Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

EU står foran et T-kryds

EUs bus er på fuld fart frem mod et T-kryds. Hvor vil Danmark så køre hen? Af grundlovstalerne at dømme er vi allerede ved at forberede os til at køre ad den vej, der fører mod mindre samarbejde. Mon ikke vi lige skulle diskutere det først?

Per Stig Møller.
Per Stig Møller.

Efter flere partilederes mange forbeholdne udtalelser om EU i deres grundlovstaler gjorde debatredaktør Jesper Beinov i rubrikken Borgerlige ord, 7. juni, opmærksom på, at man ikke kan forvente en større forståelse for EU, når de politiske ledere udviser mindre forståelse og glemmer, at de og deres skiftende ministre har været med til at forhandle kommissionens initiativer. Det samme har de folkevalgte europaparlamentarikere.

Politikerne har svigtet EU

I Danmark finder den politiske stillingtagen til forslagene fra EU-Kommissionen sted i Folketingets Europaudvalg. Her giver partierne ministrene mandat til enten at gå med eller imod eller til at forlange dette eller hint ændret. Der er præcise procedurer for, hvor tidligt ministrene skal varsko Folketinget om, hvad der er på vej, og under processen møder de gentagne gange op i udvalget for at berette om forhandlingssituationen. Der kommer således intet fra EU, som det danske Folketing kan være overrasket over. Der er heller intet, som burde komme bag på borgerne, eftersom disse på deres TV-apparater kan følge debatterne i Europaudvalget og derfor også selv kan bidrage til den offentlige debat om de forskellige EU-forslag. Den debat føres bare aldrig, men det er ikke EUs skyld.

Alligevel er det mere in at tale EU ned end at forklare, hvad man har været med til at skabe. Sådan er det også i mange andre medlemslande. Fra at være den smukke svane er EU blevet den grimme ælling. Vi bevæger os baglæns og risikerer at ende ved udgangspunktet, hvor der enten ikke er et EU eller et meget mindre EU. EU er opbygget efter »Lego-princippet«: Først beslutter man politisk at lægge én blok, så lægger man en anden ved siden af, hvorpå man lægger en tredje oven på etc. Men nu vil Storbritannien have nogle fjernet, Polen vil fjerne noget andet og Ungarn noget tredje. I december sagde Danmark nej tak til blokken med tilvalgsordningen inden for retsområdet, som Storbritannien og Irland ellers er glade for. Gradvist er vi i færd med at bygge EU ned.

Det er da rigtigt, at der er ting, EU ikke har løst. EU har ikke sikret de ydre grænser og er derfor i fuld fart på vej tilbage til de gamle, nationale grænser. Det skyldes, at regeringerne aldrig har kunnet finde ud af, hvordan EUs grænser skal sikres. Danmark bidrager slet ikke til nogen løsning, men det er da ikke EUs skyld.

Det er også rigtigt, at EU har bevæget sig for langt i retning af at gøre det økonomiske marked til også et socialt marked, men her har Danmark jo politisk arbejdet for en indeksering af ydelserne, og Storbritannien har opnået at få denne ordning igennem. Dette er et eksempel på, at den politiske debat mellem medlemslandene og kommissionen kan føre til ændringer af ordningerne og reglerne. Det var just den politiske debat, der førte til det indre marked, som har løftet økonomierne og beskæftigelsen og gjort det muligt for borgerne uhindret at søge arbejde i andre medlemslande og slå sig ned, hvor de vil. Den mulighed har hundreder tusinder danskere benyttet sig af. Det politiske samarbejde har medført liberaliseringer og udbudsregler til gavn for beskæftigelsen og forbrugerne, der helt nede på hverdagsniveau f.eks. har fået bedre og billigere grøntsager, billigere flybilletter, lavere roaming-takster osv. osv., men det er ikke EU, der har liberaliseret teletjenesterne så lemfældigt, at store områder i Danmark står uden dækning og tjeneste. Det skyldes, at de danske regeringer ikke har stillet tilstrækkelige krav til udbyderne. Det er nok EU, der har skærpet sikkerhedskravene til lufthavnene, men det er ikke EU, der har sagt, Danmark skal nedlægge Indenrigsgården i Kastrup. Det skyldes den danske beslutning om at privatisere lufthavnen, som for at tjene flere penge nu sender passager, der bare skal til Ålborg ind til sikkerhedstjek mellem alle dem, der skal til Australien eller Kina, og dermed påfører dem et par timers længere rejsetid. I den tid, der går fra, at man har parkeret ved lufthavnen, til man sidder i flyet, kan man i bil nå fra København til Middelfart, men det er ikke EUs sikkerhedsreglers skyld.

Det er selvfølgelig lettere at beskylde EU for alt det, der ikke er populært, og glemme sit eget medansvar. Og sådan går det for tiden så mange steder, at EUs bus er på fuld fart frem mod et T-kryds, og et sådant kan man ikke køre lige over. I bussen sidder nogle medlemslande og råber til chaufføren, at han skal køre til den ene side, mens andre vil til den anden side. Hvis briterne siger nej til at forblive i EU, står de simpelthen af bussen, hvorpå flere lande vil diskutere, om de skal gøre det samme. Nogle vil køre til den side, der fører til mindre samarbejde i EU, mens andre vil køre til den side med forstærket samarbejde. Formelt vil EU fortsat bestå, men der vil herefter være en kerne på 12-15 lande. Resten vil ligge i en kreds uden om denne kerne og være uden indflydelse på, hvad kernelandene går videre med. Det vil imidlertid blive disse kernelande, omverdenen vil forholde sig til og samarbejde politisk og økonomisk med. De, der svæver uden om, kan i bedste fald få lov at tilslutte sig, når de andre har truffet deres beslutninger.

 

Selv om det i Storbritannien måtte ende med et ja til at forblive i EU, vil vi en tid endnu stå foran T-krydset, for der vil fortsat nogle, som vil køre ad vejen mod mindre samarbejde, og andre, der kører ad vejen mod mere samarbejde. Og hvor vil Danmark så køre hen? Af grundlovstalerne at dømme er vi allerede ved at forberede os til at køre ad den vej, der fører mod mindre samarbejde. Mon ikke vi lige skulle diskutere det først? For nok sagde nordmanden Henrik Ibsen, at den står stærkest, som står ene, men uroen hinsides Middelhavet, usikkerheden omkring Rusland samt hele den skrøbelige verdensøkonomi viser, at denne også står lettest for hug!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.