Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Fagforeningerne svigter den danske model

Steffen Hedebrandt, Nordisk landechef, Elance-oDesk
Steffen Hedebrandt, Nordisk landechef, Elance-oDesk

Vi kan ikke klare os uden den danske model. Fleksibiliteten, det gensidige magtforhold og udeblivelsen af politisk indblanding har til alle tider været et mirakelmiddel for det danske arbejdsmarked. Derfor skal vi også være bevidste om, hvorfor den danske model i disse dage er presset – og endnu vigtigere hvem der bærer ansvaret. Det gør fagforeningerne. Med Ryanair, der nægter at indgå aftale med den danske fagbevægelse, kommer endnu engang den samme, og som altid ufrugtbare, en-dimensionelle debat mellem venstre og højre i dansk politik. Uanset om det er fagforeningerne, der er mafia-bosser, eller arbejdsgiveren, der er griske svin, kommer vi nok ikke så meget længere hen imod at finde en holdbar løsning for det danske arbejdsmarked.

Det gør dog ikke ideen bag den danske model dårlig. Det betyder bare, at modellen, som vi kender den i dag, ikke fungerer i en rivende teknologisk udvikling og i en globaliseret verden.

Hvad er så alternativet? Det er at vinde den danske model tilbage. Det er at omfavne og ikke bekæmpe den teknologiske udvikling. Det er at hilse et fleksibelt arbejdsmarked velkommen.

Vores nuværende arbejdsmarkedsmodel er bygget til industrisamfundet. Den bygger sig på 8-16-arbejde, fem ugers ferie og en fast arbejdsplads. Men sådan tænker færre og færre om arbejde i dag. I dag arbejder hver femte dansker løst baseret enten som sæsonarbejder – eller mere populært – freelancer. I USA forventes det, at snart 40 pct. af arbejdsstyrken arbejder på freelance-vilkår. Det er en kæmpe bid af arbejdsstyrken og et nyt arbejdsmarked, som fuldstændigt er glemt i den offentlige debat: Freelanceøkonomien.

Freelanceren har ikke kun én arbejdsgiver, men derimod mange. Der sidder ikke en direktør med cigar i munden, der styrer ens løn, lønnen defineres fuldkomment gennemsigtigt i kraft af den kvalitet, du som freelancer leverer. Freelancesamarbejdsformen betyder også, at du som arbejdstager kan shoppe mellem arbejdsgivere, præcis som direktøren kan med arbejdstagere på det moderne arbejdsmarked. Her er magten gensidig afhængig.

Netop det gensidige magtforhold gør også, at det moderne arbejdsmarked kan, hvad det traditionelle aldrig kunne. Der er mindre løngab mellem mandlige og kvindelige freelancere, der er mindre diskrimination på baggrund af race, og ikke mindst har teknologien åbnet op for, at arbejdere i udviklingslandene, der blot har adgang til en computer, kan arbejde på lige vilkår med os andre.

Den danske model må og skal altså forstås i samspillet mellem arbejdsgiver, arbejdstager, teknologi og globalisering. Arbejde er ikke længere et sted. Spørgsmålet er, om fagbevægelsen desperat vil holde fast i deres gamle model bygget til et industrisamfund. Tør de støtte, at arbejdstagerne får et selvstændigt, frit og fleksibelt arbejde, og hvad bør deres rolle i så fald være heri? Toget har forlængst forladt stationen. Skal vi bare lade stå til og lade resten af verden køre fra os?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.