Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
USA i dag:

Fra min lille bog

Mads Fuglede: Normalt skriver jeg alle mine sure opstød ned i en lille bog, der har været en del af mit liv, siden jeg gik i gymnasiet. Andre har en pude, de enten slår eller skriger i.

Mads Fuglede, kommentator
Mads Fuglede, kommentator

Igen er der dem, som løber sig en tur eller finder en væg, de slår hånden i. Amerikanerne har en Tea Party-kandidat, de kan stemme på.

Indimellem kigger jeg i min lille bog for at få mig et godt grin eller se, om jeg stadigvæk er vred. Nu hvor jeg har fået adgang til en klumme, leder jeg også efter kandidater til denne offentlige gabestok. Her fandt jeg en gymnasielærer, der viste mig sin læseplan for et forløb om USA op til valget i 2008. Han havde valgt tre film, som skulle vise tre centrale aspekter: JFK af Oliver Stone (1991) skulle vise noget om amerikansk politisk kultur, Mississippi Burning af Alan Parker (1988) skulle belyse USAs raceforhold, og Michael Moore skulle med Bowling for Columbine (2002) gøre eleverne klogere på amerikansk våbenfetichisme. Goebbels havde lavet nogle film om den jødiske lobby, som jeg syntes manglede på hans læseplan, men ironi var ikke hans stærke side, så han røg i den lille bog i stedet.

Desværre optræder de tre film alt for ofte i vores forståelse af USA herhjemme, selvom de er aldeles ubrugelige hertil. Tager man filmene for pålydende, lever amerikanerne med en politisk kultur, der får den sicilianske mafia til at fremstå som en spejderbevægelse, i et samfund med en dybt institutionaliseret racisme, der ligner Apartheidstyret i Sydafrika, med en våbenkultur, der bedst kan beskrives som klinisk sindssyg.

Det er de manglende nuancer, der er problemet. Mine seneste optegnelser i den lille bog handler om den måde, hvorpå Tea Party-bevægelsen bliver karakteriseret. Desuden kan jeg også se, at hver gang en journalist formaster sig til at beskrive USA som et land med kun to politiske partier, kan man være sikker på, at det bliver noteret. De to emner er forbundet. Tea Party-bevægelsen var og er meget svær at beskrive. Det er ikke tale om en ensartet størrelse, og i en by som Denver har man hele 12 forskellige Tea Parties, der kun har det tilfælles, at de er vrede og synes, de andre har meget at lære. Tea Party-kæledæggerne Sarah Palin og Rand Paul har lige så lidt tilfælles som Ole Sohn og Søren Krarup, men alt for ofte er det for kompliceret en historie at formidle.

En Demokrat eller en Tea Party-kandidat er ikke en ensartet størrelse. Se eksempelvis på det Demokratiske parti i Texas. På venstrefløjen har man især i Austins universitetsmiljø og i Little Mexico langs Rio Grande en - efter amerikanske forhold - ekstremt venstreorienteret del af partiet, der er meget fokuseret på illegale indvandreres leveforhold og mulighederne for at gøre deres ophold i USA lovligt. Omkring Houston er Demokraterne enten knyttet til især den indenlandske olieindustri eller de fagforeninger, der forsøger at organisere oliearbejderne. Begge er socialt konservative og er meget sensitive over for forholdene i deres branche, men har ellers meget lidt tilfælles. I Houston skal man ikke overse de mange, især sorte, der ankom fra New Orleans på grund af Katrina, der er en helt anderledes venstrefløj i partiet end den, der findes i latino-områder. I det nordlige Texas, hvor Bibelbæltet løber ud, er dele af partiet meget religiøst. Man kunne blive ved. Der findes et utal af politiske partier i USA samlet i to dominerende politiske bevægelser. I Texas findes der mindst 40 Demokratiske partier, der indgår i en større politisk bevægelse, der spænder fra Ku Klux Klan-sympatisører til anarkister. Og det er værd at huske på, at det såkaldte topartisystem er lige så kompliceret i alle USAs 50 delstater.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.