Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

FOA – gå forrest i stedet for at sabotere den digitale trans-formation

Velfærdssvindlerne vil slå til igen,« skriver FOA-lederne Dennis Kristensen og Karen Stæhr i kronikken 2. maj. De forudser, at digitaliserede forretningskoncepter som Airbn og Uber vil brede sig til f.eks. velfærdsområder som ældrepleje og sundhed, så en borger via en app kan bestille ekstra rengøring eller pleje. Jeg er meget enig i forudsigelsen, men jeg er komplet uenig i, at det skulle være uforeneligt med den danske velfærdsmodel. FOA smider barnet ud med badevandet, hvis de sætter Ubers dybt problematiske mangel på skattebetaling lig med enhver app eller deleøkonomisk platform.

Hvorfor anerkender FOA ikke det logiske og enkle i at forbinde borgere og leverandører med en app? I stedet for at opfordre politikerne til at være klar til at lovgive for at sikre status quo i velfærdsområderne, kunne vi her i landet vise den øvrige verden, hvordan teknologien kan bruges både bæredygtigt og samfundsmæssigt ansvarligt. Vi kunne eksportere den konceptudvikling. Fremfor at tordne løs mod digitale forretningskoncepter, burde vi da i stedet gå forrest. Hvem siger, at vores offentlige service ikke skulle kunne trække på digitale modeller? Og mon ikke både medarbejdere og borgere ude i frontlinjen ville sætte pris på at få en hurtig og personlig måde at være i kontakt med hinanden på?

Uber er historien om på kort tid at mobilisere flere hundredtusinde kunder og flere tusinde chauffører, og den viser, hvilken kraft og hvilket potentiale de digitale og app-baserede forretningsmodeller kan have. Tænk hvis det f.eks. var en forebyggende sundhedsapp fra regionerne, som kunne vise den slags opbakning fra befolkningen på to år. Derfor skal vi omfavne denne teknologi og ikke forsøge at bremse den, og FOA burde nærmest gå forrest her. Det bedste forsvar mod en fremmed, uetisk og samfundsmæssigt uansvarlig brug af den digitale platform er da, at vi udvikler den selv. Så kære FOA, læg presset på Sophie Løhde og den offentlige sektor om at gå forrest med at appificere de store velfærdsområder. Vis os, at velfærdsservice i offentligt regi kan drives med høj kvalitet, stor fleksibilitet og rumme et innovativt digitalt element.

Danskerne – især unge, men også ældre – tager lynhurtigt det ene digitale koncept til sig efter det andet. Mit gæt er, at mange offentligt ansatte er flittige brugere af digitale platforme, fordi det både er hurtigt og fleksibelt. Den hurtige og fleksible måde at kommunikere mellem borgere og plejere burde stilmæssigt ligge i fin forlængelse af den meningsfulde opgave, man har, når man hjælper andre mennesker. Det er jo samspillet mellem velfærdsmodtagere og velfærds-leverandører, som vi kan gøre bedre ved hel eller delvis brug af digitale modeller.

Kom ind i kampen, FOA, og lad være med blot at sabotere. Med den indstilling overlader I det til udlandet at definere, hvordan velfærdsservice skal se ud i morgendagens digitale modeller.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.