Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Lørdagsdebat

Forsvars-matematik – hvad skal være prisen for fred?

»I fredstid var militæret blot en udgift, men når krigen kom var der imidlertid ingen grænser for, hvad man vil betale for at kunne forsvare sig.«

"Spørgsmålet om forsvarsbudgettets størrelse er blevet løsrevet fra spørgsmålet om, hvordan forsvaret bedst sikrer Danmark, " skriver Mikkel Vedby Rasmussen. Illustration: Scanpix
"Spørgsmålet om forsvarsbudgettets størrelse er blevet løsrevet fra spørgsmålet om, hvordan forsvaret bedst sikrer Danmark, " skriver Mikkel Vedby Rasmussen. Illustration: Scanpix

I mine børns skole hedder det en matematikhistorie. Claus har 20 kr. til slik. James har 4.200 kr. til slik. Donald lover James flere penge til slik; og Donald beder Lars om også at give Claus nogle flere penge. Hvor mange flere penge får Claus?

Stod denne matematikhistorie i en skolebog, ville eleverne snart have hånden i vejret og spørge læreren, hvordan i alverden de skulle regne ud, hvor mange penge Claus fik. Til det spørgsmål kunne læreren have en tillægshistorie: Jens siger, at Claus burde få 40 kr., fordi Lars har lovet at bruge to procent af husholdningspengene til slik. På baggrund af den oplysning vil den hurtige elev skynde sig at skrive: Claus får 20 kr. af Lars, mens den lidt mere tænksomme elev vil spørge, hvad Claus skal bruge 20 kr. til, og hvorfor i alverden James skal bruge 4.200 kr. på slik – får han ikke ondt i maven? Og hvis James har så mange penge til slik, hvorfor betyder det så noget, om Claus har 20 eller 40 kr.?

Den samme nysgerrighed er det klogt at anvende på den matematikhistorie, som er definerende for den forsvarspolitiske debat.

Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke være med i NATO på en »badebillet«, som han udtrykker det i sin kronik i Berlingske torsdag, og hans rolle som forsvarsminister bliver at sikre det »substantielle løft« af forsvarsbudgettet, som regeringsgrundlaget lover. Udtrykket et substantielt løft svarer imidlertid ikke på, hvor mange penge forsvarsminister Claus får af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

I kronikken gør Frederiksen det dog klart, at »vi når ikke NATOs mål om to procent i det kommende forlig«. Forsvarsbudgettet bliver altså ikke fordoblet fra cirka 20 mia. kr. til de 40 mia. kr., som NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg gerne så Danmark og de andre NATO-lande bruger på forsvaret. Regeringen vil endnu ikke give facit på forsvarsmatematikhistorien og kender formentlig ikke engang selv facit, før forhandlingerne om boligskat m.v. definerer det finanspolitiske råderum.

Stabilt dansk forsvarsbudget

Og det er regeringens problem: Den er fanget i matematikhistorie uden facit. Spørgsmålet om forsvarsbudgettets størrelse er blevet løsrevet fra spørgsmålet om, hvordan forsvaret bedst sikrer Danmark, fordi NATOs to procentmålsætning af præsident Trump er blevet gjort til selve testen på de europæiske allieredes loyalitet over for alliancen og USA.

Dermed er Donald Trump som en matematiklærer, der kun er fokuseret på, hvad klassens gennemsnit er i den nationale matematiktest, snarere end at være optaget af, om børnene lærer noget.

Det danske forsvarsbudget er faldet fra 1,7 til 1,2 procent af BNP fra 1990 til 2016. Det fald er et udtryk for, at de penge, som danskerne tjente fra 1990 til 2016, blev brugt på andre ting end forsvar. Men selv om overskuddet blev brugt på samtalekøkkener og motorveje i perioden, så fik forsvaret den samme bevilling i kroner og øre fra 1990 til 2013. Forsvaret fik ikke del i velstandsstigningen, men det var først, da finanskrisen kradsede, og krigen i Afghanistan var slut, at forsvaret blev sat til at spare penge.

Det danske forsvarsbudget har således været langt mere stabilt end det amerikanske. Præsident Clinton gennemførte dramatiske besparelser i 1990erne, som først for alvor blev indhentet efter 11. september 2001. Det amerikanske budget toppede foreløbig under krigen i Irak.

Præsident Obama prøvede at bringe udgifterne ned – det var en forklaring på hans modvilje mod krige i Mellemøsten, men præsident Trump har lovet en betydelig forøgelse af forsvarsbudgettet. Et forsvarsbudget som er på cirka 600 milliarder dollars. Og deri ligger problemet for Trump, når han beder europæerne om at øge deres forsvarsbudgetter. Når den amerikanske forsvarsminister James Mattis har så mange penge til rådighed, hvilken forskel gør det så om Danmark bruger 1,2 eller 2,0 procent af BNP på forsvaret?

Amerikanerne har siden 1970erne brugt forsvarsbudgettets størrelse som en afskrækkelse af potentielle modstandere – ved blot at kaste et blik på den amerikanske finanslov skulle først Sovjetunionen og i dag Kina og Rusland kunne forstå, at de ikke ville kunne udfordre USA.

Uanset Kinas imponerende økonomiske vækst vil det kræve en gigantisk investering at matche USA hangarskib for hangarskib. Men hvad der afskrækker fjender, gør venner afslappede.

Når USA har cirka lige så mange mænd og kvinder under våben som alle de europæiske NATO-lande tilsammen, hvilken forskel gør det så, om europæerne bruger lidt mindre på forsvaret? Der vil altid være en amerikansk soldat til at slås. Derfor er Trumps trussel om at trække den amerikanske sikkerhedsgaranti væk fra europæere, som ikke betaler, så meget desto mere alvorlig. De europæiske forsvar er opbygget ud fra forudsætningen om, at de skal samarbejde med hinanden og amerikanerne.

Når amerikanerne ønsker, at europæerne skal matche den oprustning, som Donald Trump har lovet i sin valgkamp, er det i første omgang et udtryk for, at USA ikke længere føler, at det skal tage ansvar for, om det sikkerhedspolitiske regnestykke går op.

Og så gør det jo heller ikke noget for en administration, som har lovet flere job til amerikanerne, at europæerne køber mere forsvarsmateriel – i 2016 solgte USA våben til hele verden for 40 milliarder dollars.

Det gør spørgsmålet om at øge forsvarsbudgettet til et spørgsmål om, hvor meget man køber – men generelle referencer til et mere farligt Rusland, et ustabilt Mellemøsten og et lurende Kina giver ikke et konkret svar på, hvad der er behov for at købe for at skabe sikkerhed. Dette er et klassisk forsvarspolitisk problem, at sikkerhed ikke kommer til en bestemt pris.

Tværtimod konkluderede allerede nationaløkonomiens fader, Adam Smith, at investeringer i forsvar netop var karakteriseret ved, at man det meste af tiden ikke fik noget ud af sin investering. I fredstid var militæret blot en udgift, men når krigen kom var der imidlertid ingen grænser for, hvad man vil betale for at kunne forsvare sig.

Dybde i forsvaret

På det tidspunkt var det imidlertid ofte for sent at betale, for inden geværerne var købt og soldaterne trænet, havde fjenden vundet. Prisen for et forsvar er således den pris, som man vurderer er billig nok i fredstid og dyr nok i krigstid. Udfordringen i dag er, at der ikke er en fredstid at spare i. Det danske forsvar har således været i langt flere operationer siden afslutningen af Den Kolde Krig end før.

Samtidig medfører den teknologiske udvikling nye behov for at investere i droner og cyberkrig, som kommer med en betydelig regning. Her er det en særlig udfordring for Danmark, at vi kun bruger 12 procent af forsvarsbudgettet på indkøb og ikke de 20 procent, som vi (også) har lovet NATO at bruge.

Der er ikke et objektivt facit for, hvor meget mere – eller mindre – Danmark bør bruge på sit forsvar. Der er et politisk facit, som siger, at vi skal kunne fremvise en tabel over forsvarsbudgettet, der viser en støt stigende kurve. Derfor er der en risiko for, at både forsvaret og dets politikere går mere op i at bruge pengene end at bruge dem rigtigt.

NATOs generalsekretær efterspørger mere dybde i det danske forsvar. Det er ikke et urimeligt krav, fordi forsvaret under det nuværende budget ikke har muligheden for at gennemføre større operationer over lang tid.

I en verden, hvor Rusland kan slå til mod de baltiske lande, eller Mellemøsten kan bryde i brand uden et varsel, der er langt nok til, at forsvaret kan nå at uddanne og udruste sig, er Danmark formentlig kommet på den forkerte side af den balance mellem at spare i fred og investere i krig, som Adam Smith skrev om.

Bevilger man imidlertid bare flere penge til det forsvar, som vi har, risikerer man at sætte næsten to årtiers effektiviseringer over styr således, at vi blot får det samme forsvar for flere penge. Lige så vigtigt, det er, at sikre beredskab og bestykning, lige så vigtigt er det derfor at sikre, at pengene bruges på investeringer i teknologier og talent. Det danske forsvar har faktisk en unik mulighed for at få meget ud af en investering, som er langt mindre end de 15-20 milliarder kroner om året, som ville bringe budgettet op til de magiske to procent.

Netop fordi forsvaret er blevet effektiviseret, kan man anvende nye penge på nye kapaciteter. Men det kræver, at man kan tænke nyt – hvorfor købe ubåde, hvis man kan få undervandsdroner, hvorfor købe flere kampvogne, hvis der i virkeligheden er behov for let infanteri, som hurtigt kan sendes til verdens brændpunkter?

Fremfor alt kræver det talent for at se fremtidens militære teknologier og investere i dem. På grund af Danmarks lille budget kan vi ikke tage os råd til at begå investeringsfejl på samme måde, som amerikanerne med deres langt større budget. Følger vi en balanceret og fremtidsorienteret investeringsmodel, er det muligt at finde et facit for forsvarsmatematikken.

  • Mikkel Vedby Rasmussen er professor, Institut for Statskundskab, KU.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.