Kommentar

Forskning er Europas fremtid

Åbent brev til EUs stats- og regeringschefer og lederne af EUs institutioner: »Tilbage i år 2000 satte De og Deres forgængere Dem det mål at blive »Verdens mest dynamiske vidensbaserede økonomi inden år 2010«. Det var ambitiøst og fornemt, men målet mangler stadigvæk at blive opfyldt.« Når aftalen om Europas fremtidige budget lægges frem, hvilken rolle skal videnskaben så spille for Europas fremtid?

Det siges ofte, at enhver krise også åbner nye muligheder. Den nuværende krise tvinger os til at foretage en række valg, og et af dem drejer sig om videnskaben og dens fremme. Tilbage i år 2000 satte De og Deres forgængere Dem det mål at blive »Verdens mest dynamiske vidensbaserede økonomi inden år 2010«. Det var ambitiøst og fornemt, men målet mangler stadigvæk at blive opfyldt.

Videnskaben kan hjælpe os med at finde svar på mange af de problemer, der nu presser sig på: nye veje til at fremskaffe og udnytte energi, nye produktionsmetoder og produkter, bedre metoder til at forstå, hvordan samfund fungerer, og hvordan vi indretter dem bedre. Vi står netop over for en ny revolutionerende forståelse af, hvordan vores krop fungerer - en ny erkendelse, som vi ikke kan forudsige rækkevidden af, men som vil få afgørende betydning for vores fremtidige sundhed og levetid.

Europa er i front på mange af videnskabens felter. At omdanne denne viden til innovation i form af nye produkter, serviceydelser, nye erhverv og industrier er den eneste vej til at give Europa en styrket konkurrenceevne i et globalt landskab under hastig forandring og til at sikre Europas velstand på længere sigt.

Viden kender ingen grænser. Det globale marked for de bedste talenter er præget af stærk konkurrence. Europa kan dårligt tåle at miste sine bedste forskere og undervisere og vil tværtom vinde betydeligt ved at tiltrække talenter udefra. En formindsket støtte til fremragende forskning betyder uddannelse af et mindre antal nye forskere. Hvis EUs forsknings- og innovationsbudget reduceres kraftigt, risikerer vi at tabe en generation af talentfulde forskere, netop som Europa har mest brug for dem.

I denne forbindelse har det Europæiske Forskningsråd (ERC) opnået international anerkendelse i løbet af bemærkelsesværdig kort tid. ERC støtter de bedste forskere overalt i Europa uafhængigt af nationalitet. Fremragende personer, fremragende projekter. ERC supplerer på værdifuld vis den nationale støtte til grundforskningen.

Støtten til forskning på EU-niveau virker som en katalysator for bedre udnyttelse af vores midler og gør de nationale budgetter mere effektive. EU-midlerne er særdeles værdifulde. De har vist deres værdi og skabt helt afgørende resultater inden for europæisk forskning og dermed øget værdisabelsen for samfundet og forbedret den internationale konkurrenceevne. Det er afgørende, at vi på fælles europæisk plan støtter og, endnu vigtigere, inspirerer og udnytter det enorme potentiale for forskning og innovation, der eksisterer i hele Europa. Vi er overbevist om, at den yngre generation af forskere også vil lade sin røst høre og at De bør lytte til, hvad de har at sige.

Vores spørgsmål til Dem, Europas stats- og regeringschefer og ledere af EUs institutioner, som mødes i Bruxelles den 22. og 23. november for at diskutere EU-budgettet for 2014-2020, er ganske enkelt: Når aftalen om Europas fremtidige budget lægges frem, hvilken rolle skal videnskaben så spille for Europas fremtid?Underskrevet af 42 nobelpristagere og 5 modtagere af Fields-medaljen.

Nobelpristagere:

  • Sidney Altman, Kemi 1989
  • Werner Arber, Medicin 1978
  • Robert J. Aumann,Økonomi 2005
  • Francoise Barré-Sinoussi,Medicin 2008
  • Günter Blobel, Medicin 1999
  • Mario Capecchi,Medicin 2007
  • Aaron Ciechanover,Kemi 2004
  • Claude Cohen-Tannoudji, Fysik 1997
  • Johann Deisenhofer,Kemi 1988
  • Richard R. Ernst, Kemi 1991
  • Gerhart Ertl, Kemi 2007
  • Sir Martin Evans, Medicin 2007
  • Albert Fert, Fysik 2007
  • Andre Geim, Fysik 2010
  • Serge Haroche, Fysik 2012
  • Avram Hershko, Kemi 2004
  • Jules A. Hoffmann, Medicin 2011
  • Roald Hoffmann, Kemi 1981
  • Robert Huber, Kemi 1988
  • Sir Tim Hunt, Medicin 2001
  • Eric R. Kandel, Medicin 2000
  • Klaus von Klitzing, Fysik 1985
  • Sir Harold Kroto, Kemi 1996
  • Finn Kydland, Økonomi 2004
  • Jean-Marie Lehn, Kemi 1987
  • Eric S. Maskin, Økonomi 2007
  • Dale T. Mortensen, Økonomi 2010
  • Erwin Neher, Medicin 1991
  • Konstantin Novoselov, Fysik 2010
  • Sir Paul Nurse, Medicin 2001
  • Christiane Nüsslein-Volhard, Medicin 1995
  • Venkatraman Ramakrishnan, Kemi 2009
  • Richard J. Roberts, Medicin 1993
  • Heinrich Rohrer, Fysik 1986
  • Bert Sakmann, Medicin 1991
  • Bengt I. Samuelsson, Medicin 1982
  • John E. Sulston, Medicin 2002
  • Jack W. Szostak, Medicin 2009
  • John E. Walker, Kemi 1997
  • Ada E. Yonath, Kemi 2009
  • Rolf Zinkernagel, Medicin 1996
  • Harald zur Hausen, Medicin 2008

Fields-medaljemodtagere:

  • Pierre Deligne, 1978
  • Timothy Gowers, 1988
  • Maxim Kontsevich, 1998
  • Stanislav Smirnov, 2010
  • Cedric Villani, 2010

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.