Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Gud og fanden

Forældrefri uden børn

»I en tid, hvor børn dyrkes som solguder, er det intet mindre end et tabu, at så mange faktisk ikke kan holde deres børn ud.«

Kathrine Lilleør
Kathrine Lilleør

Forældre holder ferie uden børn. 80 procent af 419 daginstitutionsledere har oplevet, at forældre til de 0-5-årige holder ferie uden børn. Kortere eller længere tid. Men altså børnefri. Pegefingre løfter sig. Det er ikke godt for børnene. De skal også have ferie. De må gerne kede sig, bare det er sammen med mor og far. Altsammen rigtig nok. Men, hvorfor få børn, når man ikke kan holde ud at være sammen med dem? Læs spørgsmålet et par gange, det trænger sig på med tilbagevirkende kraft hvert år i juli, når strandtæpperne ligger tæt, og børnefamilierne ubarmhjertigt får udstillet deres indbyrdes træthed af hinanden.

 

Læs også: Højsæson for skilsmisser: Sådan holder I liv i kærligheden

Mit bedste bud er, at familielivet kommer bag på de fleste af os. At være forælder er ikke, hvad man troede. Det er både skønnere, men også langt mere slidsomt, end man forestillede sig. Undertiden, når et ungt troskyldigt brudepar sidder i sofaen i præsteværelset, tænker jeg, at det ikke er til at forudsige, om de klarer det. Ikke bare i forhold til hinanden, men også i forhold til de børn, som de tager for givet, at de selvfølgelig skal have. I en tid, hvor børn dyrkes som solguder, er det intet mindre end et tabu, at så mange faktisk ikke kan holde deres børn ud. Eller magter at være forælder. Man vil bare være sig selv. Ud og cykle. På café. Læse en bog. På stranden. Men at være forælder er at underlægge sig barnets behov. Fordi et barn ikke kan bade uden at risikere at drukne. Ikke kan spise på tilfældige tidspunkter. Ikke kan være alene hjemme. Ikke kan undvære sin søvn. Det betyder ikke, at barnet skal diktere alt, men det betyder, at barnets basale behov kommer før ens egne. Det er voldsomt. I en årrække omdanner forældreskabet dagene til et hamsterhjul. Som det er umuligt at slippe ud af. Det er de færreste, der indrømmer det. At så tvivl om sit forældreskabs gyldne velsignelse er nemlig et større tabu end at indrømme afhængighed af utænkelige former for sex.

Læs også: Endelig ferie - men kun for de voksne?

Aldrig glemmer jeg tyngden i krop og sind, da min yngste datter græd den første nat efter sin fødsel. Gennem lykken over, at hun var kommet til verden genkendte min krop den opgave, det er at have et lille barn, som på ubestemt tid ville tage ejerskab over mig. Til disposition. Selvfølgelig. Med glæde. Men det ændrer ikke ved den ur-træthed, som følger forældreskab. Engang var man a- eller b-menneske, men i småbørneårene var jeg bare menneske. Sov, når jeg fik lov.

Mon ikke, der i disse uger er en del småbørnsforældre, som afleverer børn, for at kunne komme hjem og sove ud? Mon ikke, der er en del ferieforældre, som får arbejdet nogle opgaver i huset på plads, mens børnene glade leger i børnehaven?

Mon ikke vi skal glemme den letkøbte forargelse og trøste de trængte forældre med, at børnene faktisk bliver større. Natteroen sænker sig. Og tænk, den sommerdag kommer, da du igen kan læse en bog på stranden, uden at du konstant skal holde øje med, om nogen drukner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.