Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Europa i pigtråd

At EU fra begyndelsen var et forførelsesprojekt, en frit i luften svævende katedral, som manglede folkeligt fundament, er skarpt vedgået af Uffe Østergård. At Dansk Folkeparti altid så det, vil gøre ondt på de fleste at indrømme. Men at Europa skal vikles ind i pigtråd for at bestå, er et faktum. Hvad enten vi som Uffe Østergård har mod til at indrømme det eller ej. Foto: Iris.
At EU fra begyndelsen var et forførelsesprojekt, en frit i luften svævende katedral, som manglede folkeligt fundament, er skarpt vedgået af Uffe Østergård. At Dansk Folkeparti altid så det, vil gøre ondt på de fleste at indrømme. Men at Europa skal vikles ind i pigtråd for at bestå, er et faktum. Hvad enten vi som Uffe Østergård har mod til at indrømme det eller ej. Foto: Iris.

Dansk Folkeparti har den mest gennemarbejdede EU-politik.

Sådan taler en EU-professor, der har mistet sin tro. Med en sjælden set redelighed indrømmer professor emeritus Uffe Østergård i et interview til Weekendavisen, at han har taget fejl. Uffe Østergård er netop fratrådt sit Jean Monnet professorat i europæisk civilisation og integration ved Aarhus Universitet.

Franske Jean Monnet regnes som den Europæiske Unions arkitekt, og Østergård selv har i en lang årrække været en varm fortaler for EU. Men den tidligere Europa-professor konstaterer, at EU snart kun er en ruin af bristede visioner.

Elendigheden skyldes ikke alene flygtninge, økonomisk krise og krige, men at EU grundlæggende er både ufolkelig og udemokratisk. Østergård forklarer, at Jean Monnet havde mistillid til folket og alene var optaget af, hvordan magthaverne kunne finte Europa-projektet igennem. Man tog tilsyneladende små skridt, der i virkeligheden indebar enorme forandringer.

Således lød Kul- og Stålunion som noget, der kun havde med kul og stål at gøre. I virkeligheden handlede det om, at kul og stål kan bruges til at føre krig. På samme måde med det indre marked, hvor man gennemførte arbejdskraftens frie bevægelighed og lod EU-Domstolen få juridisk forrang.

Det har haft uoverskuelige konsekvenser, som kun fagbevægelsen og Dansk Folkeparti har haft blik for, mener Østergård og tilføjer:

»Man beskylder Dansk Folkeparti og den slags for at være fortidige drømmere uden EU-politik; partiet har faktisk en dennesidig EU-politik, mens unionsbyggerne omvendt er drømmerne, som bygger deres storslåede katedral fra oven med spir, tårnur, hymner og forsiringer, før fundamentet overhovedet er lagt. Et Schengensamarbejde uden fælles grænsepolitik. En fælles mønt uden fælles økonomisk politik og uden fælles velfærdspolitik.«

I sig selv sensationelle ord fra en EU-professor, men Østergård er ikke færdig. Måden hvorpå de elitære beslutningstagere i Europa igen kan få de europæiske befolkninger med sig vil være, siger Østergård, at vi bygger Fort Europa. Intet mindre.

»Med jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter. Mange vagtposter. Og til havs bevæbnede Frontex-skibe, som kan samle flygtninge op og sejle dem tilbage til den kyst, de kom fra.«

Bom! Sådan taler en mand, der har troet på EU, der ved mere om europæisk historie end de allerfleste andre, og som bestemt ikke var eller er fan af Dansk Folkeparti.

Han har jo ret. Uanset om du og jeg ville ønske det modsatte. Spørgsmålet er, hvor lang tid det vil tage vores politikere at indse det.

Hvor mange satirikere skal Erdogan foranledige tiltale imod, før man fatter, at når man udliciterer flygtningespørgsmålet til Tyrkiet, har man i en folkevandringstid også udliciteret sin indenrigspolitik.

At EU fra begyndelsen var et forførelsesprojekt, en frit i luften svævende katedral, som manglede folkeligt fundament, er skarpt vedgået af Uffe Østergård. At Dansk Folkeparti altid så det, vil gøre ondt på de fleste at indrømme. Men at Europa skal vikles ind i pigtråd for at bestå, er et faktum. Hvad enten vi som Uffe Østergård har mod til at indrømme det eller ej.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.