Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Farligt forslag truer forskningens vilkår

Fra flere sider er det blevet foreslået, at størrelsen af de midler, universiteterne får fra staten til at drive forskning – de såkaldte basisforskningsmidler – skal gøres afhængigt af antallet af studerende.

Byggeriet af Nordhavnsvej.
Byggeriet af Nordhavnsvej.

Universiteternes undervisning har det seneste års tid fået meget opmærksomhed. Optagelseskriterier, undervisningens kvalitet og de studerendes levevilkår er blevet vendt og drejet i medierne, og vi rektorer har fået mange velmente forslag til, hvordan vi kan drive vores universiteter bedre.

Alt imens debatten har bølget frem og tilbage, strømmer de unge til universiteterne. På DTU har vi nu adgangsbegrænsning på 23 af vores 33 studieretninger, og vi har netop sagt velkommen til den største årgang af nye studerende nogensinde. De unge er stærkt opsatte på at komme til at studere, og det faglige niveau er stigende. Det bør glæde os alle.

Men det koster at uddanne de studerende, og på nogle universiteter er bukserne åbenbart begyndt at stramme. Fra flere sider er det blevet foreslået, at størrelsen af de midler, universiteterne får fra staten til at drive forskning – de såkaldte basisforskningsmidler – skal gøres afhængigt af antallet af studerende. Det er ikke noget godt forslag.

Ført ud i livet vil det nemlig betyde, at det bliver konjunkturer og de unges lyst til at studere bestemte fag, der kommer til at styre forskningspolitikken. Dermed vil et væsentligt element i udviklingen af vores samfund blive afhængigt af modeluner, der reelt er uden for demokratisk kontrol.

Midt i al snakken om universitetsuddannelserne er det åbenbart gået hen over hovedet på mange, at det faktisk er forskningen, som er kernen i universiteternes aktiviteter. Forskningen er det centrale grundlag – kit om man vil – der styrer universiteternes indre liv og binder alle de øvrige aktiviteter sammen. Således er både undervisningen, innovationen og den rådgivning, universiteter leverer til især offentlige myndigheder, baseret på forskningen.

På DTU anvender vi basisforskningsbevillingerne til at drive teknisk forskning samt levere forskningsbaseret undervisning og rådgivning til offentlige myndigheder. Der er tale om kostbare aktiviteter, fordi de kræver masser af dyrt udstyr og infrastruktur.

Forskningen er i sin natur langsigtet med horisonter på fra ti år og helt op til 50 år, mens bevillingerne til universiteternes uddannelser er aktivitetsbaserede efter antallet af studerende. Når de studerende skal undervises, bruger vi penge til lærerkræfter, lokaler, udstyr osv. Tidshorisonterne i undervisningen og forskningen er altså fuldstændigt forskellige, og derfor vil det være meningsløst – og formentlig også umuligt - at forsøge at skabe en sammenkoblet finansieringsmodel.

Endelig er store dele af forskningen så kompleks, at uddannelsen af studerende kun vanskeligt kan indgå på en meningsfuld måde. Et eksempel er forskningen i grafén, som foregår på internationalt niveau i et samarbejde mellem førende forskere på en række af verdens bedste universiteter – heriblandt flere danske.

I frontprojekter af denne type arbejdes der på et niveau, som i sit udgangspunkt og indledningsvist har meget få uddannelsesaktiviteter. Det kommer først senere, når forskningen er mere modnet.

Den grundlæggende forsknings raison d’être er at udvikle samfundet på lang sigt, og der findes masser af eksempler på, at vi som land skaber både samfundsnyttige resultater og en masse arbejdspladser ved at prioritere en forskningsindsats inden for bestemte områder.

At der i dag findes 27.000-28.000 danske arbejdspladser i vindenergisektoren skyldes først og fremmest, at politikerne besluttede at gå i den retning, og skød midler i vindforskningen. Det har skabt et bredt videngrundlag samt en branche, som efterspørger folk med denne specifikke viden.

Det er til gengæld ikke sket, fordi mange gerne ville studere vindenergi, for det var der ingen, der drømte om dengang.

På DTU har vi et lydlaboratorium, som fremsynede politikere bevilgede midlerne til i 1960’erne, og som bl.a. har været med til at understøtte grundlaget for den danske høreapparatindustri, der dominerer verdensmarkedet i denne branche.

En anden faktor, som taler imod at sammenblande midler til forskning og uddannelse er de op- og nedture som alle sektorer i samfundet oplever med mellemrum. Når f.eks. byggeriet går ind i en svag periode, falder antallet af unge, der vil læse til bygningsingeniør ofte, fordi jobudsigterne falmer. Virker det så som en klog beslutning også at trække luften ud af byggeforskningen? Nej, vel? For så har man i hvert fald gjort hvad man kan, for at give sektoren yderligere problemer.

Endelig vil det være i direkte modstrid med det danske samfunds interesser, hvis der sker en udtynding af de ressourcer, der bruges på teknisk forskning og uddannelse af ingeniører. Analyser viser, at Danmark om få år vil mangle over 10.000 ingeniører, og samtidig sker der i forvejen en langsom men sikker udtynding af bevillingerne til den tekniske forskning, som skal danne grundlag for dansk erhvervslivs fremtidige konkurrenceevne.

Danmark bruger kun 13 procent af de samlede offentlige forskningsbevillinger på teknisk forskning, mens de tilsvarende tal for Sydkorea, Finland og Tyskland er henholdsvis 56 procent, 26 procent og 22 procent. Så der er ikke udsigt til, at danske virksomheder får det lettere på de globale markeder.

Jeg tror, de fleste af os er godt tilfredse med, at det er politikerne, der på vores vegne træffer beslutninger om, hvilke forskningsprioriteringer samfundet har brug for.

Lad os ikke spille hasard ved at lade forskningspolitikken ligge under for de uddannelsesmæssige luner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.