Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Folkeskolens kerneopgave er ikke undervisning

Hvis vi gør folkeskolens kerneopgave til undervisning, så skaber vi en skole, hvor lærerne er vigtigere end eleverne. Fordi pejlemærket bliver det, som lærerne gør, frem for den forskel, der skal skabes for og sammen med eleverne. Folkeskolens kernekompetence bør være elevernes læring.

Skoleelever på opfinderkursus i Viborg Kommune. 11.000 kreative elever arbejder som opfindere, - 650 femte og sjette-klasser landet over har siden starten af januar arbejdet intenst på at løse 10 drilske udfordringer som en del af undervisningsforløbet Naturfagsmaraton. Resultat: Masser af kreative påfund og opfindelser. Her arbejder eleverne på Vestervang Skole i Viborg for fuld tryk
Skoleelever på opfinderkursus i Viborg Kommune. 11.000 kreative elever arbejder som opfindere, - 650 femte og sjette-klasser landet over har siden starten af januar arbejdet intenst på at løse 10 drilske udfordringer som en del af undervisningsforløbet Naturfagsmaraton. Resultat: Masser af kreative påfund og opfindelser. Her arbejder eleverne på Vestervang Skole i Viborg for fuld tryk

Hvor er eleverne henne i debatten om folkeskolen? Jo, de optræder i debatten som ofre for lockouten, som argumenter for indgreb og den anden parts uansvarlighed. Men når det kommer til det reelle indhold i debatten, er de markant fraværende. Både KL og Danmarks Lærerforening (DLF) bruger næsten al deres taletid på lærernes forhold, forberedelse og faglighed.

Det er selvfølgelig også det, der er stridens snævre kerne, men når man ser den aktuelle konflikt i blot et lidt større perspektiv, så handler diskussionen om, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud og fungere. Og her er det foruroligende, at eleverne er så fraværende. For skolen er da ikke skabt for lærerne, lederne eller forældrene. Den er skabt for, at eleverne skal lære.

På den måde er den aktuelle konflikt mellem KL og DLF et udtryk for en grundlæggende udfordring for udviklingen af folkeskolen: De centrale aktører mangler forståelse for, hvad folkeskolens formål er. De mangler simpelthen en klar og ikke mindst fælles forståelse af, hvad folkeskolens kerneopgave er. DLF har gentagne gange i debatter, interviews og artikler før og under lockouten givet udtryk for, hvad de mener, er folkeskolens kerneopgave. F.eks. skrev Anders Bondo Christensen d. 9. februar i en kronik i Politiken sammen med Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, at »undervisning er folkeskolens kerneydelse«. Med andre ord: Folkeskolen formål er, at der bedrives undervisning. Men er det nu en god idé?

Vores korte svar er nej.

Det længere svar er følgende: Hvis vi gør folkeskolens kerneopgave til undervisning, så skaber vi en skole, hvor lærerne er vigtigere end eleverne. Fordi pejlemærket bliver det, som lærerne gør, frem for den forskel, der skal skabes for og sammen med eleverne. Succesparameteret bliver på den måde et spørgsmål, om lærerne er lykkes med at gennemføre undervisningen. Ikke om eleverne har lært noget. Sat på spidsen, så er det jo meget lettere at lykkes med undervisning, når der ikke er nogle elever til stede.

Samtidig får lærerne med undervisning som kerneopgave klar forrang over andre fagligheder og kompetencer på og omkring skolen. Pædagoger, administrativt personale, rengøringspersonale og hvem der ellers kan være ansat på en skole, tjener alle sekundære roller i forhold til undervisningen, ligesom det synes irrelevant at rette fokus på, om andre aktører med fordel kunne involveres i fremtidens folkeskole. Men eleverne lærer ikke kun af lærere, og de lærer heller ikke kun af undervisning i en klassisk forstand.

Endelig gør vi med undervisning som kerneopgave folkeskolen til et sted, hvor forandring har svære vilkår. Som vi har set det i lockoutdebatten, kommer forandringer til at handle om kvantitative detaildiskussioner som antallet af elever i klassen, antallet af timer på skemaet og antallet af forberedelsestimer. Hver for sig er det interessante elementer, men det handler om undervisningens tilrettelæggelse. Og den må da være styret af, hvad elever skal lære.

Der er behov for at tænke folkeskolens kerne- opgave anderledes. Kerneopgaven bør være den forskel, der skal skabes for dem, som folkeskolen er sat i verden for: eleverne.

Et bedre perspektiv på folkeskolens kerneopgave er derfor læring. Rent faktisk har KL i tidligere politiske oplæg klart defineret folkeskolens kerneopgave som elevernes læring. Så langt så godt. Men organisationen har fuldstændig undladt at bruge denne pointe i sin argumentation i den aktuelle debat. Så lad os for KLs, DLFs og alle andres skyld kort opsummere, hvorfor læring på alle måder er en mere retvisende kerneopgave for folkeskolen:

Når læring sættes op som formålet og kerneopgaven for folkeskolen, så får vi direkte fokus på, at der skal skabes en forandring for eleverne. Hvor undervisning principielt bedst finder sted i et tomt klasselokale, kan læring kun finde sted, hvor eleverne er engagerede og aktive – uanset om det er i et klasselokale eller andre steder. Derfor ændrer lærerens rolle sig. I dag skal eleverne ikke kun lære det, som læreren ved. Det skal de selvfølgelig også, men de skal også lære af andre og lære at lære. Der vil også fremover skulle undervises. Og den undervisning, der finder sted, skal selvfølgelig forberedes af lærerne. Men eleverne lærer ikke kun af undervisning. Og lærerens opgave er ikke længere blot at tilrettelægge og forberede læringen i et monopoliseret rum. Læring finder sted i mange formater, og mange forskellige personer kan være med til at stimulere læringen. Pædagoger, frivillige, foreningslivet, erhvervslivet, forældrene, bedsteforældrene og mange andre kan også løfte vigtige opgaver i forhold til det enkelte barns læring.

Det er her, debatten om fremtidens folkeskolen burde stå. Nemlig om hvad eleverne skal lære nu og fremover. Hvem der skal hjælpe denne læring på vej. Og så selvfølgelig også hvordan den læring finder sted. Den aktuelle debat om forberedelse, ledelse og faglighed er vigtig. Men den kan ene og alene tages, hvis vi har forudsætningerne på plads. Der er markant forskel på, om vi skal forberedelse af læring eller undervisning, om vi snakker ledelse af læring eller undervisning, og om vi snakker faglighed som læring eller undervisning.

Det vil klæde alle parter at sætte fokus på folkeskolens formål og kerneopgave. Ellers udfolder en nødvendig debat sig på et uholdbart grundlag. Det burde ikke være svært: Læring må være det centrale pejlemærke for den videre udvikling af folkeskolen. Det bør DLF erkende og KL genopdage. Og det samme gælder i øvrigt folketingets partier, der senere skal forhandle folkeskolereformen på plads.

Hvis ikke for andres, så for elevernes skyld.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.