Kommentar

Forskning: Alle taber på bevillingssystemet

Der spildes så store ressourcer – både menneskelige og økonomiske – i det nuværende konkurrence-bevillingssystem.

Lennart Bunch, Ph.d. og forskningsgruppeleder
Lennart Bunch, Ph.d. og forskningsgruppeleder

Så blev resultatet af årets udtrækning offentliggjort! Efter en uanstændig lang behandlingstid på syv måneder blev nogle få grundforskere (16 pct.) udråbt til årets vindere 10. juni 2015. Forskerne indsendte 896 naturvidenskabelige ansøgninger til grundforskningsprojekter for i alt 4.150 mio. kr., og der blev uddelt 481 mio. kr. fordelt på 144 naturvidenskabelige projekter (2015-tal for de tre naturvidenskabelige frie forskningsråd: Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS), Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) og Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP)).

Men alle tabte faktisk. Der var ingen vindere, da samfundet tabte stort, igen. Der spildes så store ressourcer – både menneskelige og økonomiske – i det nuværende konkurrence-bevillingssystem. Universitetsforskerne bruger energien på at skrive ansøgninger, administrere, ansætte personale, forlænge personale, skrive rapporter til forskningsrådene, forlænge bevillinger, i det hele taget at forsøge at navigere i det diskontinuerte bevillingsræs, der er ødelæggende for kreativiteten og motivationen.

Et konservativt bud er, at det i gennemsnit tager en uge at udarbejde en ansøgning. Dvs. at danske forskere har brugt i alt ca. 17 årsværk, blot på at skrive ovenstående ansøgninger (eller samfundet ca. ti mio. kr. baseret på en årsløn på gennemsnitlig 600.000). Dertil kommer udgifter til vurdering af ansøgningerne, og behandling udført af administrativt personale i Det Frie Forskningsråd. Et konservativt skøn kunne være i alt ti mio. kr,, hvilket betyder, at ca. fem pct. af årets samlede uddelingssum er tabt inden der overhovedet er sat et eneste forskningsprojekt i gang.

MEN DET HELT store tab inkasseres i hverdagen, hvor man som forsker bruger mere og mere tid og flere og flere kræfter på at ansøge om bevillinger. Dertil kommer at berolige medarbejdere der er ængstelige for, om de kan fortsætte i deres job. Usikkerheden kan aflæses i fald i produktivitet og nedsat evne til at tænke nyt. Store værdier går tabt ved diskontinuerte ansættelsesforløb, hvor der ikke er mulighed for vidensdeling mellem afgående og ny medarbejder. Hertil kommer det stigende bureaukrati i forbindelse med opnåede bevillinger. Rapporter og regnskaber skal indsendes løbende, kontrol af kontrollen. Flere og flere ressourcer bruges på ansættelse af DJØF’ere end aktiv forskning.

De danske politikere har gennem årene sluttet sig til den globale bølge, at grundforskningsmidler skal uddeles i konkurrence. Dette beror på en fundamental misforståelse af, at kvalitet altid højnes af at afholde en konkurrence. Selv universiteternes interne frie forskningsmidler uddeles nu i konkurrence eller gives som »satsninger« i form af forskningscentre, som primært bidrager til at fragmentere det danske universitetsforskningsmiljø.

Der gives således ingen eller forsvindende små forskningsmidler direkte til en fastansat universitetsforsker som en del af ansættelsen. Man får sin løn, hvorefter man kan bruge sin tid på at fabrikere ansøgninger. Det er faktisk nået så vidt, at man kan søge en bevilling hos DFF til at ansætte en person til at skrive en ansøgning til EU!

GRUNDFORSKNING ER den type af forskning som giver indsigt i grundlæggende sammenhænge i vores naturvidenskabelige verden. Anvendt forskning udføres af virksomhederne med henblik på at udvikle et produkt til salg. Gråzonen mellem de to typer af forskning kaldes for anvendt grundforskning, og bør typisk støttes af det offentlige i samarbejde med det private erhvervsliv. Det er faktisk sådan, at jo sværere det er at gennemskue den umiddelbare værdi af forskningen, jo mere grundvidenskabelig er den. Grundforskning kræver tid og ro til fordybelse for at sætte sig ind i komplicerede problemstillinger. Konkurrence-bevillingssystemet står i skarp kontrast til dette behov!

Der findes en løsning, Den Direkte Model:

Som fastansat universitetsforsker skal der følge en økonomisk ramme med til at forske for i form af et antal årsværk og driftsmidler. Størrelsen af rammen kan variere og bør være afhængig af forskerens karrieretrin, forskningsfeltets natur, personlige kvalifikationer, samt forskerens egne ønsker, f.eks. i forbindelse med livssituation. Hvis vi kigger mod Tyskland, så følger der altid et antal årsværk (ph.d.- studerende og postdoc-stillinger) med en fast universitetsstilling.

Ved at indføre denne direkte model vil ansvaret lægges ud til universitetsforskeren, som derefter vil have mulighed for at planlægge sit arbejde: Mulighed for hurtigt at kunne igangsætte »den nye spændende ide« og forkorte projekter som mod forventning ikke viste sig at give tilstrækkeligt spændende resultater. Alt inden for den økonomiske ramme, han råder over, via sin faste stilling på universitetet. Kvaliteten af forskningsprojekterne kan nemt kvalitetssikres, som det gøres i dag. F.eks. skal et ph.d.-projekt godkendes af et fagligt udvalg på universitetet inden det kan sættes i gang. Andre peer-review ordninger kunne med fordel indarbejdes på universiteterne.

MIT FORSLAG ER, at 80 pct. af de nuværende offentlige forskningsmidler uddeles efter denne direkte model. De resterende 20 pct. kunne med fordel være midler, hvorom forskerne i fællesskab søger til større projekter eller apparater. Behandlingstid må maksimalt antage tre måneder med ansøgningsfrist to gange om året.

Den ovenfor beskrevne Direkte Model ville også sikre en mere ligelig fordeling af ressourcerne til gavn for både kvaliteten og produktiviteten.

Dansk grundforskning kunne tilføre samfundet væsentligt højere værdier end tilfældet er i dag. Derfor, til den nye minister med ansvar for forskning: Giv universitetsforskerne ordentlige arbejdsbetingelser – gennemfør Den Direkte Model og vi vil skabe signifikante værdier for Danmark!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.