Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Find meningen med dit liv

Bliv publikum. Brug din magt som publikum. Bring ideer, drømme og tanker til live som publikum. Brug din stemme og magt som publikum. Verden har nok af skabere.

At være passiv tilskuer er ikke muligt. Når vi hører musik, læser bøger eller ser fjernsyn, tillægger vi aktivt mening til det, vi ser. Derfor er publikum mindst lige så meget skaber som den egentlige ophavsmand i traditionel forstand.  Foto: Torben Christensen
At være passiv tilskuer er ikke muligt. Når vi hører musik, læser bøger eller ser fjernsyn, tillægger vi aktivt mening til det, vi ser. Derfor er publikum mindst lige så meget skaber som den egentlige ophavsmand i traditionel forstand. Foto: Torben Christensen

At være publikum er det fineste. Det vigtigste. Det væsentligste. Alt afhænger af publikum. Publikum bringer ideer, drømme og tanker til live. Men publikum er en truet art. Og der bliver færre og færre af dem. I fremtidens samfund vil man formentlig betale publikum i stedet for artisterne. Man vil optræde med tusind mennesker på scenen foran et tocifret antal publikum. I teater- og koncertsale vil publikum være placeret på scenen, hvorimod resten af salen vil være forbeholdt performerne. Publikum vil turnere rundt. Publikum vil give autografer. For vi mangler og behøver et publikum.

Traditionelle relationer mellem publikum og kunstnere er for længst gået i opløsning. Der var en gang, hvor enkelte genier udgjorde centrum, mens resten af verden var tilskuere. Michael Jackson lavede musikalbums, og verden lyttede på. Steven Spielberg lavede film, og verden så på. Stephen King skrev bøger, og verden læste med. Sådan er det ikke længere. Ikke helt i hvert fald. Vi er alle medskaber på den ene eller anden måde. Vi laver film, og putter dem på Youtube. Vi skriver blogs eller indlæg på Facebook og Twitter, som vi deler med verden.

Trenden er implementeret i kunst, kultur, uddannelse og erhvervsliv på adskillige måder. Der ses teaterstykker, hvor publikum agerer medspillende gæster i fiktive bryllupper. I New York er opført den danske kunstner Olafur Eliassons kunstinstallation, hvor børn og voksne tilsammen designer og bygger fantasifulde skyskrabere af Lego-klodser. På nettet kan brugere være med til at udforme nye produkter. Og i skolen anvendes kollaborativ læring bl.a. med det sigte, at børn skal tale og agere frem for passivt at lytte på.

TENDENSEN ER OGSÅ tilknyttet forestillinger om, hvad der er godt og skidt. Det er godt at være aktiv, tale, blande sig og producere. Det er skidt at være passiv, lytte, tie, og konsumere. Det er ikke godt at være en stille pige eller en stille dreng. De moderne helte er opfindere og producenter – som f.eks. drengen Hiro Hamada, der i filmen »Big Hero 6« opfinder en mentalt fjernstyret materiel forlængelse af egne tanker. De moderne helte er ikke som Askepot, der ydmygt lytter, tier, venter og gør sin pligt. Man skal råbe op. Tage del. Gøre opmærksom på sig selv. I akademiske kredse tales der om, hvorledes vi skaber os selv ved at skabe noget uden for os selv. Eller vi skaber os selv ved at optræde. Ved at performe. Med andre ord, hvis vi ikke gør noget, eksisterer vi ikke. Vi forsvinder. Vi er ligegyldige.

De nye relationer mellem publikum og performer er relateret til fremkomsten af de digitale netværk. Da man i sin tid tog de første skridt hen imod det, som senere skulle blive til World Wide Web, var det netop for at undgå et fælles centrum. Det amerikanske militær ville beskytte deres data ved at fordele informationer på forskellige computere. Viden, autoritet og magt blev således spredt ud på mange lokationer frem for samlet på et enkelt sted. Analogien til vor tids brug af nettet er oplagt. I dag taler vi alle. Der er ikke kun én, som taler. Der er ikke kun ét centrum. Fra et demokratisk perspektiv er denne tendens uden tvivl positiv.

MEN TANKEN OM, at vi alle bør skabe og råbe op, bygger på en række misforståelser. For det første er vi altid skabere, også når vi er tilskuere. At være passiv tilskuer er ikke muligt. Når vi hører musik, læser bøger eller ser fjernsyn, tillægger vi aktivt mening til det, vi ser. Derfor er publikum mindst lige så meget skaber som den egentlige ophavsmand i traditionel forstand. Tænk blot på det gamle filosofiske spørgsmål: »Hvis et træ falder i skoven, og der ikke er nogen, der hører det, laver det så stadig en lyd?« Fra en filosofisk vinkel vil der typisk blive argumenteret for, at lyden først opstår, når lydbølgerne rammer tilhørerens trommehinde, og tilhøreren skaber mening deraf. Med andre ord: Det er lytteren, der skaber lyden. Det er publikum, der skaber meningen.

For det andet er lytteren og seeren simpelthen et uundværligt element i alle dele af det sociale liv. Hvem er den sjove i gruppen, hvis der ikke er nogen til at grine? Hvem er den interessante, hvis ingen lytter? Hvem ser godt ud, hvis ingen kigger på? Vi er, hvad vi er, i kraft af vores publikum. Uden publikum er vi intet. Derfor er magten og kompasset også placeret hos publikum. Det er publikum, der bestemmer, hvad der er godt, og hvad der er dårligt. Det er forbrugeren, der bestemmer, hvad der kan sælges.

I LYSET AF ovenstående er det lidt spøjst, at der ofte ses skævt til mennesker, der daglig bruger mange timer på Facebook og Instagram, hvor de liker til højre og venstre. I bedste fald indvendes det, at en sådan adfærd beror på en slags uægte selviscenesættelse. I værste fald opfattes en sådan adfærd som direkte patetisk. »Få dog et liv selv,« lyder det. Men denne opfattelse er misforstået. For sådanne mennesker er vores helte. Vores redning. De agerer publikum i en verden, der er i publikums-underskud. Og det er dem, som bestemmer, hvilke historier der skal bringes videre, og hvilke der må svinde ubemærket hen.

I dag kan man købe sig til likes, f.eks. på Instagram. Det er naturligvis, fordi likes er afgørende nødvendige for, at vi kommer ud med vores budskab. For vi har brug for publikum. Så meget at vi er mere end villige til at betale for det. Så hvis du virkelig vil gøre en forskel her i livet, så bliv publikum. Dyrk det. Turnér rundt som publikum. Besøg de mest mærkelige events, du kan finde. Brug din magt som publikum. Bring ideer, drømme og tanker til live som publikum. Vær publikum for dem, som virkelig trænger til et publikum. De, som ikke har noget. Brug din stemme og magt som publikum. Verden har nok af skabere. Bliv publikum.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.