Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Feminister svigter kvindesagen

Mange vestlige feminister har svigtet efter masseovergrebene i Köln. Og hvor er søsterforholdet over for kvinden i den arabiske verden? Blandt dem er der virkelig brug for en rødstrømpebevægelse. Et møde med vrede tyske feminister, som elsker at hade mænd.

Demonstration mod overgrebene mod kvinder på domkirkepladsen i Köln nytårsnat. »Mange vestlige feminister har vist sig at svigte i forbindelse med masseovergrebene i Köln, hvor der så at sige endelig var en sag,« skriver Marie Høgh.
Demonstration mod overgrebene mod kvinder på domkirkepladsen i Köln nytårsnat. »Mange vestlige feminister har vist sig at svigte i forbindelse med masseovergrebene i Köln, hvor der så at sige endelig var en sag,« skriver Marie Høgh.

En sippet dame med en sag. En sand pulverheks at slippe løs i verden – særligt mod mænd. Som regel sur for en sikkerheds skyld gik hun rundt i køkkenet på 2. sal i det gamle hus med karrygule linoleumsgulve i Tucholskystrasse i Berlin-Mitte. Korte ordvekslinger, kendte hende knap, men vi delte et slidt køkken med fire andre kvinder og en enkelt mand. Et varmt forår for nogle år siden. Vi studerede.

Hun var mit første møde med tyske feminister, Magarete Stokowski. Philosophie og sozialwissenschaftlerin, allerede dengang freelance skribent for Missy Magazine, L-Mag, Zeit Online og feministisk klummeskribent for Taz.

Forleden bidrog hun i Berlin Journal (08.01.2016) med et hadefuldt angreb på tyske mænd, som skulle forestille at være hendes »forklaring« på mange tyskeres vrede efter de arabiske mænds voldshandlinger i Köln:

»Den gode tysker vil stadigvæk selv have lov til at forulempe sine egne kvinder.«

Hun »forklarer« videre, at de tyske mænd er fuldstændig ligeglade med ofrene:

»De tyske mænd ville lejlighedsvis hidse sig op over den pågående beskrivelse af sønderflænget undertøj og fingre i kropsåbningerne. Og de bekymrede borgere handlede pludselig, som om de var »Frauenbeschützer.« Ja, det lyder fuldstændig kafkask, bortset fra at Kafka godt vidste, hvor han ville hen, mens vor tyske dame blot fråder af uartikuleret raseri. Stokowski kunne ligeså godt plædere for, at Månen er firkantet.

Det er ikke alene et udtryk for feministernes hykleri og selvoptagethed, som bla. Amalie Lyhne (Berlingske 08.01.2016) har gjort opmærksom på, men også et udtryk for, at feministerne med vold og magt vil sikre sig de undertryktes historieskrivning i 2016, selvom kvindens stilling i Nordeuropa er den frieste i verden. Jo mindre, der er at kæmpe for, jo værre er de og betragter alting som uretfærdighed mod dem selv, et anslag mod dem selv. De savner en kamp, er nødt til at fantasere sig til en og opfanatiserer sig til en. Straks ser de fjender overalt, og jeg måtte som kvinde på Humboldt Universität ikke sidde til jobsamtale uden at have en »søster« fra Frauenbeauftragte ved min side, for at sikre chancelighed, og at professoren ikke befamlede en. Og så i Tyskland, hvor jeg aldrig har båret min kuffert selv, fordi den gennemsnitlige mand er langt mere beleven og galant end i Danmark. Dejligt, hvis man godt kan lide at være kvinde og måske elsker gammeldags galanteri.

Men man får næsten indtryk af, at de tyske venstreorienterede feminister er vrede over selve kønsforskellen. Det fremgår i hvert fald af artiklen i Berlin Journal, at for en Margarete Stokowski ændrer overgrebene i Köln ikke noget; for det drejer sig for hende slet ikke om kvinderne. »Også efter Köln kender en venstreorienteret feminist kun ét mål: At angribe hvide mænd.« (Berlin Journal 08.01.2016)

Hun og hendes lige nyder at være sure. Ja, de elsker at hade mænd. Men at kæmpe for feminisme er blevet en leg med ord. Deres udfald fylder meget i debatten, men fylder intet i argumentation. Det er nærmest et hadefuldt skrig om at udrydde mændene som klasse. Den form for feminisme er alene udtryk for én stor selvdyrkelse.

»Hej søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen, med fletningerne langt nede i postkassen,« sang Trille, da feministerne gik i hønsestrik og stadig ejede poesi. Da »damesagen«, med et krarupsk udtryk, var slut, blev poesien erstattet med regneark, når man politisk foreslår ved lov at varetage en lige fordeling af mænd og kvinder i bestyrelser, på forskningsstipendiater osv. Er det ikke i virkeligheden nedsættende? Det efterlader et indtryk af kvinder som små ynkelige skabninger, i stedet for den charme, voldsomhed og tykke ironi der på sin vis kendetegnede rødstrømperne. Og »yndigt var det at få krøllet nogle lagner og glatte dem ud, og mærke natten på sin hud«, sang Trille uden at støde nogen feminist på manchetterne. For de var ikke bare rappenskralder med en næsten fascistisk retorik over for mænd. Mange havde mange mænd.

Men kvinder, der hader mænd (og af dem krøllede lagner), afslører kvinder, der ikke kan hvile i sig selv og ikke slå til i deres billede af sig selv. De leder efter skyldneren for deres egen store tomhed. De er vel til syvende og sidst bare sure og forurettede på livet selv, i hvert fald deres eget, og sure og hadefulde mennesker finder altid en grund til at være sure og hadefulde. Det er primitivt og råt – uanset hvor meget, de har lært at udtrykke sig med danske eller tyske højakademiske ord, som de har lært sig for at dække over det manglende indhold.

Tilbage står en sippet dame med en sag – kvindesagen som mange vestlige feminister har vist sig at svigte i forbindelse med masseovergrebene i Köln, hvor der så at sige endelig var en sag. Og hvor blev »hej søster« af? Hvor er søsterforholdet over for kvinden i den arabiske verden, der snarere havde grund til at hade mænd? Blandt dem er der virkelig brug for en rødstrømpebevægelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.