Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Europa vågner

Søren Hviid Pedersen.
Søren Hviid Pedersen.

Man må da sandelige sige, at Europas forskellige folkeslag er begyndt at protestere imod de forskellige politiske eliter. I Grækenland, Spanien og til dels i Italien er protesten ledet af venstrefløjsorganisationer, i det øvrige Europa er det højrefløjen, der er den udfarende og organiserende kraft. Hvad de er fælles om er en protest mod EU som et politisk-økonomisk kompleks, der stille og roligt undergraver nationalstaternes suverænitet og demokratiske institutioner. Grækerne går til valg i disse dage, og alt tyder på en venstrefløjssejr, der med stor sandsynlighed vil betyde, at Grækenland vil forlade euro-samarbejdet. Selvom jeg ikke på nogen måder sympatiserer med socialismen, hverken i Grækenland eller alle andre steder, så kan man da som borgerlig håbe, at Grækenlands eksempel kan inspirere til handling i andre lande. Storbritanniens premierminister har også lovet en folkeafstemning om Storbritanniens tilknytning til EU. I de øvrige kontinentale europæiske lande er modstanden mod EU mere båret af nationalkonservative kræfter. I Tyskland er det Alternativ für Deutschland, der er ved at få en parlamentarisk base i de folkevalgte forsamlinger. I Frankrig er det Front National, der er den ledende kritiske røst i det franske samfund. Men det er ikke kun EU-politikken, hvor de europæiske befolkninger er begyndt at mobilisere opposition i relation til de politiske eliter. Europas katastrofale indvandringspolitik og dens virkninger, er efterhånden så tydelige og konkrete, at Europas borgere ikke mere kan overse disse konsekvenser. Det betyder f.eks., at man i Tyskland kan opleve folkelige bevægelser som PEGIDA, der arrangerer massedemonstrationer, hvor man kræver, at Tyskland forbliver en tysk kulturnation.

Alt dette er jo ganske opmuntrende. For disse folkelige bevægelser er en påmindelse til de politiske eliter om, at man ikke skal glemme, at Europa er en gammel civilisation, der består af mange forskellige nationale folkeslag. Dette faktum har de politiske eliter enten glemt eller, værre endnu, latterliggjort og hånet. De politiske eliter har ikke respekteret Europas egenart og de europæiske folkeslags kærlighed og tilknytning til deres respektive nationale kulturer. I stedet har man åbnet grænserne for massiv ikke-europæisk indvandring og oven i det forsøgt at forme overnationale institutioner såsom EU, hvis eneste formål er at gøre nationalstaterne overflødige og magtesløse. Alt dette udløser nu folkelige politiske reaktioner, og man kan håbe, at disse reaktioner får politiske og parlamentariske konsekvenser. For hvis dette ikke sker, ser Europas fremtid sort ud, så vil vi opleve, at de politiske eliter fortsætter deres politiske projekt med at undergrave Europas nationalstater og de nationale kulturer. For vi skal huske, at forudsætningen for et mangfoldigt, stabilt og demokratisk Europa er velfungerende og suveræne nationalstater. Lad os håbe at denne erkendelse når de politiske eliter i Europa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.