Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Folkeskolen er ikke god nok til at hjælpe de udfordrede unge

»Det kan ikke være rigtigt, at vi i Danmark har en af verdens dyreste folkeskoler, men at unge fortsat forlader den uden at kunne læse og regne ordentligt. Eller uden at have ordentlige fremtidsudsigter. Vi skal nytænke systemet, så vi kan hjælpe udfordrede unge.«

70.000 unge danskere passer på den ene eller anden måde ikke ind i uddannelsessystemet. De står uden hverken uddannelse eller job syv år efter, at de har afsluttet folkeskolen. Deres fremtidsudsigter ser tågede ud.

Der er tale om unge, som ofte er blevet kastet fra det ene uddannelsestilbud til det andet. De er blevet kastet så meget rundt, at de er blevet rundtossede af det. De kan ikke længere overskue det komplekse system.

Og det kan jeg faktisk godt forstå.

Jeg har ondt af de her unge mennesker. For selvfølgelig har vi alle et personligt ansvar for, hvor vi ender i livet. Men når vi ser, at hele 70.000 unge mennesker er blevet hægtet af i folkeskolen, er der noget helt galt.

Vi skal ikke feje problemerne ind under gulvtæppet. Slet ikke når det handler om vores unge mennesker og deres fremtid.

I 2013 indgik vi en ny folkeskolereform, som har haft en række positive virkninger. En reform, som blot har haft omkring to et halvt år til at virke – og som vi fortsat skal være tålmodige med. For forandringer tager tid.

Men vi har ikke råd til at være tålmodige på vores børns vegne. For selvom evalueringer har fundet frem til mange positive effekter af folkeskolereformen, står vi med den her gruppe af unge, der ikke er blevet taget godt nok hånd om.

Derfor er regeringen klar til at nytænke.

Praktisk kunnen skal vurderes

Den daværende Venstre-regering nedsatte for et år siden en ekspertgruppe, som skulle se på, hvordan flere unge kommer godt videre efter grundskolen.

Nu er ekspertgruppens arbejde afsluttet, og vi er klar til at handle på deres anbefalinger. I foråret vil regeringen præsentere et reformudspil, der skal hjælpe gruppen af udfordrede unge bedre på vejen fra folkeskole til job.

Et af hovedelementerne i vores plan er, at vi vil forenkle systemet. Vi vil rydde op i junglen af komplekse uddannelsestilbud, så unge fremover vil blive mødt med én indgang til forberedende uddannelser.

Vi skal samtidig sætte tidligere ind. Vi har afsat 580 millioner kroner, som vil blive udmøntet i en ambitiøs børnepakke, der præsenteres i foråret.

Regeringen afsætter 500 millioner kroner over tre år til de folkeskoler, som formår at løfte deres elever fra nogle af de fagligt set ringeste resultater. Dermed skal vi tilskynde til nytænkning og brug af nye metoder.

Vi vil sørge for bedre individuel hjælp til udfordrede unge. Vi skal vurdere unge – ikke blot på deres boglige evner – men også på deres praktiske færdigheder. Og vi skal anerkende, at der er brug for praktisk kunnen. Ja, faktisk skriger arbejdsmarkedet på praktiske og tekniske færdigheder. Der er ikke kun brug for akademikere i fremtidens Danmark.

Alle unge fortjener en chance. Alle kan bidrage med noget forskelligt, hvis vi giver dem plads til det. Nogle skal hjælpes mere på vej end andre. Og vejene i mål er forskellige for hver og en af os.

Jeg accepterer forskellighed og ser det som en styrke i vores samfund.

Jeg tror, tiden er inde til, at vi anerkender, at for nogle unge er skolebænken ikke den bedste vej til et langt og godt arbejdsliv. For nogle unge kan den bedste vej være at komme direkte i job.

Alle skal med – ikke kun 95 procent

I gruppen af unge, der har haft det svært i folkeskolen, er der rigtig mange gode hoveder og stærke hænder.

Vi ser tit, at nogle af de drenge, som ikke kunne sidde stille til tavleundervisning, da de var små, faktisk er fulde af gode, innovative idéer, der kan skubbe Danmark frem. De er kreative og nytænkende – de er noget af det, vores samfund har brug for.

I vores kommende reform vil vi afskaffe den hidtidige målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal igennem en ungdomsuddannelse. På paradoksal vis er denne målsætning både urealistisk og uambitiøs.

Urealistisk, fordi nogle unge simpelthen ikke fungerer på skolebænken. Nogle unge har lettere ved at lære ved at komme ud og prøve tingene i praksis.

Uambitiøst, fordi vi ikke får alle med.

Jeg mener, at det er forkert at fastlægge en målsætning, hvor fem pct. af vores unge slet ikke har nogen plads i systemet. Hvor 95 pct. skal uddannes – og resten er vi ligeglade med.

Derfor er det Venstres ambition, at vi fremover skal have alle unge med. Ikke bare 95 pct., nej, vi skal sigte mod at få alle 100 pct. med. Venstre vil skrotte 95 pct. målsætningen og erstatte den med en 100 pct. målsætning. Det betyder, at vi også sætter mål for den gruppe af unge, som ikke skal gennem en ungdomsuddannelse. Her er målet i stedet at komme i arbejde.

Det kan ikke være rigtigt, at vi i Danmark har en af verdens dyreste folkeskoler, men at unge fortsat forlader den uden at kunne læse og regne ordentligt. Eller uden at have ordentlige fremtidsudsigter.

Vi skal nytænke systemet, så vi kan hjælpe udfordrede unge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.