Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Fri mig for at støtte prostitutionsforbud

Karen West: Sig nærmer hastigt endnu en 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag. En dag, hvor kvinder får lov at markere sig, kunstnerisk, politisk eller bare for at have det sjovt sammen. Imidlertid har 8. marts i de sidste år været markeret af en mere synlig og dominerende event, nemlig 8. Marts Initiativet, som har til formål at markere sin indædte modstand mod sexkøb og i det hele taget en modstand mod prostitution.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Imidlertid har 8. marts i de sidste år været markeret af en mere synlig og dominerende event, nemlig 8. Marts Initiativet, som har til formål at markere sin indædte modstand mod sexkøb og i det hele taget en modstand mod prostitution.

Hvem står egentlig bag 8. Marts Initiativet? Såvidt jeg kan læse, er det fortrinsvis organisationer, forskellige interessegrupper og fagforeninger. Alle bakker de officielt op om initiativet, men tilsyneladende er der ingen, der har været ude og spørge medlemmerne, om de også synes, det er en sag, de kan bakke op om. Ifølge Gallup er langt over halvdelen af befolkningen modstandere af et sexkøbsforbud og endda tilhængere af bedre forhold for prostituerede.

Særligt i disse uger diskuteres prostitution livligt, ikke mindst fordi fjernsynsserien Borgen bragte et afsnit, hvor et forbud mod sexkøb endelig blev manet i jorden. Sådan er det også i det virkelige liv, efter at regeringen foreløbig har skrinlagt et egentlig lovforslag mod sexkøb. Det er nogle meget glade for og andre meget vrede over. Sexarbejderne bruger tiden på at forsøge at overbevise politikere om, at de sådan set bare vil have lov at udføre deres arbejde i god ro og orden, med den sikkerhed at få lov at ansætte telefondamer og sikkerhedsfolk, altså en afskaffelse af rufferiparagraffen. Modstanderne raser og varmer op til denne 8. marts. De er ved at forberede en stor demonstration på Rådhuspladsen i lighed med de andre år, hvor de forlanger, at regeringen tager et forbud op til lov.

Tilbage sidder jeg, måske andre med mig, og undres. Min fagforening, Jordemoderforeningen, er med i dette initiativ. Min fagforening har aldrig spurgt mig, om jeg vil give støttekroner til at råbe ud over landet, at der er nogle kvinder, hvis arbejde skal forbydes, fordi nogle synes, det er moralsk forkert, at kvinder selv bestemmer over deres sexliv. Mine hårdt tjente penge bruges altså også til at forskelsbehandle en gruppe kvinder, bare fordi man ikke kan lide deres arbejde. Min fagforening, som er min forsikring mod at blive behandlet usselt af min arbejdsgiver, bruger kræfter på at være moralister på andres vegne? Jeg har nu mere brug for en fagforening, der sikrer mig gode løn-og arbejdsvilkår, en god overenskomst og synliggørelse af mit fag. For nogle år siden støttede min fagforening en politiker, der var indædt modstander af rygning. Omend jeg er ryger, kunne jeg med meget god vilje forstå budskabet, fordi det ikke er sundt for gravide at ryge. Men hvad i alverden har sexarbejdere med jordemødre at gøre, udover at vi kan diskutere, hvem af os, der har det ældste erhverv?

Men at min fagforening og med den så mange andre, skal advokere for, at sexarbejdere ikke har lov at arbejde, er mig en gåde. Fint at menigmand og menigkvinde går på gaden og ytrer deres holdninger frit, men fri mig fra at skulle støtte et forbud mod kvinders frie vilje. Tidens moralske sure opstød mod kvinders selvbestemmelse støttet af Kvinderådet, fagforeninger og en masse andre hører til i et for længst glemt århundrede, ikke i det 21. århundrede. Tilbage står spørgsmålet, om det er fordi, fagforeningerne har udlevet deres rolle, at de deltager i et sådant arrangement? Jeg synes da ellers godt nok, at der – i en verden med arbejdsløshed, hårdt arbejdspres og kamp om pengene – findes vigtigere opgaver, der skriger på deres engagement.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.