Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Frankrigs Nine-eleven

Byline af Lars ÷stman. Lars ÷stman, filosof, ph.d
Byline af Lars ÷stman. Lars ÷stman, filosof, ph.d

Der gik ikke længe efter, hvad vi nu ved var al-Qaedas terrorangreb, på Charlie Hebdo, før franskmændene kaldte det for deres Nine-eleven. Og ligesom dengang er »Kirkens Korshær« - nu i skikkelse af Sørine Gotfredsen og Marie Krarup - godt i gang med at gøre muslimsk terrorisme til et integrations- og lovreligionsproblem.

Men alt hvad vi ved om muslimsk terrorisme viser, at det slet ikke er givet, at en sådan terrorist er dårligt integreret, er arbejdsløs, eller står uden for samfundet i det hele taget. Charlie Hebdos attentatmænd, brødrene Cherif og Said Kouachi, befandt sig næppe i samfundets top, men ifølge vidnerne talte de ikke desto mindre et perfekt fransk. Helt isoleret fra det franske samfund har de altså næppe været.

F.eks. var også de muslimske terrorister fra attentatet i London 2005 ganske glimrende integreret og tilhørte langtfra samfundets bund: Den ene gik på Thomas Danby College i Leeds, den anden studerede på Leeds Metropolitan University. Hvad angår islams nødvendige forbindelse til voldsudøvelse, fordi det er en lovreligion, som Gotfredsen forleden argumenterede for her i avisen i indlægget Politikere skal undervises i religion (13/1), kunne også andre trænge til et uddannelsesforløb.

»Hvis ikke man kender til hovedtrækkene i islam og dets væsen som lovreligion, forstår man heller ikke perspektivet ved muslimsk indvandring,«oplyser Gotfredsen.

Og det virker ganske overbevisende og rigtigt. Men det forklarer hverken hvorfor netop muslimer begår terrorisme, eller hvorfor der er integrationsproblemer med netop dette segment af indvandrerne. F.eks. er jo også jødedommen en lovreligion - endda den ældste af de tre monoteistiske - og der er mig bekendt ingen jøder, der begår organiseret terrorisme i Jahves navn, ej heller er der integrationsproblemer med denne del af befolkningen.

Konklusionen er altså for enkel. Desuden vil enhver ved et hurtigt kig på USA og Israel også umiddelbart indse, at vold, død og ødelæggelse ikke er forbeholdt islam, men også lader sig gennemføre med solid støtte i jødedommen og løfterne om det gudgivne land og i det kristne budskab om en guddommelig regering af verden.

DET DANSKE RELIGIØSE højre, som Gotfredsen uden tvivl tilhører, har naturligvis en egen dagsorden, der vil reducere flest mulige politiske problemer til et ukendskab til Luther, Nåden og Helligånden. Dette altså på samme måde, som den europæiske venstrefløj reducerer samme spørgsmål til diskussioner om velfærd og lighed (dét har Gotfredsen i det mindste helt ret i).

Ingen af disse svar er imidlertid særligt gode. I det hele taget virker det som om, at få har svar på, hvorfor europæiske muslimer begår terrorisme. Til gengæld virker det som om, at der er mange, der har mange løsninger. De fleste af disse placerer sig på den yderste højrefløj og har det til fælles, at de til syvende og sidst underminerer retsstaten og dens grundlæggende principper efter sloganet »hvis andre ikke kan løse problemet, så må vi.«

Og man må jo indrømme, at godt 15 år efter Nine-eleven med rødlige og centrumvenstre paroler om mere tolerance, mere respekt, mere »rum«, mere af alle menneskers lige rettigheder, mere multikulturalisme osv., kunne ikke engang alt dette forhindre attentatet mod Charlie Hebdo. Det er indlysende, at Europa skal kæmpe for sin identitet, sin eksistens, sine principper. Men det er afgørende, at Europa finder en løsning, før europæiske vælgere ser sig nødsaget til at stemme for ekstremismens.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.