Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Frihed i Danmark anno 2012

Det har altid været forbundet med et betydeligt mod at praktisere sin frihed, men i de senere år er civil courage blevet endnu mere påkrævet. Friheden sikres bedst gennem en åben debat og ved at blive praktiseret.

»Borgere der bruger det frie ord til at kritisere islam skal straffes. Det er ganske enkelt dybt beskæmmende,« skriver Kasper Støvring.
»Borgere der bruger det frie ord til at kritisere islam skal straffes. Det er ganske enkelt dybt beskæmmende,« skriver Kasper Støvring.

Året er ved at rinde ud, og det er tid til de store statusopgørelser. Lad os se på friheden i Danmark i året 2012.

Først det gode. Danmark er stadig et af de absolut bedste lande at leve i, hvis man holder af frihed. De årlige rapporter viser, at korruptionen er lavere i Danmark end i noget andet land, at kriminalitetsniveauet er meget lavt, og at demokratiet står stærkt sammenlignet med andre lande.

Men det er som om noget er ved at gå tabt.

Hvad angår den økonomiske frihed, er skatteniveauet det højeste i verden, og der er masser af regulering til stor skade for de virksomheder, der skal skabe vækst. Det er sådan set galt nok, og liberalister gør ret i at påpege dette problem. Jeg vil dog pege på et mere elementært problem, der angår den svækkede frihed. Lad os se på to aktuelle sager.

Den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan indkasserede tidligere på året et bødeforlæg for overtrædelse af straffelovens paragraf 266b, den såkaldte racismeparagraf. Hun havde på sin blog skrevet, at muslimske mænd undertrykker kvinder, og at islam er en menneskefjendsk religion. Hun nægtede at betale bøden, og sagen kom for i retten, som frifandt hende. Begrundelsen var, at Bazrafkan blot havde bidraget til debatten. Godt for ytringsfriheden.

Men problemet består; ytringsfriheden er ikke beskyttet. For blandt andre Jesper Langballe er tidligere blevet dømt for at ytre det samme. Loven er med andre ord vilkårlig og uigennemskuelig, og den ligestiller ikke borgerne. Man kan gisne om, at Langballe blev dømt, fordi han hverken er kvinde eller af den rette etniske afstamning, ja, måske fordi han vækker mindre sympati og ikke er så køn.

Vi kender ikke grunden til forskelsbehandlingen. Vi ved kun, at ytringsfriheden er begrænset af en tåbelig paragraf, der bør fjernes hurtigst muligt. Friheden sikres nemlig bedst gennem en åben debat, og ved at borgerne faktisk praktiserer deres frihed.

Sagens absurditet understreges af, at Bazrafkan for sine »forhånelser af islam« er blevet truet på livet af fornærmede muslimer, uden at der er sket noget. Tilsvarende har Pia Kjærsgaard for sin støtte til Israel modtaget adskillige hadefulde kommentarer, herunder dødstrusler, på sin Facebook-profil. Men intet er sket. Og vi hører ikke noget fra typer som den radikale Zenia Stampe og racismecentrets Niels-Erik Hansen, der ellers nidkært bekæmper hadefuld tale.

Men altså: Borgere, der bruger det frie ord til at kritisere islam, skal straffes. Det er ganske enkelt dybt beskæmmende.

Andet eksempel: Den islamiske gruppe »Kaldet til Islam« agiterer på Kongens Nytorv for vold og drab på dem, der fornærmer islams profet, herunder tegneren Kurt Westergaard. Politikere har fordømt gruppen og dens ledende imam, og lige nu bliver det undersøgt, om gruppen kan retsforfølges.

Udvisning synes dog udelukket, for det forhindres af diverse konventioner. Den danske stats handlefrihed er altså stærkt begrænset. Og EU, hvortil politikere har deponeret store dele af statens suverænitet, hjælper heller ikke. Tværtimod står EU bag yderligere indskrænkning af ytringsfriheden; islamkritik stemples nemlig som hadefuld tale.

Men selv om retsforfølgelse kunne lade sig gøre, bliver også dette problem stående. For intimidering virker. Ingen tør i dag offentliggøre satiriske Muhammed-tegninger. Vi ser imidlertid også effekten af trusler på anden vis.

For nogle måneder siden var der »mangfoldighedsfestival« i hovedstaden. Dog ikke for jøder. Politiet og ledende politikere fra København opfordrede jøder til at undlade at fremvise deres religiøse symboler, herunder kalotten og Davidstjernen. For de risikerer at blive overfaldet. Af samme grund har det jødiske trossamfund og den israelske ambassadør advaret deres trosfæller om at undgå at færdes i visse bydele. Er man i tvivl om forholdene for landets jøder, så se på deres skoler og synagoge: De er mindre fæstninger.

Heller ikke bøsser kan længere færdes frit i landets større byer uden at blive overfaldet eller hånet for deres seksualitet. Men ve den, der i frustration skælder ud på homofobiske indvandrere - som den unge designer Jim Lyngvild, hvis udfald på Facebook blev mødt med trusler om racismeanmeldelse.

Dertil kommer de mange cafeer, butikker og endda en kirke, der afpresses af indvandrerbander: Betal penge eller vi smadrer jer! Sigøjnergangstere og kriminelle asylansøgere kan dog frit bevæge sig rundt i landet. I tilgift vælger Folketinget at give statsborgerskab til kriminelle udlændinge og potentielle terrorister, og regeringen lemper på stort set alle afgørende udlændingepolitiske områder.

Nu har det altid været forbundet med et betydeligt mod at praktisere sin frihed. Men i de senere år er civil courage blevet endnu mere påkrævet. En øjenåbnende udsendelse på DR i efteråret om karaktermordet på tidligere Venstre-minister Tove Fergos spindoktor viste, at man kan blive ramt på levebrødet, hvis man har de forkerte holdninger og ytrer de forkerte ting (gæt selv hvilke).

Mens friheden herhjemme i stigende grad begrænses, lever mange danskere i en illusion om, at alle mennesker på kloden i virkeligheden ønsker den samme frihed, som vi nyder her. »De vil have demokrati i den muslimske verden, og de skal nok få det.« Sådan talte de fleste politikere, kommentatorer og forskere for to år siden, da det såkaldte arabiske forår brød ud, og sådan lyder det stadig hos mange i dag. Kendsgerningen er dog, at flertallet af araberne ønsker islamisering.

Mit ønske for det nye år? At man dropper illusionerne om universel frihed og i stedet sørger for friheden i Danmark. For at ondskaben sejrer, kræver det som bekendt kun, at gode mennesker undlader at handle. Økonomisk frihed, ytringsfrihed, bevægelsesfrihed, ja, den danske stats frihed er blevet indskrænket i 2012. Mere frimodighed i 2013, tak!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.