Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Fri os fra valg i utide

Jeg håber ikke, der kommer et valg i den nærmeste fremtid. Jeg aner ikke, hvem jeg skal stemme på.

På venstre fløj har vi Alternativet, der ledes af en kaospilot og partiets politik bærer præg heraf. Så er der Enhedslisten, der er rester fra en leninistisk, stalinistisk og kommunistisk tankegang. Jeg bryder mig ikke om nogen af de idelogier.

Socialistisk Folkeparti er vel egentlig et Enhedslisten i en »light« udgave. Socialdemokratiet står til, i meningsmålinger, at vinde næste valg. Når man hører partiets kandidater, er der ikke meget håb om, at partiet vil kunne danne en flertalsregering. Det ender nok som med socialdemokratiske mindretalsregeringer i forrige århundrede. Det var ikke nogen succes.

Det Radikale Venstre. Var der ikke en eller anden, der kommenterede partiets politik med: »Er der ikke en voksen til stede?« Så krydser vi midten af det politiske spektrum. Hvem er tættest på midten? Det kan jeg ikke finde ud af. Lad mig antage, at det er Det Konservative Folkeparti, der er rigtig god til at mene én ting og gøre det modsatte.

Venstre har givet os en formidabel statsminister, men hvis partiet taber næste valg, er der en risiko for, at partiet skifter formand til den politiker, der er årsag til problemerne med Skat. Liberal Alliance har mange spændende politikere, bortset fra partiets formand. Dansk Folkeparti. Hvis »at løbe fra sit politiske ansvar« var en olympisk disciplin, skulle DF stille op. De ville sikkert få en medalje.

Så kære politikere. Udskriv venligst ikke valg i utide. Jeg har et behov for at vente, se, høre og læse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.