Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

EU og pressen

Peter Nedergaard.
Peter Nedergaard.

Debatten op til valget til Europa-Parlamentet har for undertegnede åbenbaret en række mangler, som burde rettes, hvis pressedækningen skal forbedres. For det første er der behov for en kraftig forbedring af journalisternes viden om EU. Som det er nu, kommer der alt for mange misforståelser. På det personlige plan var jeg selv ude for det, da jeg forklarede journalister, at visse danske kandidaters ønsker ved dette og sidste valg til Europa-Parlamentet om at fjerne landbrugsstøtten ingen gang havde på jorden. Det beroede naturligvis først og fremmest på, at medlemslandene i EU’s Ministerråd forhindrer det og i mindre grad på Parlamentets stillingtagen.

Journalister blandede imidlertid tingene sammen. De forstod ikke, hvilken rolle Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet spiller for forslags gennemførelse i EU. Mine udsagn blev derfor gengivet på en misvisende facon (at jeg ikke fik dem sendt til gennemsyn, er naturligvis min fejl).

For det andet er der en række mærkværdigheder i EU-institutionernes pressehåndtering. For eksempel har man fra Kommissionens og Europa-Parlamentets side direkte etableret såkaldte informationskontorer i medlemslandene, som har til opgave at håndtere pressen og offentligheden med informationer om EU’s fordele. Systemet havde muligvis sin berettigelse, da EU var i sin vorden, men i dag er systemet sandsynligvis kontraproduktivt, hvis målet er, at EU skal have demokratisk legitimitet.

I ET DEMOKRATI er det altid en mærkværdighed, når statslignende institutioner skal reklamere for sig selv. Folketinget og regeringen har jo heller ikke »informationskontorer« spredt rundt i de danske regioner. »Informationsministerier« og »informationskontorer« findes først og fremmest i ikke-demokratiske lande.

For det tredje er der pressedækningen i Bruxelles. Der findes givetvis dygtige journalister i Bruxelles, men der findes muligvis også megen journalistik uden den tilstrækkelige nøgternhed og kritiske sans. Denne påstand er i hvert fald at finde i en ny bog med titlen »Mod vinden« udgivet af den mangeårige Ritzau-journalist i netop Bruxelles, Erik Høgh-Sørensen. Han beretter om tilfælde af lige lovlig stor følagtighed fra journalisternes side og lige lovlig lille kritisk sans. Det sås f.eks., da en journalist undskyldte overfor Kommissionens formand, at danskerne havde stemt »nej« ved en folkeafstemning, eller da en anden journalist lod følelserne løbe af med sig, fordi en traktat havde lidt skibbrud.

DET ER MEGET afgørende for EU-journalistikkens troværdighed, at der hersker en arms længde mellem journalisterne og de magthavere, som de skal se over skuldrene. Hvis ikke det er tilfældet, graves de kritiske sager ikke frem, og i sidste ende kommer opbakningen til EU også til at lide herunder.

Hvad skal der gøres i praksis på de tre ovennævnte områder, så pressen og EU kommer i bedre samklang til parlamentsvalget om fem år? Mine forslag er følgende: 1) EU skal langt mere på skemaet på journalistuddannelserne, og der skal påbegyndes en efteruddannelse i EU af danske journalister. 2) Alle såkaldte informationskontorer for Europa-Parlamentet og Kommissionen nedlægges. 3) Ingen journalist bør være stationeret i Bruxelles i mere end fem år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.