Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Færre folketingsvalg

Lars Hovbakke Sørensen, Ekstern lektor, ph.d., KU
Lars Hovbakke Sørensen, Ekstern lektor, ph.d., KU

I dag er der generelt færre folketingsvalg, end der var for blot få årtier siden. Det er blevet mere almindeligt, at statsministeren venter indtil valgperioden er udløbet eller næsten udløbet med at udskrive folketingsvalg. Det seneste folketingsvalg (i september 2011) blev udskrevet til afholdelse fire år efter det forrige (i november 2007).

Også denne gang ser det ud til, at vi skal vente, indtil den ordinære valgperiode er næsten helt udløbet, inden Helle Thorning-Schmidt trykker på valgknappen. I 1990’erne og begyndelsen af 2000-tallet var der ligeledes ofte langt mellem folketingsvalgene. Vi havde valg i 1990, 1994, 1998, 2001 og 2005.

Sammenlignet med i 1970’erne og 1980’erne har de seneste ca. 25 år således været præget af stor stabilitet. I 1970’erne og 1980’erne var der folketingsvalg næsten hele tiden. I 1970’erne var det hvert andet år: I 1971, 1973, 1975, 1977 og 1979. Og i 1980’erne havde vi folketingsvalg i både 1981, 1984, 1987 og 1988.

Der er flere årsager til den større stabilitet, der præger dansk politik i dag. En af de væsentligste er, at 1970’erne var præget af en langt større politisk polarisering med større opbrud og oprør fra både højre og venstre, end tiden er i dag. I 1970’erne var de gamle partier, der hver især var knyttet til en bestemt social gruppe (Socialdemokratiet til arbejderne, Venstre til landmændene osv.), under pres, fordi de klare skel mellem de traditionelle sociale grupper var ved at blive mindre. Samtidig gjorde »68’erne« og VS m.fl. oprør fra venstre, mens Fremskridtspartiet, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti gjorde oprør fra højre.

NAVNLIG FREMSKRIDTSPARTIETS tilstedeværelse i Folketinget med et anseligt antal mandater fra valget i 1973 og frem, gjorde det vanskeligt at få et stabilt parlamentarisk arbejde i stand. Det unge Fremskridtsparti var (i modsætning til Dansk Folkeparti i dag) et udpræget protestparti, et »alt eller intet-parti«, som ikke var indstillet på at skabe resultater og i at samarbejde, hverken til højre eller til venstre.

En anden årsag var, at den kolde krig lå som en skygge over landet. Dette var også medvirkende til, at fronterne mellem de politiske partier generelt var trukket skarpere op end i dag, og f.eks. helt konkret årsagen til, at der blev afholdt folketingsvalg i maj 1988, allerede mindre end et år efter det foregående valg (i september 1987).

I DAG ER BÅDE antallet af politiske partier i Folketinget og uenighederne mellem partierne generelt mindre end i 1970’erne og 1980’erne. De fleste af partierne er »rykket mod midten«, og de ideologiske forskelle er blevet mindre, eftersom såvel det danske samfund som omverdenen har ændret sig. Derfor ser vi i dag en langt større politisk stabilitet med færre folketingsvalg end i 1970’erne og 1980’erne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.