Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

EU skal holde nallerne fra Danmarks industriklenodier

Står det til EU-Kommissionen skal nordiske selskaber fremover tvinges til at ændre fundamentalt i ledelsesstrukturen, hvilket vil være til ubodelig skade på den måde, danske virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Novo, Danfoss og Grundfos bliver drevet på.

Danfoss logo.
Danfoss logo.

A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Danfoss og Grundfos. De fleste danskere kender navnene på vort lille lands stolte industriklenodier. Globale selskaber, der i århundreder har tjent milliardformuer hjem til deres ejere og det danske samfund. Alt sammen til musik af rapporter og artikler i ansete tidsskrifter, der igen og igen fremhæver Danmark og Norden som forbilleder inden for god selskabsledelse. En ledelse med fokus på solide langsigtede resultater og lave niveauer for korruption, bedrageri og utidig politisk indblanding.

Det er derfor meget svært at forestille sig, at EUs lovmaskine i Bruxelles skulle have nogen som helst interesse i at spænde ben for den nordiske vindermodel. Og da slet ikke i en tid, hvor Europa døjer med kronisk lave vækstrater og konstant fare for nye økonomiske nedture.

Men det er ikke desto mindre det, som er tilfældet. Ifølge et forslag fra EU-Kommissionen, som for tiden nyder faretruende fremme via især Europa-Parlamentets socialdemokratiske gruppe, skal de nordiske selskaber nu tvinges til at ændre fundamentalt i ledelsesstrukturen.

Formålet med forslaget er at øge gennemsigtigheden og aktionærernes såkaldte aktive ejerskab af de europæiske selskaber oven på den økonomiske krise. Og åhh, det lyder da også rart, og som noget, vi har brug for efter 00ernes overdrev og den efterfølgende krise.

Problemet er bare, at forslaget er helt overflødigt. I hvert fald i en nordisk sammenhæng. Og hvad endnu værre er, så står forslaget altså også til at udøve ubodelig skade på den måde, vi i Norden har drevet god selskabsledelse på siden den industrielle revolution og før.

Et eksempel på dette er et centralt element i forslaget, som lægger op til at skærpe vilkårene for en storaktionærs frasalg af en del af et selskab til såkaldte nærtstående parter.

EU vil kræve, at det fremover kun kan ske, hvis det godkendes på selskabets generalforsamling, vel at mærke uden om den pågældende storaktionær, der får frataget sin stemmeret. Med andre ord, hvis en stor dansk koncern, som f.eks. A.P. Møller eller Danfoss, der begge opererer med familiefonde som storaktionærer, vil sælge en del af virksomheden til et selskab, som familien også er ejer eller medejer af, vil medlemmerne af familien pludselig stå uden for indflydelse, når spørgsmålet kommer op på generalforsamlingen. Hvor en sådan kraftig begrænsning af en storaktionærs muligheder for selvstændigt at disponere over koncernens værdier uden tvivl vil tænde julelys i øjnene hos aktivistiske mindretalsaktionærer som Enhedslistens Frank Aaen, tager de med egentlig forstand på selskabsledelse sig til hovedet.

Blandt dem fandt man for nylig professor ved Københavns Universitet, Jesper Lau Hansen, som lige har færdiggjort et større projekt om emnet. Ifølge ham er opbygningen med en dominerende hovedaktionær netop en af den nordiske models helt store styrker, set i forhold til typiske selskabsstrukturer i f.eks. USA og andre steder i Europa, hvor ejerskabet er spredt ud over mange aktionærer. Den nordiske model sikrer en ansvarlig ejer, der forstår at tænke langsigtet, og som er i stand til at disciplinere ledelsen. Og så er modellen i øvrigt god for iværksætteriet, lød det for nylig fra den internationalt anerkendte erhvervsekspert.

De skærpede vilkår for storaktionærers frasalg til nærtstående parter er bare en ud af flere slemme tidsler i Kommissionens forslag og i et svagt modereret forslag, som danske Jeppe Kofods (S) socialdemokratiske gruppefæller i Europa-Parlamentet har fremsat.

I Dansk Folkeparti mener vi, at EU helt bør holde nallerne fra den succesrige nordiske selskabsmodel. Indgrebet ligger langt ud over, hvad EU bør beskæftige sig med og risikerer meget let at bidrage yderligere til den udbredte lede over det europæiske samarbejde, der de seneste mange år er vokset hos befolkningerne og i stigende grad også i erhvervslivet.

Vi vil derfor i den kommende tid sætte alt ind på at få stoppet forslaget i Europa-Parlamentets centrale udvalg og i EU-Kommissionen, som jo i dag har bedre regulering og deraf følgende aflivning af unødvendige forslag som erklæret mål. Vi ser i det videre arbejde frem til at samarbejde med regeringen, erhvervslivets organisationer, Dansk Aktionærforening og også meget gerne med Jeppe Kofod, hvis han da deler vores synspunkter i denne vigtige sag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.