Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mediemøllen

Friske pust til mediemøllens perspektivmangel

Anker Brink Lund: Jeg var overbevist om, at der måtte være tale om en forsinket aprilsnar, da MetroXpress over en hel tabloidside kolporterede denne fornærmelse: »Kulturminister finder rådgivere på Facebook«.

Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS
Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS

Det viste sig imidlertid ved kildekritisk analyse, at artiklen hvilede på fakta: 284 håbefulde har på opfordring sendt begrundede ansøgninger til Uffe Elbæk. 15 af dem er nu blevet udvalgt til at indgå i et kulturpolitisk amatørpanel, der afholdt sit første samråd med ministeren i går eftermiddag.

Initiativet er et blandt mange, der skal sikre brugerinddragelse på medie- og kulturområdet. Også DR inviterer som bekendt de glade amatører til endnu en omgang X Factor for licensbetalernes penge. Samtidig omlægges TV Avisen, så der kan blive plads til endnu flere freak shows i prime time, som supplement til de mange case-historier, hvor ualmindeligt almindelige mennesker udtaler sig forudsætningsløst om stort og småt.

DRs motiv er at begrænse sivningen af seere fra hovedkanalen og fremstå som hele folkets fjernsyn. Kulturministerens intentioner er at puste nyt liv i støvede kulturinstitutioner og vække nysgerrighed blandt de unge. Bestræbelserne bygger på et behjertet ønske om at engagere dem, der vender ryggen til de statsstøttede tilbud.

Det er i princippet fornuftigt nok. I stedet for at begræde de etablerede mediers elendighed, herunder den seneste bundrekord i dagbladenes annonceomsætning, er der bestemt behov for at fremme nyskabelser af publicistisk art. I den forbindelse åbner digitaliseringen ubegrænset plads for demokratisk dilettanteri. Men på trods af ministerbevågenheden er der stadig langt mellem de professionelle nyskabelser.

Jeg har kun fundet to danske eksempler, der er værd at fremhæve. Den ene publicistiske bedrift optræder under navnet Zetland, der efter sigende er en krydsning mellem en zebra og en shetlandspony. Bag initiativet står fire professionelle journalister, der har sagt deres velbetalte stillinger op og nu for egen regning og risiko producerer dybdeborende beretninger fra den danske virkelighed. Historierne formidles som singler på nettet og som underholdende live-magasiner i skarp konkurrence med statsstøttede mediekoncerner.

Den anden ungdommelige innovation kalder sig RokokoPosten. Også her står der freelancejournalister bag. De gør professionelt grin med deres fastansatte og statsstøttede kolleger under overskrifter son »Clairvoyante afslører socialt bedrageri«, »Pointsystem skal afgøre om kærlighed til udlændinge er ægte« og »Unge vil begrænse ældres druk«. Nyhederne er fiktive, men lighed med den faktuelle medievirkelighed er både tilsigtet og tankevækkende.

Fælles for Zetland og RokokoPosten er, at de produceres og distribueres uden en eneste støttekrone fra kulturministeren eller andre offentlige kasser. Ikke desto mindre er der tale om nyskabende professionalisme i form såvel som indhold. Derved tilbyder de unge iværksættere et forfriskende alternativ til mediemøllens perspektivløse jagt på populistiske almindeligheder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.