Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Fakta er død, vi er post-faktuelle

Alle henviser til fakta, de er blot ikke enige om, hvad fakta er. De er kun enige om, at fakta har med tal at gøre.

Hans Hauge.
Hans Hauge.

Der er to ord, der gentages i det uendelige: fakta og værdier. De er såkaldte »memer«, som spredes fra bevidsthed til bevidsthed, og de er ikke til at udrydde. De er hævet over politik. Både højre- og venstrefløje henviser til dem, og de taler om dem, som om de findes. Fakta findes ude i virkeligheden, mens værdier er grundlæggende og derfor findes de nedenunder, men desværre er de usynlige. Svendborg Kommune har grundlæggende værdier. Det har buddhismen også. Der faktatjekkes på livet løs, men hvem faktatjekker faktatjekkerne?

»Værdi« er et ord, der blev hentet ind i filosofien fra nationaløkonomien af R.H. Lotze i 1840erne, og han skabte dermed værdifilosofien. Nietzsche vendte den på hovedet, men den fik en renæssance i 1930erne, da verden var ved at bryde sammen. Så blev den glemt, men i 1980erne lød det: Values are back. Der findes en lang diskussion inden for videnskaberne om fakta-værdi-modsætningen. Ofte har man ment, at videnskab burde være værdifri. Studenteroprøret afslørede, at det kan videnskaben aldrig være. Denne kritik af videnskaben har man gemt væk. Videnskab er værdifri igen.

Lad os tage et par aktuelle eksempler. Der er blevet lavet en tegnefilm om Luther, som har været udsat for kritik, det er ikke denne kritik, der her er emnet, men det svar, som formanden for Reformationspræsidiet, professor, dr. scient. Jens Oddershede, kom med. Han udtalte til Kristeligt Dagblad: »Fremstillingen af Martin Luthers budskaber (er) i overensstemmelse med de historiske fakta.« Oddershede antager, at der findes historiske fakta. Det er en tro, der deles af mange. Og det kaldes neopositivisme. Denne neopositivisme er blevet den dominerende filosofi. Alle henviser til fakta, de er blot ikke enige om, hvad fakta er. De er kun enige om, at fakta har med tal at gøre.

Et andet eksempel: Kirkeminister Mette Bock (LA) er blevet kritiseret for nogle beregninger om udgifter til forkyndelse og kulturarv. Og som svar på kritikken skriver hun: »De tal står ikke til diskussion.« Tal er sande.

Hvorfor forbinder vi sandhed med tal? Det fremgår af fortællingen om opfindelsen af fakta. Det moderne faktum opstod i det 16. århundrede som et resultat af dobbelt bogføring. Det blev på den måde forbundet med kredit eller troværdighed, så med bogholderiets indtog blev sandhed identisk med tal. Tal kunne gengive virkeligheden. At tælle i stedet for at fortælle. Dette er fremstillet i Mary Pooveys »A History of the Modern Fact« (1998). Det moderne faktum erstattede det gamle retoriske faktum, og hun fortæller, hvordan det moderne faktum er ved at blive afløst af et nyt. Den store længsel efter et faktum er et tegn på, at fakta fordufter. Da Gud døde, blev han erstattet af Fakta. Nu er Fakta død, og vi er postfaktuelle. Vi ville sådan ønske, der fandtes et faktum. Bare ét. Nietzsche gjorde op med sin tids positivisme med ordene: »Fakta findes netop ikke, kun fortolkninger.« En skam, at man ikke læser ham.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.