Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Flygtninge presser de offentlige finanser

Flere flygtninge betyder stigende offentlige udgifter. Men regeringens udgiftsloft kan betyde, at disse udgifter medfører flere børn i klasserne, flere ældre på plejehjemmene og flere patienter på hospitalerne – uden at der kommer ekstra ressourcer.

I september sidste år kom mange migranter til Danmark. Her er en stor gruppe på vej nordpå ad motorvejen nord for Rødby.Foto: Jens Nørgaard Larsen
I september sidste år kom mange migranter til Danmark. Her er en stor gruppe på vej nordpå ad motorvejen nord for Rødby.Foto: Jens Nørgaard Larsen

Stigningen i antallet af flygtninge presser de offentlige finanser. Det kalder på bedre integration på arbejdsmarkedet.

Siden 2013 er antallet af asylansøgere i Danmark steget voldsomt. I årene 2004-2013 fik 2.500 personer årligt tildelt asyl eller blev familiesammenført med en flygtning i Danmark, og i 2015 var tallet steget til 19.000. Det er det højeste antal siden 1995. Stigningen i antallet af flygtninge har en række konsekvenser for Danmarks økonomi. I den seneste vismandsrapport har vi konkret kigget på betydningen for de offentlige finanser.

De offentlige udgifter stiger, når der kommer flere flygtninge: En asylansøger får finansieret sit ophold på et asylcenter af staten. Godkendes asylansøgningen, får vedkommende ret til en række offentlige serviceydelser på lige fod med danske statsborgere. Det gælder eksempelvis muligheder for uddannelse, børnepasning, lægehjælp og indkomstoverførsler i form af for eksempel integrationsydelsen. Vi skønner, at stigningen i antallet af flygtninge siden 2013 har øget de offentlige udgifter med ca. ni mia. kr. i 2016.

De offentlige indtægter stiger også i takt med, at flygtningene kommer i beskæftigelse: I dag er skatteindtægterne fra beskæftigede flygtninge imidlertid langtfra store nok til at dække de offentlige udgifter, der er forbundet med flygtninge. Det hænger i høj grad sammen med, at kun under ti pct. af flygtningene kommer i beskæftigelse det første år, de er i Danmark. Beskæftigelsesfrekvensen stiger til ca. 40 pct. efter ti år, men til sammenligning er knap 80 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse. I vores seneste rapport har vi foretaget beregninger, der viser, at flygtningenes beskæftigelse skal helt op på dansk niveau, hvis de offentlige finanser ikke skal svækkes på det lange sigt.

Regeringen har en målsætning om, at hver anden flygtning skal være i arbejde efter tre år i landet: For at understøtte denne målsætning har regeringen sat ydelserne til ledige flygtninge ned samt indgået en aftale om en såkaldt integrationsgrunduddannelse med arbejdsmarkedets parter. Aftalen skal gøre det mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte flygtninge ved at gøre det muligt at ansætte dem midlertidigt til en lav løn, hvor de samtidig følger et uddannelsesforløb.

Vi forventer, at lavere ydelser i kombination med integrationsgrunduddannelsen vil få flere flygtninge i arbejde, men det er for tidligt at sige, om tiltagene er tilstrækkelige til, at regeringens målsætning kan indfris. Vi tvivler.

De offentlige udgifter til flere flygtninge overstiger både på kort og på lang sigt de offentlige indtægter fra beskæftigede flygtninge. Det betyder, at flere flygtninge svækker de offentlige finanser. Alligevel har man i den offentlige debat kunnet få det indtryk, at flere flygtninge styrker de offentlige finanser på lang sigt. Dette er imidlertid ikke korrekt. Folketinget har fastlagt, hvor mange offentlige udgifter der maksimalt må afholdes frem til 2019 i de såkaldte udgiftslofter. Hidtil er udgifterne forbundet med stigningen i antallet af asylansøgere og flygtninge finansieret ved besparelser på udviklingsbistand og andre udgifter. Det indebærer, at svækkelsen af de offentlige finanser, som følge af flere flygtninge, mere end opvejes af offentlige besparelser andre steder. Men det er ikke det samme som, at stigningen i antallet af flygtninge ikke svækker de offentlige finanser.

Hvis der kommer flere flygtninge, vil en fortsættelse af denne strategi sænke serviceudgifterne pr. borger. Det kan f.eks. betyde, at der kommer flere børn i klasserne, uden at skolerne får flere midler, at der kommer flere ældre på plejehjemmene, uden at plejehjemmene får flere midler, eller at der bliver flere syge, der skal behandles, uden at sygehusene får flere midler.

Både det fremtidige antal flygtninge og deres arbejdsmarkedstilknytning afgør, hvor meget de offentlige finanser fremover vil blive svækket. Antallet kan man til en vis grad påvirke ved stramninger i asyl- og udlændingepolitikken, men det helt afgørende er den fremtidige integration på arbejdsmarkedet. Vi vil ikke helt udelukke, at flygtninge ligefrem kan blive en nettogevinst for de offentlige finanser, hvis integrationen lykkes bedre fremover. Men jævnfør det nævnte beskæftigelseskrav kræver dette en kæmpe indsats fra virksomheder, politikere og selvfølgelig de flygtninge, som kommer til landet i disse år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.