Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Fra modernisme til Bogforum

Der var engang noget, der hed modernisme i Danmark. Den er forsvundet. Hvis man leder efter den på Bogforum 10.-12. november, leder man forgæves. Hvis man er heldig, kan man få et glimt af nogle ældre forfattere, der engang var modernister.

Det var så svært at læse modernistisk lyrik, at det kun kunne ske under kyndig vejledning af veluddannede gymnasielærere. Den modernistiske lyrik vendte ryggen til publikum, og det kan man naturligvis ikke gøre på et bogforum.

Der blev udgivet håndbøger med titler som »at læse moderne lyrik«. De skulle lære gymnasieelever at skelne mellem pop og poesi. De påviste, at Gitte Hænnings metaforer var platte, mens Inger Christensens var komplekse. Danmarks Radio udgav en grundbog om modernismen i dansk litteratur (1967). Det var før, DR lavede »Bagedysten« og den slags.

DRs grundbog var vanskelig. »Der er indviklede problemer i flere modernistiske forfatterskaber, og skal de udredes uden at rives over, har populariseringen sin grænse.« Bogen gjorde det klart, at modernisme betød, at der ikke er nogen mening med tilværelsen. Digterne »mistænkeliggør hyggedyrkelsen«. Den slags kan man jo ikke sige på Bogforum, hvor man helst skal hygge sig.

Anders Bodelsen bidrog til en nyradikal antologi med et essay om »anti-pop«. Han glædede sig over, at kunsten var aggressiv over for kommercielle fænomener og pop. Han kritiserede Ernst Bruun Olsens »Teenagerlove« og fremhævede Erik Knudsens »Frihed, det bedste guld«.

I dag spiller alle teatre musicals a la Bruun Olsen. Klaus Rifbjerg var rystet over, at Danmarks Radio havde spillet popmusik. »Vor tids pest« kaldte Rifbjerg DR.

Jesper Jensen gik til angreb på Se og Hør. Modernisterne behøvede ikke publikum. De havde staten og skolen. Og især socialdemokraterne støttede modernismen, fordi de ikke mente, at markedet kunne frembringe andet end kitsch. Kvalitetskunst kunne ikke sælges. Kunst var ikke en salgsvare, og forfattere var mere eller mindre anonyme. Man skelnede skarpt mellem forfatter og fortæller.

Det har godt nok ændret sig. Modernisterne havde læsere i gymnasiet. De havde en indtægt fra kunststøtten. De var uafhængige af »kapitalismen«, som man kaldte det dengang, hvor pop og kapitalisme var uadskillelige. Hvorfor blev de læst i skolen? Fordi man endnu anså litteratur for at være det centrale dannelsesmiddel. Det gør man ikke længere. For at bevare litteratur udarbejdede man en litteraturkanon, men den ville lærerne ikke vide af.

Litteraturen er røget ud af skolen som dannelsesmiddel på samme måde som religion. Markedet vandt. Massekulturen er kommet ind i skolestuerne og i hovedet på lærerne og endnu på Amalienborg. I dag er forfattere tvunget ud på markedet i konkurrence med rockmusikere og entertainere, og de er nødt til at blive en del af oplevelseskulturen og optræde på Bogforum og være synlige. Litteratur er noget, der skal sælges. Modernistisk lyrik kan ikke sælges. Derfor er modernismen forsvundet.

Hans Hauge er lektor og dr. phil.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.