Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frihed og flæskesteg

Sørine Gotfredsen
Sørine Gotfredsen

journalist og sognepræst

SØRINE GOTFREDSEN

Blandingen af uvidenhed og bøvet ironi er farlig. Denne klassiske danske sindstilstand har det med at afsløre, at man ikke rigtigt begriber sagens alvor, og dette må siges at være tilfældet i debatten om svinekød. Når en nyhedsvært på TV 2 åbenlyst morer sig ved annonceringen af et indslag om »frikadellekrigen i Randers«, ligger han således helt på linje med den overfladiskhed, der generelt præger diskussionen om, hvad børnehavebørn skal spise. Sagen er dog, at man bør takke de politikere i Randers, der har besluttet, at der skal findes svinekød i alle kommunens børnehaver. En klassisk indvending mod et sådant tiltag er, at netop begrebet svinekød har fået en uheldig politisk overtone og en mærkelig status set i lyset af, at spaghetti med kødsovs længe har domineret i danske hjem. Men tingene vendes på hovedet. Svinekød tiltrækker sig ikke primært opmærksomhed, fordi det er vigtigt i dansk kultur. Men fordi det er vigtigt i muslimsk kultur.

Ifølge Koranen er svinet urent og må ikke spises, og vi står over for et religiøst påbud. Når mange ynder at latterliggøre debatten, skyldes det, at man ikke begriber dybden i muslimsk lovreligion og dermed heller ikke ved, hvorfra en stor del af vores egen frihed udspringer. I forhold til mad forklares den i Det Nye Testamente, hvor Jesus siger: »Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden.« Det er altså ikke de ydre regler, men vort sindelag, der definerer os, hvilket uddybes i Den Augsburgske Bekendelse fra 1530, der er en reformatorisk søjle under folkekirken. Her handler et helt kapitel om synet på mad, og vi lærer, at vi ikke gennem det, vi spiser og drikker, kan gøre os »velbehagelige for Gud«. Dette er essensen. I kristen tradition skal mennesket ikke stræbe efter renhed, men tro, og dermed er friheden givet til på godt og ondt at leve uden at ligge under for rigide påbud. Denne tænkning gennemsyrer menneskesynet i Danmark dag, og hvis man ser de muslimske madregler som en bagatel, forstår man ikke, at de repræsenterer netop den bogstavtro lydighed, der gang på gang kolliderer med det moderne kristne samfund.

Accepten af spiseregler fremmer dermed paralleltilstanden i landet. For den muslimske stræben efter renhed handler jo ikke kun om mad, men også om påklædning, sex og kvindesyn og en mulig voksende foragt for vestlig livsstil. Derfor burde der slet ikke tages hensyn til islamiske spiseregler i vore børnehaver. Alle burde spise frikadeller, når de serveres, men en sådan helhjertet integration har vi ikke kulturelt selvværd til at hævde. Hellere ironiseres der over begrebet frikadelle, altimens offentlige institutioner praktiserer en skelnen mellem rent og urent, der reelt blåstempler muslimens ret til at se sit medmenneske som beskidt. Vi nærer selv splittelsen, og når madhistoriker Caroline Nyvang i Kristeligt Dagblad sarkastisk spørger, hvorfor vi ikke diskuterer synet på kål, der i høj grad er en gammel dansk spise, udfolder hun debattens ubegribeligt lave niveau. Det er ikke maden i sig selv, der er sagens kerne. Det er den religiøse praksis, der dømmer mellem rent og urent. Og det er ikke flæskestegen, der skal bevares. Det er menneskets ligeværd og frihed. Nogen i Randers har heldigvis forstået det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.