Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Borgerlige ord

»For altid vil 9. april 1940 stå som en skammens dag«

Jesper Beinov, redaktør kultur, debat & navne
Jesper Beinov, redaktør kultur, debat & navne

For altid vil 9. april 1940 stå som en skammens dag. I disse dage for 75 år siden blev Danmark prisgivet den tyske krigsmaskine, og historiens lære er, at uden værnevilje og uden holdbare alliancer er et lille land underlagt de stores vilje. Den lektie har vi én gang for alle lært efter 1940.

Da digterpræsten Kaj Munk erfarede, at de tyske tropper havde invaderet landet, gik han øjeblikkeligt ind på sit arbejdsværelse og skrev disse linjer: »De Tusind Aar, så blev de væk,/i Morges Klokken fem af Skræk«. Oplysningerne står i Per Stig Møllers ny bog »Aldrig skal Danmark dø« om Kaj Munks digte i Berlingske Aftenavis, hvor Munk hver måned i 1940 skrev et digt, der blev samlet og udgivet i Berlingske Bogtrykkeris nytårshilsen til kunder og venner. Titlen på disse digte rummede en spidsfindig pointe, som ikke faldt for censurens hånd: »Navigare necesse«, blev den kaldt, »det er nødvendigt at sejle«. Men det er kun første del af det berømte citat. Anden del lyder, »vivere non necesse est«, og betyder: »men det er ikke nødvendigt at leve«. Underforstået, at det kan være nødvendigt at kæmpe og dø for at leve som et frit folk. Men det kan jo ikke siges direkte for censuren, så der står kun de tilsyneladende så uskyldige ord om sejladsens nødvendighed. En stærk titel som den aldrig lunkne, altid brændende, Kaj Munk selv var den første til at efterleve i den åndelige kamp mod besættelsesmagten.

Filmen »9. april« med Pilou Asbæk samler danskerne i denne tid. Dette krigsdrama om den forgæves kamp mod overmagten kommer på det bedst mulige tidspunkt. Historien kan selvsagt altid bruges til at moralisere, og det ville være for nemt på bekvem afstand at hævde, at Danmark blot skulle have kæmpet 9. april 1940. Der var ingen demokratiske alliancer i Europa, der havde kraft og styrke. Danmark var tillige afrustet som følge af den feje radikale pascifisme, og djævlepagten mellem Hitler og Stalin i august 1939 havde gjort Europas deling mulig i dette skæbensvangre forår, hvor Vesteuropa blev nazificeret. Vi var prisgivet.

TIL GENGÆLD LÆRTE vi lektien. Alliancepolitikken blev knæsat i NATO, den tysk-franske udsoning blev sat på skinner i det, vi i dag kender som EU. Institutioner til opbygning af folkeret, økonomisk udvikling og stabilitet blev gradvist opbygget i FN, i Verdensbanken og IMF til genopbygning efter krigen og i økonomisk samarbejde som OECD.

Først som sidst lærte vi at sætte magt bag ret, lærte at forsvare de frihedsorienterede samfund med hård og blød magt. Til hver en tid skal de åbne samfund være parat til at forsvare sig over for dem, der vil undergrave friheden. Det er en stærk lektie, også i dag. Der er talrige kræfter, som udfordrer vores demokratiske livsform. I perioden efter 1945 var det den reelt eksisterende socialisme i Østblokken, der truede os. Afslutningen af Den Kolde Krig førte nok til et tiår med fredeligere forhold. Men siden har vi set nye trusler. Aktuelt den islamistiske terrorisme og undertrykkende og undergravende regimer.

EFTER 9. APRIL 1940 fik vi censur og selvcensur. For mig at se er en af Besættelsens store erfaringer, at vi som frit folk ikke skal bøje nakken, men være klar til at forsvare vores ellers så fredelige land. Både i tale og gerning. Sammen med de lande og folk, vi deler værdier med.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.