Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kurrilds

Frihedens formodning

 Peter Kurrild-Klitgaard.
Peter Kurrild-Klitgaard.

Det er sløje tider for borgernes frihed. I næsten alle politiske lejre vendes århundreders bøtte på hovedet, så friheden sættes under pres fra både højre og venstre. Hvor det ellers fra det liberale demokratis gennembrud i Vesten i 1800-tallet var hovedreglen, at det var indgreb i borgernes frihed, der skulle undskyldes og forsvares, går udviklingen nu den anden vej.

Det er i dag stadigt hyppigere borgerne, der skal forsvare, at de skal have lov til at opnå eller blot beholde deres frihed til at handle efter eget ønske, selv når deres handlinger ikke som udgangspunkt har nogen direkte, negative konsekvenser for andre.

I de seneste tre årtier har denne udvikling været synlig i skatte- og miljøpolitikken, hvor man i flere tilfælde har vendt bevisbyrden om, således at det nu er borgerne, der skal bevise, at de ikke har gjort noget galt. I sundhedspolitikken vinder tanken mere og mere frem, både i forhold til virksomheder, der producerer, og borgere, der forbruger: Borgernes helbred er ikke længere »deres«, men samfundets. I retspolitikken sniger det sig ind – som f.eks. med den nylige revision af knivloven, der, alt imens den fjerner de værste absurditeter, samtidig udstrækker det uklare elastikprincip om »anerkendelsesværdige formål« endnu videre. Så nu kan man som borger aldrig som udgangspunkt være sikker på, om man er kriminel eller ej.

Og sådan fortsætter det – på mange punkter også under den nuværende ellers erklæret liberale regering. Overalt sniger der sig en følelse af George Orwells »1984« ind: Alt, hvad der ikke er eksplicit tilladt, er som udgangspunkt forbudt. Der er ikke langt derfra til enevældens eller feudalismens tider, hvor bønder skulle bevise, at det, de havde, faktisk var deres – og hvor de, der ikke kunne det, automatisk mistede det til konge eller herremand.

Der er ellers gode grunde til, at man som udgangspunkt bør give borgernes frihed forrang – en »frihedens formodning«, som filosoffer og jurister under tiden betegner princippet. For uanset ens filosofiske udgangspunkt i øvrigt, er der én simpel, logisk og snusfornuftig grund til at lade det menneske, det drejer sig om, få »tvivlens fordel«: Hvis det er andre, der skal forsvare et indgreb i et menneskes frihed – f.eks. forbyde vedkommende at foretage en given handling – behøver de som udgangspunkt »kun« at påvise, eller i hvert fald sandsynliggøre, at det at gøre det konkrete vil føre til uacceptable konsekvenser. Derfor kan man med en vis ret forbyde danskerne at gå rundt og svinge med et samuraisværd på Strøget – det er rimeligt at forestille sig, at det vil udsætte andre for en uacceptabel fare.

Men vender man kravet om, bliver bevisbyrden uoverstigelig: Oftest vil det være umuligt for noget menneske at bevise, at det at gøre noget specifikt ikke vil kunne have nogen som helst negative konsekvenser for andre. Det vil selvsagt være umuligt for noget menneske at bevise, f.eks. at det samuraisværd, man har hjemme i våbenskabet, aldrig vil kunne blive brugt til noget uheldigt – og derfor et urimeligt krav at stille for at lade mennesker have den frihed.

Samme ræsonnement har man i århundreder kendt inden for ejendomsretten: Som udgangspunkt tilhører et stykke ejendom den, der besidder det. Det er dem, der hævder noget andet, der har bevisbyrden. Det samme inden for strafferetten: Som udgangspunkt er den anklagede uskyldig, indtil anklagemyndigheden har bevist det modsatte.

Kaster man frihedens formodning til side, vil man med rette kunne sige, at hvad der er ret og uret, altid vil være vilkårligt og den politiske magt total. Det er i mangt og meget der, vi er på vej hen som samfund, skridt for skridt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.