Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Forslag til en blå gymnasiereform

En kommende gymnasiereform bør indeholde større krav til dem, der søger ind på gymnasiet, og et krav om at styrke fagligheden. Væk skal ideen om, at en akademisk uddannelse er for alle, for der er mange andre muligheder. Et karakterkrav på 6 til gymnasiet vil være passende.

»Vi mener, at et karakterkrav på 6 vil være passende for at tage en gymnasial uddannelse, og derefter må gymnasierne selv tilrettelægge yderligere krav efter behov,« skriver de fire forfattere til dagens Kommentar. Foto fra Frederiksberg Gymnasium.Foto: Asger Ladefoged
»Vi mener, at et karakterkrav på 6 vil være passende for at tage en gymnasial uddannelse, og derefter må gymnasierne selv tilrettelægge yderligere krav efter behov,« skriver de fire forfattere til dagens Kommentar. Foto fra Frederiksberg Gymnasium.Foto: Asger Ladefoged

Regeringen kommer snart med et udspil til en kommende gymnasiereform – en reform, hvor det er vigtigt, at der bliver taget godt fat om de udfordringer, der er i dag. Erfaringen siger, at der går mange år, før der bliver kigget på problematikkerne igen, så skulle vi ikke få en ordentlig faglig, ambitiøs og borgerlig reform denne gang? Vi har fem bud, der vil øge fagligheden og skabe mere dynamik, så vi kan gøre gymnasierne endnu bedre.

 

Reformer HF: Det er på tide, at vi foretager en kritisk reform af HF. Uddannelsen lever ikke op til sit formål, som det hidtil var tiltænkt. Derfor mener vi, at den bør ændres til en ungdomsuddannelse med et samfundsfagligt fokus, der forbereder de studerende til de korte og mellemlange videregående uddannelser, altså professionsbachelorer, som for eksempel pædagog, socialrådgiver og politibetjent. Uddannelsen skal fortsat tilbydes til voksne, som ønsker at genuddanne sig, men grundet uddannelsens nuværende faglige niveau, mener vi ikke, at HF skal give adgang til de lange uddannelser som læge, farmaceut eller advokat. Hvis man ønsker at genuddanne sig som voksen, må man finde et alternativ, hvor fagligheden er passende til at forberede en til en lang videregående uddannelse – som f.eks. en STX på VUC eller lignende.

Drop de obligatoriske elevplaner: Lærere på ungdomsuddannelser har fået tildelt en lang række ekstraopgaver – herunder elevplaner, der skal hjælpe med at følge elevens udvikling i diverse fag. Evalueringen har en systematisk tilgang til, hvordan eleverne bliver målt og vejet på baggrund af deres præstation, og hvor ud fra lærerne tilrettelægger undervisningen. Vi mener, at vi skal vise lærerne tillid og lade dem evaluere deres elever på den måde, som de finder mest hensigtsmæssig – spontane noter med papir og blyant, kan være mere nyttige end årlige, elektroniske test og skemaet. Nogle elever vil kræve mere tid end andre, og derfor skal lærerne have større metodefrihed for at imødekomme elevens behov og for at sætte deres kerneopgave – som er undervisningen – i fokus.

Ændre taxametersystemet: Taxametersystemet skal revideres, fordi det blindt tildeler skoler penge på baggrund af antallet af optagede elever samt færdiguddannede dimittender. Dermed har man skabt et økonomisk incitament til at beholde elever og studerende, selv om de ikke lever op til undervisningens krav og uddannelsens standarder. Der findes mange studerende rundt omkring på landets uddannelsesinstitutioner med et fagligt niveau og en arbejdsindsats, der er lige så lavt, som deres fravær er højt. Vi har indrettet et system, der værdsætter tankeløs færdiggørelse højere end det faglige output, studerende kommer ud med. Vores uddannelsesinstitutioner er vidensinstitutioner – ikke pølsefabrikker. Derfor skal de belønnes efter, hvor dygtige og fagligt stærke eleverne er, når de dimitterer.

Indfør et karakterkrav på 6: Det er sundt at stille krav. De krav, fremtidens arbejdsmarked stiller, bliver højere og højere, og derfor er det også vigtigt med karakterkrav på gymnasierne.

Det er ikke synd at stille krav, men synd at lade være; det har været vores mantra de sidste par år. Der er forskel på, om du skal på gymnasiet eller erhvervsskole, hvorfor kravene også skal være anderledes – ikke fordi det ene er hverken bedre eller dårligere. I sidste ende er forskellen på at være murer eller læge, maler eller ingeniør, de forskellige kvalifikationer samt egenskaber, som uddannelserne hver især kræver.

Vi mener, at et karakterkrav på 6 vil være passende for at tage en gymnasial uddannelse, og derefter må gymnasierne selv tilrettelægge yderligere krav efter behov. Derudover kan andre ungdomsinstitutioner sætte optagelseskrav som karakterkrav, optagelsesprøver eller andet, hvis de finder, at der er et behov for det. Gymnasiet er en akademisk grunduddannelse, der skal klargøre dig til at tage en universitetsuddannelse – hvor adgangskravene ofte er langt højere – og derfor er det vigtigt, at eleverne også forberedes på de krav, der stilles på videregående uddannelser samt i erhvervslivet.

Dertil ønsker vi, at man kigger vores karakterskala efter i sømmene, så kravene bliver strammet op, og vi undgår inflation af 12-taller.

Drop AT: Gymnasiet tvinger i dag deres elever til at være tværfaglige i det såkaldte fag Almen Studieforberedelse (AT), som er en obligatorisk mundtlig eksamen for alle STX 3.g’ere. Eleverne bliver tvunget igennem et fag, som hverken gymnasierne, eleverne eller lærerne helt har forstået, og det resulterer i, at de fleste elever ikke får noget ud af undervisningen. Fagets krav er for uspecifikke og varierende. Derfor er eksamen ikke kun spild af penge, men også spild af både lærernes og elevernes tid.

Vi foreslår derfor, at AT-eksamen erstattes af en obligatorisk, mundtlig eksamination i elevernes skriftlige SRP-opgave, som også er en tværfaglig opgave, der skrives i 3.g – og som samtidig er udsat for en alt for høj grad af snyd og plagiering, som vi mener, vil blive stoppet, hvis eleven skal forsvare opgaven mundtligt. Derudover vil eleven blive trænet i at forsvare en større opgave, som er en nødvendighed på universitetet og en god egenskab i erhvervslivet.

En gymnasiereform skal først og fremmest tage udgangspunkt i at styrke fagligheden og seriøsiteten i uddannelsessystemet. Det er af altafgørende betydning og et ultimativt succeskriterium for reformen, at vi sikrer en bedre strømlining og mindre spild af tid og penge i uddannelsessystemet. Vi skal sikre, at færre tager en uddannelse, som ender i rent spild, enten fordi nogen ikke benytter sig af uddannelsen efter studentereksamen, eller at andre har svært ved at få et arbejde. Vi mener, at man skal stille krav og højne kvaliteten samt niveauet hos vores gymnasieelever, men samtidig skal vi holde os for øje, at der ikke går inflation i 12-tallene på gymnasierne!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.