Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Generationen, der oplever gennem en skærm

Surprised young boy is playing with smart phone
Surprised young boy is playing with smart phone

At man som ung er optaget af andres seksuelle adfærd, andres seksuelle udskejelser eller at fremhæve sig selv som et seksuelt væsen, er ikke et nyt fænomen. Da jeg gik i skole, blev den slags primært distribueret gennem skolebladet. Det er kun små 15 år siden, men i virtuelle år, tror jeg, at man med fordel kan gange det tal med syv præcis ligesom man gør, når man udregner fra mennesker til hundeår. Plat, måske, men nødvendigt for at tegne et billede af, hvor hurtigt det går i den virtuelle verden.

Da jeg for fem år siden skrev speciale om mobning og fællesskab i gymnasiet, foregik den slags distribuering af egen og andres seksuelle adfærd primært over forskellige hjemmesider eller youtube kanaler, som eleverne havde oprettet. Her kunne man både finde den seneste sladder fra festerne eller eksempelvis ud fra mit voksne perspektiv, videoer med flirtende på grænsen til seksuel opførsel f.eks. af alle de nominerede i »Årets babe«-kategori – en årligt tilbagevendende begivenhed ofte i forbindelse med årsfesten på skolen, hvor man så nominerede i dette tilfælde udvalgte piger til altså årets lækreste pige.

På denne you tube-kanal kunne man finde disse piger med en masse makeup på og i yderst nedringede badedragter stående sammen under bruseren i skolens omklædningsrum, mens de stod og indtog forskellige flirtende positioner og sendte luftkys mod kameraet.

Der fandtes også you tube-kanaler, billeder eller historier på »Årets sexual predator« eller »Årets skank«. Disse hørte jeg kun om. Men alle var de jo stærkt seksuelle termer, som de unge kunne definere hinanden ud fra, og som på nogle skoler også betød distribuering af billeder og videoer ud fra disse kategorier.

Lad mig i øvrigt med det samme tilføje, at jeg ikke indsamlede min empiri udelukkende på nordsjællandske gymnasier.

Det er som sagt fem år siden nu og omregnet i digitale år ud fra hundeårsskalaen – 35 år siden. Jeg oplever i der i udmeldingerne, debatterne og reaktionerne på videoen om Sofie ofte kan mangle en forståelse af, hvad det er for en generation, som går i gymnasiet lige nu. Lad mig derfor forsøge et sætte et par ord på.

Det er en generation, som er vokset op med begreber som skærmtid, selfies og screenshots.

Det er en generation, som oplever solnedgange, sportsevents og ja – sex gennem skærmen. Det er en generation, som vil svare ja til, at de har venner, ja til at de mødes og først ved tredje spørgsmål vil det gå op for dig, at de ikke sondrer mellem fysiske og virtuelle venskaber – for de mødes! De mødes online. Det er en generation, som oplever, at sex, nøgenhed og det intime rum ikke er begrænset eller styret af det fysiske rum eller den fysiske tilstedeværelse mellem to mennesker.

Det er en generation, hvor pornobegrebet er ophævet; for porno er noget, som de ældre generationer kalder det at udføre seksuelle handlinger enten alene eller sammen med andre til ja, offentligt skue – men kun begrænset, offentligt skue, hvor man selv skal gøre en indsats for at opsøge dette »porno«. Det er en generation, der er opdraget med, at når man har sex eller er nøgen på åben skærm evt. med slørede pletter på henholdsvis brystvorter og kønsdele; så hedder det Paradise Hotel, at følge Kim Kardishan på Instagram – eller at få en snap fra en ven eller veninde fra gymnasiet.

Så når Ellen Trane Nørby på facebook skriver »hvad fanden tænker I på?« til de drenge og unge, som har filmet og distribueret filmen, hvor Sofie bliver seksuelt krænket og voldtaget, eller når seksuel vejleder Karen Sundtoft i oktober i Politiken og gentaget af Henrik Marstal 31. marts – også i Politiken – siger, at »porno er ved at smadre en generation af unge drenge« og at »danske drenge ned til 9 år forbruger porno, og at ingen rigtigt gør noget ved det«, så skal en del af svarene og derved også forklaringen findes i ovenstående.

Fra mit perspektiv er det, der skete med Sofie, forfærdeligt, men jeg tvivler på, at det er enestående, og en del af forklaringen kan findes i ovenstående betragtninger.

Ikke undskyldningen. Men en del af forklaringen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.