Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Farvel til mere, mere, mere på hospitalerne

Det var trist læsning i lørdagens Berlingske, hvor forfatter Gunnar Langemark fortalte om sit forløb som kræftpatient. Et forløb, der indebar for mange forskellige læger, for meget tid med dokumentation, for mange kontroller og manglende kommunikation mellem hospitalsafdelinger.

Jeg er ked af at høre om Gunnar Langemarks forløb, men heldigvis er mange forløb bedre ens hans. Ikke mindst overlever langt flere danskere i dag kræft end tidligere og flere lever længere på grund af store behandlingsfremskridt og effektive udredninger og behandlinger. Men flere ting er alligevel værd at bide mærke i i Langemarks indlæg, for der er behov for at gøre ting anderledes.

For det første udruller hospitaler over hele landet netop nu ordningen »patientansvarlig læge« på kræftområdet. Det betyder, at hver enkelt kræftpatient får ét team af læger, som er tovholder på patientens forløb og sørger for, at der er taget godt hånd om patienten hele vejen igennem. Patienten skal jo ikke selv have ansvaret for at koordinere behandlingen, og de kommende år vil ordningen bredes ud til andre patientgrupper. Patienterne har udtrykt stor tilfredshed med de første forsøg med ordningen.

For det andet meldte regionerne i april soleklart ud, at der er behov for en ny kurs for det samlede sundhedsvæsen. Vi er klar til at binde sundhedsvæsenet bedre sammen, så regionerne ikke »kun« er hospitalsejere. De usynlige hegn mellem hospital, praktiserende læge og kommunalt sundhedstilbud skal væk, og statsministeren har flere gange lagt op til, at regionerne bør tage større ansvar. Det gør vi gerne, så patienterne kan få bedre sammenhængende behandlingsforløb.

To procent

For det tredje er der de famøse to procent. De to små procenter er kernen i det såkaldte produktivitetskrav, som pålægger hospitalerne at udrede, behandle og kontrollere to procent mere år for år. Både regioner, patientforeninger og sundhedspersonale har hele foråret entydigt sagt, at regeringen skal skrotte to-procents-kravet, fordi det fører til for mange registreringer og kontroller og langtfra altid giver de bedste løsninger for patienterne. For nylig, under forhandlingerne om regionernes økonomi i 2018, stod VLAK-regeringen med Socialdemokratiet i ryggen desværre fast på at bevare kravet og vil ikke udfase det, før noget nyt er på plads.

Men som Gunnar Langemark skriver: »Man bliver ved med at tro, at løsningen findes i bedre systemer, mere styring, mere dokumentation og flere procedurer, der går ned i flere detaljer. Men det er en fejl. Vi skal noget helt andet.«

Nemlig. Vi skal styre hospitalerne efter stærke patientrettigheder og nationale sundhedsmål, som allerede er på plads. Det højtspecialiserede sundhedspersonale skal have friheden til at indrette behandlingen bedst muligt for hver enkelt patient. Så læger og sygeplejersker har travlt med det rigtige – at hjælpe patienterne – frem for at halse efter kravet om mere, mere, mere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.