Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Folkekirken er langtfra harmløs

Simon Nielsen Ørregaard
Simon Nielsen Ørregaard

I Berlingske 17. april omtaler debattøren Mikkel Andersson folkekirken som en harmløs institution, der giver indhold i livet for mange mennesker, og udtrykker som »hard core ateist« sin ambivalens over for Ateistisk Selskabs seneste kampagner.

Kampagnernes mål er ikke i sig selv at fratage folk deres tro, men opfordrer derimod til refleksion.

Dette burde ingen kunne have noget imod. Alle overbevisninger skal kunne tåle en kritisk stillingtagen. I det omfang, nogle ikke kan svare bekræftende på dette spørgsmål, er vi inde ved kernen omkring religions skadelige virkning i samfundet.

Kulturreligiøs vanetænkning uden grundig refleksion baner vejen for fænomener, som Mikkel Andersson ellers udtrykker afsky ved. Subtile påvirkninger som ingen rigtigt bemærker, som udgør en del af vort kulturelle DNA, og som gør det svært at tage stilling til ellers ret enkle problemer.

Et eksempel er debatten om omskæring af drenge. Hvis nogen ville indføre dette i dag, ville det ikke få nogen gang på jord.

Nu er der imidlertid tale om en religiøs praksis fra oldtidens Mellemøsten, som ikke blot forsvares af religioner med denne praksis, men også af toneangivende præster i folkekirken. Hvis man er imod omskæring, kan folkekirken da betegnes som harmløs?

Kulturreligiøs vanetænkning har krænket homoseksuelles rettigheder i samfundet, idet der har været en udbredt konsensus om, at homoseksualitet var unormalt og syndigt. Det krævede en politisk armvridning på folkekirken i det 21. århundrede at komme bare et stykke ad vejen.

Den offentligt finansierede folkekirke har dog stadig plads til præster, der ikke billiger vielser af homoseksuelle. Hvis man ønsker lige rettigheder for homoseksuelle, kan folkekirken da betegnes som harmløs?

Danmark er et forholdsvis sekulært land. Men vi ser i disse år en tendens til, at den kristne identitet fremhæves i den politiske debat. Vi har en regering, der ganske usædvanligt har erklæret Danmark som et kristent land. Historisk er det korrekt, men hvorfor vælge lige den synsvinkel i et moderne demokrati? Passer det mon til potente politiske dagsordener, i det seneste par årtier kendt som værdipolitik, der angiveligt er baseret på kristne værdier, og som åbent støttes af fremtrædende præster i folkekirken? Er dette et udtryk for harmløs kulturkristendom?

Det siger sig selv, at den danske folkekirke ikke er det værste eksempel på religion. Det betyder dog ikke, at dens position er uden problemer. Ej heller dens rummelighed, som sine steder giver plads til en fundamentalisme, der ellers påkalder stor opmærksomhed, når det gælder andre religioner.

Mikkel Andersson taler om tolerance over for menneskers religiøsitet, og der er vi helt enige. Men hvor meget jeg end kan indleve mig i troens betydning for mennesker, så er vi alle bedst tjent med en kritisk tilgang til de spørgsmål. Efter et helt liv i et religiøst miljø, er det i dag min overbevisning som ateist, at religion selv i de mindst harmløse udgaver er skadelig for samfundet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.