Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mediemøllen

Farvel til journalismen

Anker Brink Lund: Et ideologisk spøgelse går gennem nyhedsmedierne. Det rummer både elementer fra gammel-kommunismen, der ellers faldt fra hinanden i 1980erne, og fra neo-liberalismen, der fik alvorlige skrammer under finanskrisen.

Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS
Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS

Fra den første isme hentes idealer om demokratisk centralisme. Med den anden deles tyrkertro på markedsdrevet objektivisme. Journalisten Kurt Strand har ganske rammende betegnet fænomenet »journalismens meningsløse ulidelighed«.

Som alle andre ideologier rummer journalismen nogle stærkt forenklede dogmer om, hvordan samfundet er, og hvordan det burde være. På det grundlag formidles skråsikre svar på komplekse spørgsmål plus enstemmig kritik af dem, der ikke opfattes som politisk korrekte. Selv hæver journalismens udøverne sig bedrevidende over al kritik som en kaste af selvbestaltede smagsdommere.

Dermed bliver journalismen i bund og grund en trussel mod den kritiske journalistik, der netop hviler på ufravigelige krav om skepsis rettet mod alle former for magtudøvelse - også sin egen.

Heldigvis ser det ud til, at 2011 vil gå over i historien som det år, hvor journalismen sejrede sig ihjel. Tænk bare på den langtrukne valgkamp, hvor mikrofonholderne stod i vejen for de opstillede kandidater i en sådan grad, at mange vælgere valgte at lukke for det meningsløse mediecirkus. Husk også på den ulidelige kværnen af journalister, der interviewede hinanden, og under den misvisende rubrik »analyse« reflekterede over andre journalisters refleksioner.

Indtil nu er det stort set lykkedes dansk journalisme at praktisere demokratisk centralisme ud fra devisen: Journalister kritiserer da ikke andre journalister offentligt. Men i årets løb krakelerede dette ideologiske dogme i indbyrdes ævl og kævl. Kulminationen kom, da Ekstra Bladet valgte at bryde med den sakrosankte kildebeskyttelse, og hvor en journalist oven i købet kunne afsløre to andre journalisters telefonsnak om en fjerde journalist. Ganske vist adskillige år efter, at de faktiske begivenheder havde fundet sted.

Bedre sent end aldrig. Det sker nemlig alt for sjældent, at danske journalister kontrollerer hinanden. De fleste nøjes med at plapre efter uden at tjekke hinandens kildekritik eller mangel på samme. Journalismen kalder det »rullende nyheder«, og den slags fik vi alt for meget af i 2011. Ikke kun fordi der er så mange nye medieplatforme, men også fordi rulleriet er billigere end at lave original, kritisk journalistik.

Samlet set er nyhedsmængden blevet mere end fordoblet de seneste ti år. Publikums interesse for nyhedsformidling er stadig usvækket, men det, journalismen falbyder, opfattes i stadig mindre grad som relevant og vedkommende. Mit spartanske ønske til nyhedsmedierne anno 2012 lyder derfor sådan her:

Kære chefredaktører, sig farvel til journalismens meningsløse ulidelighed og tilbyd publikum ordentlige aktualiteter ved at motivere jeres redaktionelle medarbejdere til at lave færre, men mere relevante historier.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.