Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Europas hemmelige våben

Man burde fra både europæisk og dansk side fokusere på, hvad den bløde kulturmagt egentlig kan, skriver museumsdirektør Ulla Tofte.

Måske er det snart slut med kinesiske skurke på danske biograflærreder? Den onde mafiaboss, Lao Che, i Spielbergs Indiana Jones 2 eller Audrey Hepburns komiske overbo i Breakfast at Tiffanys finder næppe vej til danskere i fremtiden. I stedet vil vi komme til at se mange flere film, hvor kinesisk kultur fremstilles i et positivt lys og dermed kan være med til at præge vores opfattelse af Kina.

I hvert fald hvis man skal tro de seneste meldinger om den kinesiske oprustning på kulturfronten – senest beskrevet i Berlingske 27. januar. Soft-power er nemlig blevet en væsentlig magtfaktor, og kineserne åbner det ene imponerende kulturinstitut efter det andet på attraktive adresser rundt om i Europa.

Samtidig er dygtige kulturkøbmænd godt i gang med at sætte sig på vigtige distributionskanaler, som f.eks. biografkæder i Europa. Den gode nyhed er, at vi dermed får mulighed for at komme meget tættere på Kinas fantastiske kultur og historie. Men den dårlige er, at vi selv halter langt bagefter. Kultur som middel til at opnå indflydelse anerkendes reelt ikke længere i Danmark – til trods for at historien med al tydelighed viser, at det virker.

I årene efter 2. Verdenskrig blev Danmark og danskerne udsat for et veritabelt soft-power-angreb fra amerikansk side. Gennem organisationen Congress for Cultural Freedom støttede CIA store udstillingsprojekter i Europa mens internationale konferencer skabte møder mellem europæiske og amerikanske kunstnere. Ambitiøse udvekslingsprogrammer betød, at danske studerende, forfattere og intellektuelle kunne tage på studieophold i USA. En ung forfatterspire som Klaus Rifbjerg blev for evigt præget af sit møde med amerikansk litteratur efter sådan et studieophold på Princeton i 1950. Og når Louis Armstrong tog på Danmarksturné var det som et led i en bevidst, amerikansk strategi om at promovere frie og individualistiske vestlige værdier som modsætningen til Sovjetunionens totalitære og kollektivistiske kultursyn.

Den bløde kulturmagt

Europabevægelsen og senere EUs store kulturprogrammer blev modsvar på USA og Sovjetunionens forsøg på at præge europæisk kultur. Desværre er europæisk kulturpolitik sidenhen blevet tømt for værdier. Det højeste mål synes i dag at tvinge medlemslandene ind i – ofte – meningsløse samarbejder, med det formål at manifestere en indre europæiske sammenhængskraft.

I stedet burde man fra både europæisk og dansk side fokusere på, hvad den bløde kulturmagt egentlig kan. For hvis kineserne opruster på soft-power-fronten, er det på tide at vi også finder sammen om at vise, hvilke værdier der er uomgængelige i europæisk kultur. Vi kan jo begynde med sørge for, at det frie ord, satiren og kildekritikken altid er med, når dansk og europæisk kultur rejser ud i verden.

  • Ulla Tofte er museumsdirektør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.