at føre en selvstændig udlændingepolitik.

Hvordan alt dette skal ske er for tidligt at sige nøjagtigt, men nu er vejen i det mindste banet. I bedste fald vil nationalstaterne i fremtiden kunne genbekræfte deres suverænitet med indførelse af grænsekontrol og et forstærket folkestyre.

Det forudsætter, at andre lande også forlader EU efter afholdelse af folkeafstemninger. Herhjemme bør vi selvfølgelig ligeledes have en afstemning om EU-medlemskabet. Målet er et nyt Europa baseret på et mellemstatsligt samarbejde primært om frihandel – i modsætning til EUs overstatslige, politiske og juridiske projekt, der komplet mangler folkelig legitimitet.

Og hvad så med økonomien? Ifølge en ny rapport fra en række forskere fra Syddansk Universitet har EU-medlemskab ikke øget landenes økonomiske vækst. Når forskerne sammenligner væksten i alle EU-lande fra 1961 til 2015 med de velstående lande i OECD, finder de ingen klare tegn på, at et EU-medlemskab øger et lands velstand. Velstand og frihed sikres ikke af EU, snarere tværtimod.

I bedste fald ser fremtiden ud, som jeg her har skitseret. Men måske sker der intet, måske bliver EU stærkere. For endnu har vi ikke noget flertal i Folketinget for et opgør med EU. Og så skal vi igen og igen huske på, hvilken EU-elite vi er oppe imod. For nu igen at citere EUs formand, Jean-Claude Juncker: »Når det bliver alvor, er vi nødt til at lyve.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.