Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Folkemøde i usikre omgivelser

Det er virkelighedsflugt, når man i Allinge bruger fem gange så megen tid på at diskutere velfærd som på at diskutere Danmarks sikkerhed. Østersøregionen er et af verdenskortets nye spændingsfelter. Det eneste, en gammel koldkriger som Putin har respekt for, er »magtens sprog«.

Under en flådeøvelse i Østersøen i april fløj to russiske jagerfly (lige over det amerikanske flag) meget tæt på det amerikanske flådefartøj »USS Donald Cook«. Episoden er blot endnu et eksempel på en række episoder, hvor russisk militær har provokeret Vesten i østersøområdet, som tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen betegner som et nyt sikkerhedspolitisk spændingsfelt. Foto: US Navy/Scanpix
Under en flådeøvelse i Østersøen i april fløj to russiske jagerfly (lige over det amerikanske flag) meget tæt på det amerikanske flådefartøj »USS Donald Cook«. Episoden er blot endnu et eksempel på en række episoder, hvor russisk militær har provokeret Vesten i østersøområdet, som tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen betegner som et nyt sikkerhedspolitisk spændingsfelt. Foto: US Navy/Scanpix

Alt hvad der kan krybe og gå af meningsdannere og beslutningstagere i Danmark klemmer sig i disse dage sammen under paraplyerne i Allinge på solskinsøen Bornholm til Folkemødet – »Danmarks politikfestival«. De titusinder af deltagere præsenteres for en utroligt bred og favnende smørrebrødsseddel over flere tusinde emner.

Hvis man i programmet søger under »sikkerhedspolitik«, finder man kun 49 ud af i alt 2.951 events – hvor især Hjemmeværnet, Enhedslisten, Folk & Sikkerhed og Forsvarsakademiet er aktive. Plus den britiske og tyske ambassade, der indbyder til »ambassadørtopmøde« om Europas sikkerhedspolitiske fremtid. Søger man på »velfærd« er der fem gange så mange events.

Sikkerhedspolitikken kunne godt fylde noget mere, især i betragtning af, hvor de mange mennesker opholder sig: Midt i et af verdenskortets nye spændingsfelter, Østersøregionen.

Det blev vi mindet om for to år siden, da det russiske luftvåben sendte en hilsen til Folkemødet. Mens vi snakkede i Allinge, øvede russiske fly tæt på den danske territorialgrænse missilangreb mod mål på Bornholm. Ganske som der er trænet angreb på militære mål i Sverige, Polen og de baltiske lande. Da det efterfølgende blev kendt, hvad der var sket ud for Bornholm, gav det anledning til spøgefulde bemærkninger i international presse om, at der kunne en angriber have lammet Danmark ved at fjerne hele samfundsmaskinens top med et snuptag, mens næsten alle var bænket om bordene i Allinge.

Sidste år holdt russerne sig væk. Da var farvandet og luften omkring Bornholm fyldt med skibe og fly fra NATO-landene plus Sverige og Finland i den hidtil største militærmanøvre i regionen, Baltops, som trænede forsvar mod angreb udefra. Jeg skal sent glemme synet af to amerikanske B-52 fly, som langsomt og i lav højde fløj ned langs den smukke bornholmske østkyst, efter at have trænet mineudlægning ved den svenske kyst.

I år er Baltops netop afsluttet, efter denne gang bl.a. at have øvet landsætning af specialtropper fra NATO i Finland. I Polen foregår stadig den store Anaconda-øvelse, med talstærk deltagelse fra USA og en række europæiske NATO-lande. Og i de baltiske lande er der manøvrer i gang. I denne uge er det også besluttet, at NATO skal øge sin tilstedeværelse i Polen og de baltiske lande med fire bataljoner på tilsammen 4.000 mand. Der vil ske udstationering af tungt materiel i området. Og der ses på muligheden for at styrke luftforsvaret og den air-policing-indsats over de baltiske lande, som udføres på skift af NATO-fly, der skal afvise krænkelser af vore NATO-partneres luftrum.

Lad os bare kalde tingene ved deres rette navn: Der er tale om en væsentlig oprustning af NATOs forsvar i Østersøregionen. Alle lande omkring Østersøen, NATO-lande plus Sverige og Finland, øger deres forsvarsudgifter – med en enkelt undtagelse: Danmark. Vi kører fortsat videre på grundlag af et forsvarsforlig, der bygger på forudsætningen om, at der ikke i en overskuelig fremtid vil opstå trusler i vort nærområde. Gad vide hvornår de ansvarlige politikere tager skyklapperne af? Det forekommer alt for uambitiøst at vente på det næste forsvarsforlig efter 2018, når det nuværende udløber, før der bliver rettet op på tingene.

Der er derfor al mulig grund til at drøfte disse emner på en politikfestival på netop Bornholm. Det sker da også, om end i begrænset omfang, og tilgangen til emnet går fra Enhedslistens spørgsmålstegn ved, om der skal bruges nye milliarder på forsvaret, og til Hjemmeværnets debat om, hvordan vi kan styrke forsvarsviljen på vort eget territorium. For det er pludselig blevet alvor, efter mange år, hvor vi hyggede os efter Murens fald og Sovjetunionens opløsning og kunne tro på forudsigelserne om »fred i vor tid«. Virkeligheden har indhentet os. Og vi er nødt til at indrette os på den.

På Folkemødet vil der være mange, som siger, at den snak fra gamle koldkrigere hører fortiden til. Putin ville aldrig vove angribe et medlem af NATO. Hvad skulle hans interesse være i at løbe sådan en risiko? Og hvis vi begynder at ruste op, sådan som vore naboer gør det, vil det bare blive opfattet som endnu en provokation af russerne, der i forvejen mener, at vi kun er ude på at inddæmme og ydmyge dem. Og så risikerer vi den konflikt, vi gerne vil undgå.

Jeg indrømmer blankt, at jeg er »en gammel koldkriger«. Jeg voksede op under Den Kolde Krig, arbejdede som soldat og politiker i det delte Europa og kender derfor alle de trusler, der var så tæt på os. Men mine erfaringer fra dengang siger, at det eneste, en anden gammel koldkriger som Putin har respekt for, er den form for »magtens sprog«, som overbeviser ham om, at det vil være alt for kostbart at kaste sig over de baltiske lande.

Siden krigen i Georgien for otte år siden er der sket en massiv militær oprustning i Rusland. Selv om økonomien har det elendigt, er udgifterne til militæret blevet fordoblet. Og samtidig blæses der på det sæt af aftaler, som blev indgået i forbindelse med afslutningen på Den Kolde Krig. Der bliver ikke på forhånd orienteret om de meget store manøvrer, som holdes tæt på grænserne mod vest. NATO-øvelserne er naturligvis behørigt notificeret, sådan som OSCE-reglerne foreskriver. Men alligevel lyder der forargede russiske protester fra højeste sted om, at NATO »provokerer«.

NATO har både ret og pligt til at demonstrere vilje til at forsvare sine medlemmer, hvis nogen skulle angribe dem. Det er forholdsvis beskedent, hvad der sker nu. Det er kaldt etablering af »vejbump«, der højst kan forsinke en russisk offensiv – men som samtidig skal overbevise Moskva om, at en aggression vil blive besvaret af et samlet NATO. Det er den bedste forsikring imod den eventyrpolitik, der foreløbig har lammet Georgien og Ukraine, og som har skabt frygt i andre nabolande for, at de er de næste på listen, hvis Putins drømme om at genskabe Moskvas indflydelsessfære skal realiseres.

I Danmark må vi snart vågne op lige som vore naboer. Hvis vi skal kunne blive ved med at holde Folkemøder, hvor vi bruger det meste af tiden på at diskutere velfærd, så kræver det af os, at der ydes en større indsats for det fælles forsvar af freden og sikkerheden i vort nærområde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.