Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Folk og styre

Briternes Brexit har fået debatten om folkeafstemningers og det repræsentative demokratis relative meritter til at blusse op.

Bylinefoto: Peter Kurrild-Klitgaard.
Bylinefoto: Peter Kurrild-Klitgaard.

Fra en side hører man, at »store«, vigtige emner kan man slet ikke overlade til vælgerne: De er for uvidende og for påvirkelige, og i et repræsentativt demokrati lader vi de folkevalgte om den slags beslutninger.

At vælgerne ofte er uvidende og påvirkelige er et faktum, men når synspunktet fremsættes af nuværende eller forhenværende folkevalgte som Mogens Lykketoft (S) og Uffe Ellemann-Jensen (V), må spørgsmålet uvilkårligt melde sig: Hvis vælgerne er det, gælder det så ikke også, når de skal vælge politikere?

Den anden ironi er, at mange af de samme, der nu siger, at vigtige spørgsmål ikke bør overlades til folkelig stillingtagen, for få måneder siden argumenterede, at man ikke burde have haft dansk folkeafstemning om retsforbeholdet, fordi det var for teknisk og detaljeret et emne. De to ting kan kun på samme tid være sande, hvis vi så slet ikke skal høre folket.

Det synspunkt kan man godt have – men det er et, der er fjernt fra dansk politisk tradition. Folkeafstemninger ved grundlovsændringer blev indført i 1915. Siden 1953 har et mindretal i Folketinget tillige kunnet forlange en lov udlagt til folkeafstemning, ligesom der er særlige bestemmelser i forbindelse med suverænitetsafgivelse og ændring af valgretsalder. Disse institutioner har ikke mindst været båret igennem af Venstre og de Konservative, der i dem har set en mulig bremse på løbske politikere ved at lade folket få en chance for at nedlægge veto.

Modsat modstanderne af sådant direkte demokrati, har man den seneste uge også hørt det synspunkt, at folkeafstemninger i en eller anden forstand repræsenterer en højere »folkevilje«, som man skal gøre meget mere brug af – f.eks. ved at give borgerne mulighed for at kræve at få specifikke emner sat til folkeafstemning.

Sådanne »initiativ-afstemninger« bruges særligt hyppigt i USA – men med noget blandede erfaringer. Ofte har forslagene kun interesse for små grupper med meget intense præferencer på området, men bliver vedtaget, fordi ikke særligt mange andre interesserer sig så stærkt for emnet, at de stemmer imod. Institutionen muliggør af samme årsag også, at man i realiteten kan få vedtaget indbyrdes modstridende forslag. Uvilkårligt kan der også komme modstrid mellem de grundlæggende frihedsrettigheder, og hvad et tilfældigt flertal måtte ønske at gennemføre.

At den bedste brug af folkeafstemninger måske ligger et sted mellem ingen og rigtigt mange, gav de to økonomer James Buchanan og Gordon Tullock et sofistikeret argument for i bogen »The Calculus of Consent« (1962).

Hvis man ser på beslutningsregler ud fra disses »omkostninger«, så er diktatur kendetegnet ved, at det er billigt at træffe beslutninger – men at omkostningerne kan blive store for alle andre end diktatoren. Lige omvendt i en slags kollektiv med enstemmighed som princip: Her er det meget dyrt at nå til enighed – men ingen kan blive påført ufrivillige omkostninger af andre.

På det grundlag arbejdede Buchanan og Tullock sig frem til, at almindelige flertalsbeslutninger er den ideelle regel, når det gælder små hverdagsspørgsmål, men at jo vigtigere spørgsmålene er, desto flere bør inddrages i beslutningen.

Lidt viderefortolket er det et godt argument for, at repræsentativt demokrati egner sig bedst i hverdagen – og at folkeafstemninger slet ikke er så tossede, når det gælder de store spørgsmål.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.