Opinion

Giv os Landstinget tilbage

»Hver dag har sin reform, og almindelig eftertanke samler støv i arkivet for glemte sager.«

Egon Clausen
Egon Clausen

Landstinget blev nedlagt i 1953. Det er på tide at genoprette det. Når det blev nedlagt skyldtes det, at det forsinkede vedtagelsen af nye love. Det er af præcis samme grund, det nu bør genopstå.

I 1953 stod Danmark over for en nødvendig modernisering, og den skulle helst gennemføres hurtigt. I dag er situationen den modsatte. Alt for meget går alt for hurtigt. Der er brug for en instans, der gør lovgivning og regeringsmagt langsom, og som derved giver lovgiverne lejlighed til at tænke sig om. Det er på tide.

I dag er ordet »straks« blevet højeste mode. De magthavende i stat og kommuner handler, som om tålmodigheden hele tiden er lige ved at slippe op. Alt skal ske med det samme. Regeringen foretager straksopbremsninger, lovbrydere skal have strakstilhold, en kommune signalerer handlekraft ved at indføre straksbehandling af byggesager, og en anden vedtager straksforbud mod solceller. Som møllevinger i storm pisker straksforandringerne over landet. Hver dag har sin reform, og almindelig eftertanke samler støv i arkivet for glemte sager.

Der er godt nok mange eksempler på, at denne tilbedelse af høj hastighed fører til dårlige resultater, men eksemplerne har mistet deres magt, for selve det at handle er tilsyneladende vigtigere end handlingens konsekvenser, så huhej, hvor det går. Udflytningen af dele af det centrale embedsværk til provinsen blev således besluttet i løbet af et par måneder og uden det sædvanlige udvalgsarbejde. Det ville da også have bedt om argumenter og beregning af omkostninger, og den slags omsvøb er der slet ikke tid til.

Folkelige foreninger, interesseorganisationer og jurister har gentagne gange klaget over, at udkast til lovforslag er blevet sendt til høring med så korte svarfrister, at mulighederne for at afgive gennemarbejdede og fuldt ud dækkende bemærkninger ikke har været mulig. Rask må det gå! Pludseligt opståede folkestemninger får populistisk medløb blandt politikere, og vupti bliver nye uigennemtænkte love vedtaget, før dagen er omme.

Må vi bede om en bremse af samme slags, som Landstinget i sin tid var. Ideen er såmænd ikke ny. Mange af de kloge mænd, der i sin tid udarbejdede de demokratiske forfatninger, var optaget af, at lovgivningen ikke måtte påvirkes af pludseligt opståede folkestemninger. De vidste, at hele byer kunne sættes i brand på grund af dem, og derfor lagde de forskellige forsinkende mekanismer ind i lovgivningsarbejdet, så en folkelig ophidselse kunne nå at lægge sig, og den kølige eftertanke kunne komme til orde.

Det var længe før, de sociale medier kom til verden. Facebook og Twitter fandtes ikke. Der var heller ingen meningsmålinger, fokusgrupper eller spindoktorer. Folk læste aviser og mødtes i vælgerforeningen for at diskutere politik. Besindighed var en dyd. Ophidselse en last. I dag er det anderledes. På de sociale medier er ophidselse dagens ret. Tusindvis af vælgere bliver rasende over at læse om lovbrud, frækheder, snyd og sjusk. De tror, at enkeltsagerne beskriver hele samfundet, og med et mylder af vrede opråb, garneret med skældsord, stavefejl og forargede udråbstegn forlanger de, at de ansvarlige bliver stillet til regnskab, og det skal ske omgående.

Politikerne skal gøre noget ved det, og det nu. Ikke i morgen, men nu. Og så kommer straksbeslutningerne i ødelæggende mængder.

I denne ulyksalige situation har vi brug for et landsting, der skal fungere som et eftertænksomhedens sindige organ. Dets medlemmer skal være uafhængige af politiske partier, og dets opgave skal være at drøfte det principielle indhold i nye lovforslag samt sikre, at alle relevante parter er blevet hørt, og at der i det hele taget har været et forsvarligt lovgivningsarbejde.

Den slags kræver sin tid, og det skal der også være plads til. Derved kan folk i almindelighed få lejlighed til at overveje det egent-lige indhold i lovgivningen. Det kan kort sagt være med til at give den kvalificerede politiske diskussion tilbage til folket.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.